Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
Det er tegn til skidenkod, siger man, nar katten slikker sig i enden.
Når et barn er døbt, skal det sove sin forste søvn i kristenklæderne, og når det bliver afført disse, skal de hænges op, ellers bliver barnet lille af vækst. Katrine Glud.
Den, som går ud ad på sine træsko, vil blive slem efter kvindfolk. P. K. M.
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der? Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at...
Andre siger, at når rumpen klor, får man godt smørheld. j. B.
Bliver der én eller flere streger mellem lillefingerskuren og den store skure inden i hånden, når man lukker sin hånd sammen, og disse gående i samme retning, angiver de tallet på de ægtefæller, man får. 462 og 463. K. M. Rasmussen.
En stor næse, en stor forstand. J. g. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00433
Ved byen Volsballig i Ringenæs sogn havde man gravet en ulvegrav, hvori ulvene skulde fanges. Der anbragtes en vippe over den, og på den korteste ende af den bandt man et lam fast. Når så ulven kom og vilde tage det, plumpede den i graven. En nat kom en gammel kone og vilde stjæle lammet, men hun faldt i graven og satte sig forskrækket i et hjørne. Nogen...
Går vinden med solen fra sonden til sydvest eller i nord og om i nordost, da går den som oftest langsom og temmelig regelmæssig rundt. Begynder det med uvejr, ender det med klart vejr, drejer vinden sig den modsatte vej, sker det hurtigt og med store spring og forandrer sig til det værre.
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
En mand i Understed havde lavet sig en ulvegrav. Han havde lagt ris over hullet og så en grøntørv, og der kommer en spillemand og falder ned i hullet. Lidt efter kommer ulven og falder også derned. Den gjorde tegn til at ville gjøre ham fortræd, men så tog han fiolen og gav sig til at spille, og hver gang den nærmede sig, spilte han et nyt stykke. Så...
8OO. Bliver det tort Mikkels dag. da kan man så rug i en bæk vådt det modsatte. Nik. Chr.
Bissekorset. Err i'err, stek holen i vejret, a bræmsen i lejret, ku kahbel åp, sa stelles du nak. Denne renise sagde vi hyrdedrenge for at få hinandens koer til at bisse. Ved err ferr sogte vi at efterligne bræmsens surrende lyd. 1 H. P. Feilbergs Bidrag til en ordbog over jyske almaesmal anføres et Når lignende remser, som kaldes bissekorset. I...
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Her begyndte mændene at gjøre vejr 1ste januar. Forst var det gårdmændene, så boelsmændene og til sidst husmændene. Her i byen var altid mænd nok, der var endog for mange, og så delte de sidste dagene imellem sig. Det begyndte på den sydligste gård i byen, gik solret om og endte med gården på den modsatte side af byen. Derefter kom gårdene på marken,...
Ernst Frederik Zytphen har bygget Volstrup. Den gang var der hoveri til den. Der var en husmand bojet til haven, som hed Kristen Fejsen. Så kom herren ned i haven for at ville se efter, og da stod Kristen merl hænderne i lommen og bestilte ikke noget. Haven var stor, og arbejdet ikke så let, Så kom herren han rev noget på det tyske: "Kristen Fejsen,...
