Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da Mester Lavst en aften kjørte fra Århus, så han, at der var lys i Trige kirke, og så siger han til kusken, at han skulde holde, og så gik han derind. Men i det han gik, sagde han til karlen: "Nu bliver du holdende her, og du må ikke kjøre, inden der kommer én og siger: Kjør nu i Jesu Kristi navn. Der vil komme flere og forlange af dig, at du skal...
En Herremand havde narret en Kone nogle Penge fra, og da hun så døde, gik hun igjen og sagde: »Mine Penge og min Ret,« og hun kom til Herremanden og tumlede ham så grov. Omsider flygtede han for hende ind i en Ovn, og så stod hun der og stak efter ham med Ovnsrageren. De fik så Bud efter Mester Sten, og han fik hende sat ned. Så sagde Præsten til...
I Begyndelsen af forrige Århundrede arbejdede en gammel Snedkermester fra Bodum ved Orgelet i Løjt Kirke. Da det var ved Vintertid, og Dagene var korte, plejede han at arbejde ved Lys til sildig om Aftenen. Som han nu en Aften stod ved sit Arbejde, så han en lille sort Mand komme gående fra Korsgangen ned ad Kirkegulvet, og han blev stående nedenfor...
Min morbroder Rasmus, Sørensen var en gang skolemester for børnene der omme i Å/e og var ret godt lært, men havde ikke nogen examen. Det spøgte slemt i det kammer, han lå i. Det var en nat, da kom der én og sloges med ham om lagenerne og dynen. Han holdt det vist nok fast, så det kunde ikke få dem, men det var da nogle lagener, der var bestemt til at...
På vejen mellem Selsinggårde og Pilemark går en hovedløs præst. En aften gik en skrædder med sin svend fra Selsinggårde til Pilemark, og da de kom lidt uden for byen, sagde svenden, der naturligvis gik bag efter mesteren: "Her er det, at den hovedløse præst går." Næppe havde han udtalt, før mestteren springer til side og råber: "Ja, så flyt dig da, for...
Der var en Borgemester i Tønder, som også ejede en Gård i Jejsing, og han skal ikke have været af de ærligste, derfor gik han igjen, da han var død. Nu skulde han jo manes, og det tog Præsten i Tønder sig på. Så en Aften kom han gående med ham, og Præsten gik på højre Side, men Borgemesteren på venstre. Da kommer de imod én, og den sagde Godaften. Så...
Der var én, der boede i Hæstrup gamle mølle, han var så slem til at gå igjen. Mester Niels fra Hjørring var så der ude for at mane ham, men han kunde ikke få bugt med ham, med mindre de skulde kjøre om kap. Gjengangeren skulde gå under jorden, og præsten kjøre overjorden. Præsten måtte vælge, hvad kant de skulde på, og så valgte han en strækning, der var...
En mand, der boede på Åstrup mølle sønden og vesten for Hjørring, han blev syg og skulde dø. Så havde han 800 daler, der stod i en pose i sengen ved ham, og før han døde, siger han til konen, at de penge vilde han have med sig i graven. Konen lægger dem også i kisten. Så kommer præsten der ned, da han skal begraves, de kaldte ham Mester Nielsen, og han...
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
Der var en Præst i Brøndum-Nebel, han var god nok til at præke, men ikke så dygtig til at mane, for han havde kun gået den sorte Skole halvt igjennem. Så blev han en Gang kaldt hen for at mane én der i Sognet; men Gjenfærdet slog Bogen fra Præsten. Han begyndte at læse igjen, men den blev slået fra ham anden Gang. Til sidst måtte de have Bud efter...
Hr. Ole ligger begravet i Tårnet i Vallekilde Kirke der, hvor der nu er sat Stole. Han manedes ned af Provst Bech. Jørgen Karlsen var hans Kusk, og så kom Provsten ud til ham en Aften og flyede ham en Grime, som han skulde lægge på en hvid Kalv med røde Øren ude ved Stakkehaven. »Nu kan du trække den ned til Mosen, så skal jeg strags være der.« Den Gang...
Det har været krongods her, og der boede en skovrider her i byen, som hed Mester Sortmand. I den gård har siden været spøgeri. Der kunde være sådant spektakel på hovederne om natten, men når folkene kom der ud, lå de helt rolige. En gammel mand kunde se en madamme, der gik der, og han sagde: "Kan i ikke se det? hun går der med en stor flagrehat på." Nej,...
For mange år tilbage spøgte det slemt i en gård i Vilslev. I stalden holdt en hvid jomfru således hus, at hestene slog mod døre og vægge, så det dundrede i hele gården, og i karlekammeret voldte hun også på anden måde karlene uro. I bryggerset var det lige så galt. Her stod hver nat en kone med en stor sort kyse på hovedet, lænende sig op mod...
Mester Mads i Besser var meget godt hjemme i de sorte kunster. Han havde en broder i Jylland, som også var præst, og ligeledes gav sig af med at mane. En gang havde denne broder givet sig i kast med et spøgelse, som var ham for mægtig, og dette mærkede nu Mads, som vidste alt, og vilde derfor ile broderen til hjælp, for ved forenede kræfter at få bugt...
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
