Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvis der sidste mortensaften blev spist 100 gjæs i Ribe, og man ønskede sig et knappenålshoved for den første og to for den anden og siden dobbelt op, og man så går ud fra, at der går 20 knappenålshoveder på en tomme, altså 8000 på en kubiktomme, og da jordens omkreds er 5400 mil, så spørges der, hvor stor en del af jorden måtte være af messing for deraf...
Et nylig født barn skal tage ved en kjærne og trække den op og ned, så får det godt smørheld. 753-56. J. B.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
Nogle gamle, der arbejdede på at jævne voldene om Lundenæs, fandt havrekjærner, der var halvt forbrændte, Og en messing-dørvrider. Søren Karl Hansen. Ádum præstegård.
Anders Hansen i Hjemsted var Sognefoged og Kirkeværge. Han gav til Skjærbæk Kirke en Messing-Lysekrone, som hænger der endnu. Han kunde ikke godt ernære sig, da han led meget af Vanstyrt. Kreaturerne døde, uden at man kunde udgranske Årsagen dertil. En Dag lå der tolv Stude døde på Stalden. Sognefogden var overtroisk, og antog, at hans Bås (o: Stald) var...
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
En Ungkarl, der gik omkring og handlede, kom også til Harboøre og så der et Hønsetrug, der så ud til at være af Messing. Men det var i Virkeligheden af Guld, og da han havde kjøbt det for næsten ingen Ting, blev han så rig, at han kjøbte Volstrup. Hjerm'S., Hjerm H.
da.etk.DSnr_04_0_00269
Der skal have været en rig Grev Otto fra Rosenvold, som grov en stor Skat ned i Skoven der, og den var gjemt i en Messingkiste. For at finde den Skat, skal man være 4 Mand, og den ene af dem skal være ugift. De skal møde ved Fuldmåne en Torsdag Nat lige ved Midnat. En Gang blev også fire Mand fra Stovby enige om at gå hen og finde Skatten, og de fik fat...
Der har været endnu en Kirke her i Sognet, nemlig Røø (Røde) Kirke, som den almindelig kaldes. Den er vist bleven ødelagt i Svenskekrigen. Efter Sagnet skal Materialierne af den være bleven benyttet til Grene Kirkes Bygning og flyttet over Åen på Is. Ved den Lejlighed skal en Del Sten være tabte i Åen, og de ligger endnu i nuværende Kristoffer...
Sølv og Messing tog Hr. Essing, Kobber og Bly de satte deri. Så fløj den ud. Vesterborg S., Lollands Nørre H. Lærer L. Hansen, Vesterborg.
Vesterborg. _ . Sølv og Messing stjal Hr. Essing, Kobber og Bly kom heri. Sådan sang Klokken, og så fløj den op over Tårnet og ud i Søen. Peder Jakobsen Bonde, Vesterborg. Vesterborg S., Lollands Nørre H.
En Mand i Hasseris red ud med hans Øg at sætte dem og kom så forbi en Høj. Da han gik tilbage, stod der så mange Sager på Højen og glimrede i Solen. Især lagde han Mærke til en Messingstage, der var mere mærkværdig end det andet, og den rørte han ved. Om Aftenen, da han atter gik forbi for at hente Øgene, stod Stagen der endnu. Deraf blev Højen kaldt...
Der boede en Mand i Bamp, han skulde kjøre til Kjøbenhavn og tog afsted om Aftenen for at være der om Morgenen. Da han kom ud for Elverhøj, der lå på hans Mark, var der noget, der råbte ud fra Højen: »Skynd dig og vend om og kjør hjem og sig til Ada, at Dada er død!« Han skyndte sig også hjem og kom ind i Stuen og fortalte det mærkelige, han havde...
Meus jeg var ovre i Finhult by ved Ringsøen i Skåne, blev der sendt bud efter mig, om jeg vilde komme ben til en syg ko. Da jeg kom, fandt jeg, at den havde hrækket rygraden og det var, efter hvad folk sagde, sket ved, at den ikke havde kunnet bære en tyr under springet Jeg sagde da, at der ikke var andet for, end at deu skulde slagtes. På mit sprtrgsmàl...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
Når man tvivler om, at mælken skal tages fra en ko, skal man lægge et stykke blankt messing i spanden og malke på, så kan mælken ikke tages. Mors.
I mine uuge dage var der tre hekse i Gimsing. Den ene var Ingeborg Fælled, den anden hed Else Persdatter, og den tredje kaldte de æ gamle Ilder. Hun sagde altid, når hun kom: » Vaer jerbøns, for nu kommer æ ilder.« Hun sagde aldrig goddag, når hun kom ind et sted, hun sagde blot: »Daw.« A har hørt det de hundrede gange, te hun var en heks, og en gang...
