Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
Johanne Kirstine Pederdatter er en dygtig visesangerske og har lært nogle af viserne af sin moder Maren Pedersdatter Lysdal i Vihlbjærg. Hun kunde digte, og det kan Johanne også. Faderen hed Peder Pedersen Hallundbæk. Johanne er født den 7. marts 1821 i Nygård, ørre sogn. Efter at have tjent en tid ved sin morbroder i Simmelkjær, blev hun gift med Niels...
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Min bedstemoder fortalte, at hendes søn Jørgen Jensen fra Tàrby det var altså min morbroder han lå i Frankrig i tjenesten i mange ar. De fik deres lønning udbetalt af Frankrig i guldpenge, og der kneb og sparede han så meget, at han havde to store guldpenge, der var meget større end som en specie, med sig hjem. De mente der hjemme, han var død, og de...
Her siges moster både til moster og faster; altså: Mi Stinnemåst, mi Lawst farbror og mi Lawst mårrbror. På Mandø siges: båj, altså: mi Kræsten båj (o: både morbroder og farbr.). Man sætter her bestillingen forved navnet, f. egs. Skrærrer-Rasmus, Smæjj-Kræsten. Karl Andreassen, V.-Vedsted.
Sletteboerne på Fyen havde i gamle dage ord for at være meget stærke, og noget var der vist nok i snakken. I Uggerslev, hvor min fader er født, boede i hans drengeåren mand, som blev kaldt for Bassen, han kunde tage en tønde rug med én hånd og kaste den på nakken, som om det var en lille pose; og i Skamby var også en stærk mand, og han var nu sådan en...
Min Moder havde en Morbroder, der boede i Vejrup Hus på Hårslev Mark, det ligger tæt ved Vejrup Bro. Han havde en Søn, som havde stærk Feber og ikke kunde komme af med den. Så havde de spurgt, at Præsten var god til at kurere Folk, og Faderen går så hen til ham og træffer Præstens Søn, som var Kapellan der ved ham. Han fortæller jo op om, at han havde...
Helvedes-Skrædderen var fra Midtfyen, og han kom tit herned. Hos en Gårdmand, der hed Rasmus Bo, kunde de ikke få Smør, og så hentede de Helvedes-Skrædderen. Da han nu har fået det rettet, så siger han til Manden: »Men det er ikke det værste, dine Heste er klippede.« »Det er Løgn,« sagde Rasmus Bo. »Det er sandt,« og han gjentog det tre Gange, at de...
En Morbroder til mig det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
Gårdmand Jens Zakariassen i Store-Velling var bleven forhegset og var meget dårlig. Hans Stifsøn havde nægtet at tage en Møllepose med for en Kone til Sørens Mølle, og så blev Jens dårlig. Min Moster, Ane Katrine Møller, der var hans Stifdatter, måtte så af Sted til en klog Mand i Skjærup. Han sagde, at de skulde lægge et Kosteskaft på Dørtræet, når den...
Stumpe-Jon i Helle var min Moders Morbroder. Han gik omkring og kjøbte Tintallerkener og loddede og støbte Knapper. En Gang kom han gående ved Nattetid med hans Pose på Ryggen og vilde hjem til Helle. Han kom sønderfra, og da blev han en Hare vaer. Han var så nær ved den, te han tykte, han kunde gribe den mellem Hænderne, men så forstak den sig i noget...
Min Morbroder, Kristian i Knolde, fortalte, at de var to Drenge på en 15, 16 År, der tjente i Torstedlund, og vilde ud St. Hans Aften og se på Hegsene, der red til Troms Kirke i Norge på Ovnrafter. De vilde også se dem kjærne ved et Væld, der var vesten for Årestrup, for der skulde de samles og så kjærne, inden de tog te'n. Men så skulde de her Drenge jo...
Stumpen-Jon i Helle var min Moders Morbroder. Siden kom han til at bo i Rovst i Grimstrup. Lav han var hjemme ved hans Fader og Moder i Helle, så de en ridende komme hen ad Vejen. Da siger han til hans Moder, te han kunde let lave det sådan, at den Mand kom aldrig af Stedet. Ja, det kunde hun da ikke vide. Det skulde han vise hende. Han havde et Som, og...
Peder Sillesthoved var min Morbroder. Da a en Gang var nede ved ham, kom der en Karl på 18 År ridende og gav ham en Femdalerseddel, for det han havde kureret ham, og så sagde han: »Vi kunde jo have sendt den, men min Moder tykte, du skulde se mig.« Nu var han helt rask, men da han kom første Gang, var han så fuld af Kjærtier over hele Ansigtet, og hans...
Karen Vævekone og Karen Nykone havde en Dag i Host været oppe ved Thomas Povl på Snede Mark at tage op, og så fulgtes de ad hjem. Den ene Kone var fra Nærheden af Snede-Mosen, og den anden boede lidt østen for. Da hørte de nogle forfærdelige Skrig, men de kunde ikke skjonne, om det var ude i Mosen eller i Kratbankerne oven for, for det svarte så igjen....
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få...
Min Moder var født i Nørre-Åby, men blev opdraget hos hendes Morbroder Niels Kristoffersen, der ejede en Gård i Kj ærteminde-Egnen og tillige var Sognefoged. Hun har fortalt, at der altid gik så meget Spøgeri i den Gård. Efter Midnat kunde de se en stor, sort Hund, der løb i Gården med en gloende Lænke efter sig. Lænkehunden i Gården tudede altid så...
Tæt ved min Moders Morbroder Niels Kristoffersens Gård lå to store Gårde, som forhen havde hørt sammen, men var blevne skilte ad for mange Tider siden. Da det skete, var der vist gjort Uret, sådan mente Folk da, og til visse Tider ved et vist Klokkeslæt om Natten kunde man se tre hovedløse Mænd, der gik ved Markskjellet og tværs over Vejen, som gik langs...
På Kjeldgård i Selde gik der en hvid Jomfru ude i Haven. Så var det en Aften, der sad nogle unge Piger der ude i Haven, og de kom så til at snakke om, at det var skjønt at vide, hvad den Jomfru gik der for. Så var en af dem lidt rask i det, og hun sagde: »Dersom a kommer forbi hende i Aften, så skal a spørge hende om det.« Så i det samme kommer hun, og...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
