Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
For en del år siden levede i Rejsby en mand, som hed Adam. Han havde en ræv i tøjr, men den kom løs og løb sin vej, og da folk gjorde ham opmærksom derpå, sagde han: Klar æ et. Det er siden bleven et mundheld: Klar æ et, soj han Adam, da lob æ ræv. M. J. Skov, Øster-Åbølliug.
En mand, der døde for mgle år siden, havde den vane at bruge det mundheld: Nu igjen, til alt, hvad han sagde. En gang kom hans kone og mældte, at hans gamle tjenestepige var død. Hvad, hvad, nu igjen, sagde manden. H.C.Brøns.
da.etk.JAT_06_0_01226
Der var en mand i Høstrup, der bed Per Hansen, han var noget slem til at drikke. Han gik også for lidt i kirke, og så skulde han betale 15 skilling til præsten, og Per Hansen blev så dømt til at gå op og betale dem. Da han nu kom, så lod præsten, der hed Ole Hjerrild, ham forstå med, at hvis han gik i kirke, så kunde han blive fri, og han skulde da spare...
Mange gamle koner sagde tit for et mundheld: De wa fisse gu som et us. Det vilde da sige, det var ikke godt. Når et tæppe var dårlig vasket eller havde en dårlig kulør, sagde hun: Hvordan er det dog, det ser ud, dot ser jo lige så gult ud som et us. Hun mente dermed, at det var skiddengult, havde en dårlig kulør, var ikke, som det burde være. Rasmine...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
Den gamle Mads Tonnesen der var vinterlærer i Eklund, havde en dag læsning med børnene. De læste i Birchs Naturen, mennesket og borgeren, og så var der én af drengene, der læste noget om udførselskanalen. Mads Tonnesen spørger da om, hvad det var for en én. Endelig rejser en dreng sig og råber: Bov! Han var jo en af de mest fremtalende. Samme Mads...
Morten Andersen i Ikast var en rigtig selvklog mand og havde altid det mundheld : Ser du, når noget ret skulde indprentes, men i det samme lukkede han selv øjnene. En dag var han tilligemed Bønnen i den gård, hvor han arbejdede, ved at plukke lyng i nærheden af den gamle Horsens-Kingkjobing landevej, og så står ban og snovser og kikker op. Da siger Sonne...
da.etk.JAT_06_0_00171
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig Men så skal du skrive...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
På Flamsted hede boede der en mand, de kaldte Sallingboen. Han blev en gang mistænkt for at have taget noget polse i Flamsted, men det var ikke den forste gang, han var mistænkt for sligt, det borte næsten til dagens orden. Folkene søgte altså derhen, når noget var stjålet, for at efterse hans gjemmer. Men polsen fandt de ikke. Han kom da til Bælum for...
Der ligger en gård tæt nord for Vollund i Egtved, der hedder Li. Her har boet en mand, der hed Jakob Li, og han havde lyst til at drive lidt handel. Han gik her til byen og kjøbte hans brændevin ved Gamle-Erik, og så solgte han det igjen en skilling bedre kjob potten, end han selv havde givet. Det snakkede folk med ham om. de sagde, at det kunde nok ikke...
Her på egnen og ned ad Tønder til siger man for et mundheld: Det er så rele med en pande duelse i æ nakke på æ søndag morgen. Det har sin oprindelse fra en hjulmager, som hed Iver Hjuler, i Kloster. Han tog sig gjærne en lille én over tørsten, og da han så en løverdag aften havde siddet og sviret med hans kammerater, var han jo dårlig tilpas om søndag...
En gammel mand i Asp, Niels Rasmussen, sagde tit: "A kunde have kjøbt Tulsled for 1100 rigsdaler. Da skulde a .læmme have haft et godt lag hug, for a kunde have tjent mange penge ved den gård. Dæmme det var sådan et mundheld, han havde. Mette Marie Olesdatter. Rav.
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Mænds mundheld i Nørre-Snede. A lawer. a lawer te, sa han Bertel Agerskov. De gjør a, de gjør a, så han .... Deri, deri, sæ han Jens Andreas (kromandenl. Tan et om et, tan et om et så .... A trækker fræ, a trækker fræ, sa . . . . C. A. Thyregod.
En degn i TJndersted, Pandrup, plejede at låne et par bugser af en mand, når han skulde synge i kirken, for han havde ingen selv. Så blev han uvenner med manden og kunde ikke mere få bugserne. Næste søndag mødte Pandrup i kirken i underbugser. Så siger præsten: Nej, nu bliver det for galt, Pandrup. Ja, siger degnen, det kan sku ikke blive...
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
