Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel degn i Testrup, der hed Jørgensen, kunde stille ild. Forend Skuclderløse blev udskiftet, lå alle 20 gårde samlede, og så blev der ildløs, og det meste af byen brændte. De kunde ikke få ilden slukket, men så gik Jørgensen ind i en kjætte (smal åbning mellem to gårde) ad kjætteløven (lågen) og mumlede. Da kom ilden ikke længere. p. Nielsen,...
På Tølløsegård havde man en gang en barnepige, der kunde lidt mere end sit fadervor. Da bønderne en dag var til hove at pløje, gik det så rask, at herremanden morede sig ved at stå oppe på en forhøjning i baven og se på dem. Barnepigen gik med hornene der ude, men hun narrede dem, og det kunde herremanden ikke lide. Han sagde da: »Du er en slem én, du,...
En herrerånd havde en dreng, der kunde hekse. Så var det en dag, da herremanden var ude at harve, at hans heste blev sky og skinnede med harven. Han klagede sig jammerlig herover, men drengen mumlede et par ord, og hestene stod da, som de var naglede til stedet. Herremanden blev meget glad, men spurgte nu drengen, om ban også kunde få alie de andre...
Kloge folk forstår at dølge dyr, som på en eller anden måde er bleven gale. Således dølgede en mand en gang eu gal tyr. Manden stod foran tyren og svingede eller drejede retten om med sin stok, vendt imod tyren, og denne satte sig på bagbenene og brolede fælt, men blev på pletten. Alt imens manden stod der og svingede med stokken, mumlede han noget, som...
En gammel mand, der for få år siden døde i Tarup, Frørap sogn. kunde vise igjen, så snart noget var stjålet, og mange andre ting. En gang slog han øjet ud på en mand ved sin mumlen. Nu har hans søn arvet alle hans bøger og al hans klogskab; men det er ellers en rigtig godt oplært mand, og han har altid Vorherre i munden. »Vi kunde sagtens gjøre ondt«,...
Jens Damborgs søn Jørgen kunde også kurere. Hau kom en dag her forbi, og så havde jeg en broget ko med nogle slemme faddere på den ene forbov. »Hør, Jørgen, jeg har her den ko ... . kan du ikke kurere den?-: »A vil prøve på det«, siger Jørgen, gik så hen til koen, mumlede og spyttede og skrabte et bitte korn i jorden og gik så igjen. Men Fadderne gik...
Jeg kan godt huske, de havde en kalvekusk på Juliinge, som i hver uge kjørte gjennem Kjøge til Kjøbenhavn. Så måtte han jo over Troldhættebroen, og den kunde nu ellers ingen komme over om natten. Han havde en stor bred vogn, og der var så mange, der kom op at kjøre med ham, når de kom til ham undervejs. Da han kom hen mod broen, var det nat, og hestene...
Fristrup ligger vesten for Ry å og hører til Åby sogn. En mand her var en dag i hoverirejse med flere til N.-Sundby, og der drak han kanske vel meget og kom ikke fra byen før over midnat, for han snalrede vel meget. Da han nu endelig kom til Kølvreng, en fjerdingvej fra hans hjem, hører han noget skrige ynkelig: "Jeg fryser mine fødder!" - "Hvorfor...
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
En præst kjørte hjem ad ved nattetid og med ét gav det et ryk i vognen og hestene, og kjøretøjet standsede. Præsten spurgte kusken, hvad der var i ve)en, og bad ham piske løs, men hestene kunde ikke trække. Så stod præsten af, gik hen bag vognen, tog det nærmere baghjul af og mumlede nogle ord, stod så op i vognen igjen, og de kjørte videre. Præsten...
Følger vi hovedlandevejen fra Varde til Ringkjøbing og Vj mil nord for Lyne kirke, kommer vi over en dyb dal, Nærild dal. En bæk løber der igjennem ud mod Stavning fjord. Her blev en gang en studepranger fra Nørrelaudet myrdet, idet han drog hjem ad, efter at have været syd på med en drift stude. Morderen havde gjort regning på at vinde en god skilling...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
Det var for den gamle krig (1807), da gik to mænd en aften imellem Nielstrup og Bude kirke. Så hørte de for dem at tykke, som der kom et helt regiment ned ad vejen. De kunde høre, hestene de prustede, for det var hestfolk og det klirrede med sablerne. Så red de fra vejen og tog ned og lagde dem og holdt rast ved et bitte krat, de kalder det hoje krat ...
En mand kom en aften kjørende og havde været i Tåbcek mølle. Da han kom fra Ødum og op efter Langskov, der tykte han, der kom en hel hoben henne. Han kjørte lidt af vejen for dem, og så kom der en ligskare om ved ham, og han kunde livagtig høre, de mumlede. Så trækkede de om efter kirken, og der blev det jo væk. K. M. P., Hornslet.
I et hug vågnede konen om natten og horte et underligt spektakel på gaden. Det mumlede og snakkede, og der var eu trampen og slæben af fodtoj. Nogen tid efter doer hendes moder og bliver begravet. Da konen hørte ligtoget gå bort, syntes hun, at det var akkurat det samme spektakel, som hun allerede tidligere havde hørt. Det var altså et forvarsel. P....
Intet menneske kan være en mare, når det er med andres vidende. En gammel kone i Svendstrup, Vejlø, som lever endnu, var i sin ungdom en mare, men blev befriet derfra. Hendes forældre ejede en gård i Rettestrup og havde både karl og dreng i tjeneste. Hun havde et godt oje til karlen, men da denne ikke besvarede hendes følelser, hævnede hun sig ved at...
I en gård ved Kirkenip so havde de en nisse. En dag om vinteren, da bondens hø var sluppet op, så han nissen sidde oppe på hanebjælken. sagde bonden, tkan du ikke skaffe mig noget ho*?» «Jo, jeg kan.> Om natten kom han og båkede på vinduet og sagde: «Du kommer til at sidde op og spænde for en vogn og kjøre ud på soen for at hente en visk ho, jeg...
I Torsted i Ty vesten for æ by ligger en stor høj med en kløft i. Der lå en gård lige osten for, og de mænd, der boede der, de blev al tid tåbelige. En gang fik folkene deres barn forbyttet og fik en ussel én i steden, der vokste ingen ting og snakkede ikke. Når moderen var framme, så kunde hun høre, den mumlede, men hun forstod ikke, hvad det var. Så...
