Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En propritær fra Ringkjøbing-egnen var kjort til Århus. Da han så var på hjemvejon, kom der en hosekræmmer til ham, og han tilbyder ham at komme op at kjøre med. Kræmmeren var også vester fra og gik jo omkring på handelen. Han havde kjøbt sig et knippe rodspætter i Århus, som han lagde bag i vognen. Herremanden foreslår ham at sælge de flynder til ham,...
En karl tjente i Fåborg mølle. Så traf det sig, at de skulde have doktor hentet der i nabolaget, og han skulde kjøre ham hjem. Nu vidste han ikke, hvordan han skulde titulere ham, og så kaldte han ham hr. pastor. En anden mand skulde op at kjøre med, og til ham klagede han sig for, at det vilde blive for mørkt. Jaja, sagde manden, nu kommer månen, så...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Når min fader bavde skjærpet en kniv på et dørtræ, så, forend ban gik derfra, tog ban et trin over dørtræet og så ét lige tilbage igjen. Hvis en frugtsommelig kone skulde træde der over, så vilde bendes barn få bareskår, hvis det ikke blev gjort. Det gjorde også mange andre. En sjællandsk mejerske, vi havde, sagde, at det kjendte hun godt der ovre fra....
Grundtegning af et åshus i Vind, som det stod i sommeren 1900. i. a. Sulen b. Åsen. c. Tværstykke a. stuen, b. bord, e. bænk, d. alkover, e. kakkelovn, f. .spisekammer, ?. l.jukken, h. kjøkkenbord, i. skorsten, j. ovn, k. bryggers, 1, grubekjedel, m. grisehus, u. hønsehn.s, o. rendesten, p. torvehus, r. udhus. Dette er blevet forstyrret ved senere...
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
Efter 767. Margrete råddenhøs dag (13. juni) må det ikke regne, for ellers vil det regne hver dag resten af sommeren. J. Jensen, Reishale.
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
De små bitte skud, som rugen skyder op om sommeren som rodskud, do kaldes her tt. Hans drenge. j. v. N.
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: I bliver røbede, det skal nok blive hævnet. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
På Lerhnfeldts ejendom her oppe mellem Vonsild og Svoldrup skal en kræmmer være bleven slået ihjel om natten, og hans lig skal så være bleven ført ned med et dige, der er skjeldige mellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt, og der kylt i åen. Når fiskerne trak våd om natten, og kom til det sted lige ved klokken 12, hørte de altid et dump, som om et lig blev...
Søren Kjeldsen fra Lem var en rigtig mestertyv. Han gik hen til mølleren og kjøbte en tønde havre, og så strøede han havren runden omkring i gården og bildte ham ind, at der skulde komme en drift svin til ham. Så gik han ud og ind og keg efter svinene, men der kom jo ingen. Det var nu i møllerens gård, dether gik for sig, og svinene skulde komme og ligge...
Fruens vej fører fra Hvirring lige ind til Rask. Den kaldes således, fordi fru Ammidsbøl først begyndte at kjøre den. Forhen kjørte de over Kokborg. Men så satte hun den vej ud og kjørte ad den om sommeren, om vinteren kunde man ikke kjøre den. Det er ikke ret længe siden den blev udkastet. Andre fortæller, at fru Bjørn kjørte ad den for at besøge...
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
Et Steds mellem Klode Mølle (Engesvang S.) og Vejle opholdt Jens Langkniv sig. Han havde en alenlang Kniv, der var fastbundet til hans Bælte med en flere Favne lang Line, så at han, hver Gang han havde slynget Kniven ud mod sit Offer, igjen kunde trække den tilbage til sig. Hans Kone hed Lang-Margrete, og hun var en slemme Taterkvind, der havde sat sig...
En Kræmmer kommer til Jens Langkniv i en Skov, og han kan jo kjende ham. »Nu kan du lige så godt få mit Kram,« siger Kræmmeren, og så løser han det af sig og vil hænge det på Jens. Han er også villig nok til at tage det. Så tager Kræmmeren hans Kjæp og trækker ham en over Benene, så han stegler omkuld. »Nu begynder a at komme mig,« siger han, »men...
En Kræmmer kom en Gang gående fra Lund til Gjellerup By, men tabte undervejs sin Pengekat. Da han kom nær til Byen, mærkede han. at den var borte, og løb da tilbage for at finde den. Manden i Krøj gård var kommen kj ørende Uge bag efter, og han havde set Katten og var sprungen af Vognen for at samle den op. Da nu Kræmmeren kom tilbage, holdt han der...
En Kræmmer vandrede med sin Kramkiste på Ryggen ude på en Hede. Da kom der to til ham, og de vilde tage Kisten. Han bad dem så mindelig om at lade det være, da det var for hans Kones og Børns Skyld, han gik med den. Men de sparkede og stenede ham så længe, til de troede, han var død, og så sparkede de ham ned i Grøften med de Ord: »Lig du nu der, din...
Yingsted Mølle var forhen en meget betydelig Mølle, og da var der en Møller, som hed Steensen. En Aftenstund sådan i Mørkningen kom der en rejsende Kræmmer derind, og han vilde nordpå. Der sad flere i Stuen og blandt andre var der en Arbejdsmand, som sad og spiste hans Aftensmad. Steensen rådede ham nu fra at tage derop gjennem Hvolbusk i Aften, for den...
En Kræmmer kom ind i Vejen Kro og sad og fik noget Smørrebrød. Kromanden havde netop Besøg af Præsten i Gamst, Hr. Junghans. I det samme, som Kræmmeren sidder og spiser, kommer Vejen Mestertyv, Peter Nymand, ind i Kroen, og så siger han til ham: »Vil du ikke blive her i Kroen i Nat.« Nej, det vilde han da ikke, for det var så nær ved Grændsen, der var...
