Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
da.etk.JAT_06_0_01122
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de...
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Pastor Heinsen var slem til at overdrive alt. Et år kneb det med at få føden i hedesognene, og så fortæller han, at det var rent galt der ovre i Vorbasse, de døde af sult, og der var ved at blive hungersnød. Hans tilhørere mente, at det var vel ikke så galt, det var sjælden, at folk her i landet døde af sult. Jo, de dør derovre i massevis. A, om der...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
I min barndom tog folk fra Hansted ud på havet med deres dæksbåde og sejlede ud til noget, de kaldte Højrev, midt imellem Danmark og Norge, så de kunde se fyret på Lindenæs. Der var 6 mand på hver båd, og de var da altid borte i tre dage. Jørgen Gårddal, der var en gammel mand, var med en af bådene, og så gik det sådan en gang, at de den tredje dag fik...
Amtmanden i Viborg var en vinter her syd på en rejse. Da han kjørte hjem ad, var det blevet et stærkt snefog, og da han så var kommen forbi Kristianshede, var vejen bleven så tilsneet, at det ikke var muligt at følge den. Til sidst vidste hverken han eller kusken, hvor de var, og de mat stå af vognen for at se at finde vejen. Det var heldigvis højlys...
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
To bonder stod en markedsdag i Viborg og handlede om en ko. Ejeren slog omsider kjoberen den til, og han siger så: Kan a nu være vis på, den er fri for alle mulige fejler? Ja, det kan du nok, men det er sandt, det må a da have fortalt dig, den kan ikke pisse til enhver tid. Manden, der har kjøbt den, farer op og giver sig til at skjælde og smælde:...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge gik ned til godsejeren og sagde til ham: Jeg har en stor sort hund der hjemme, og det er ret en forskabet hund, jeg kan ikke få fyldt nok i ham, han kan sluge alt muligt, kan De ikke give mig lidt til at fylde i den? Ja, siger han, du skulde skille dig ved den hund. Nej, jeg holder så meget af den, jeg går...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Da Jæger kom som præst til Vedersø, opholdt den gamle afskedigede pastor Birch sig der endnu. Han var en aparte gammel fyr, meget rig og meget nøjeregnende. Han havde en datter, som han absolut vilde pånøde Jæger, og det hjalp ikke, at denne afslog det én gang og gav den gode grund, at han allerede var forlovet. Birch blev ved og sagde, at en forlovelse...
