Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. A skal missel efter jordemoder". A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
da.etk.JAH_06_0_00166
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
En mand var gift tre gange. Den første rimpede hans klæder sammen, den anden satte burrer i hullerne, de kunde jo og holde sammen på det, den tredje gjorde slet ikke noget ved det. Da de var døde alle tre, og man spurgte ham ad, hvad for en kone han syntes bedst om, svarede han: "Gud glæd Rimp' hend sjæl, burrer er bedre end bart hul." Steffensen, idum.
Om kvindfolkenes skjorter var forneden en rød bort, som var vævet i en håndvæv, hvor man klapper til med en finger. Borten kan væves lige så smal, man vil have den, men dog ikke bredere end til 24 tråde i trenden. Disse borter kan også væves i et spjeld, hvoraf der findes en del endnu hist og her, og nogle af dem bruges den dag i dag af gamle folk....
De Vroldere kom til kirke i Skanderup i lang blå eller blakket trøje og blå bugser; men de unge kom i deres hvide lange bugser og en kort mørkblå trøje med klare knapper samt blå vadmelsvest. De valkede selv vadmelet, da de ikke kunde evne at fly det til stampen. De fattige farvede det også selv. Peder Hjulmand, Tåstrup.
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
Hjemme spiste vi meget ærtemelspandekager. Ærterne blev sigtede, og pandekagerne var så gule og så pæne, men de var rigtig nok trøge at få ned. Vi brugte at blande enten halvt vikker eller halvt ærter i brødet. Så hk vi også rugmelsgrnd kogt i vand, og melet var, ligesom det kom fra mellen. Når min moder gav mig dem, inden a gik til skole, og a lod mig...
Regelen var her, at når vi skulde have til mølle til brød, så skulde vi have 1 skp. vikker til hver 3 skp. rug. De brugte her meget Sønderherreds rug, for deres eget var så fuldt af ukrudt. Så kjørte de ud i Sønderherred efter sæderug om efteråret. Hver gang vi bagte, fik vi rugmelsgrød, og melet var rørt ud i vand. Vi fik også melgrød af bygmel og vand,...
Min fader og en anden mand fra Hvallos havde været øster på med nogle grisepolte, de havde solgt. Den gang de gik så hjem og kom i Mygind skov, stod der et stort skovæbletræ lige ved vejen, og det var fuldt af æbler og en hel del la på jorden. Så siger min fader: "Mon a ikke kunde tage nogle af dem? vi skal slagte i morgen, og de var så gjæve at komme...
På Herregården Trudsholm er der et Værelse, hvor ingen holder af at sove om Natten, fordi der går Spøgeri. I Krigsåret 1864 hændte det sig, at en Maler fra Falslev, der hed Hoffmann, malede der på Gården, og så en Aften fik han Lyst til at gå til Udbyhøj for at hente Efterretninger fra Krigen. Da han kom tilbage til Gården, var det for sent at gå til...
På Toftlundgård, der hører til Skodborg eller Langtved, skal det spøge så meget gruelig. Der er et Kammer, som aldrig er beboet, og de siger, at der skal have én hængt sig i det. En Karl, som har tjent der, har fortalt mig det. Det Spøgeri er nu helt gammelt. Så er der ét Kammer mere, hvor det også er kommet til at spøge i den senere Tid. Der var en...
A tjente ved Nikolaj Dals i Åstorp i 11 År, og hans Kone fortalte mig en Historie omme fra Halk, hvor hun var fra, men a véd jo ikke, om det er sandt. En Mand skulde kjøre til Mølle med et Læs Korn, for der skulde være Bryllup. Det blev sent for ham, inden de blev færdige med Malingen, og så siger Mollersvenden: »Du må ikke kjøre hjem i Aften, for der er...
Der går en Vej gjennem Engelsholms Skov, og min Fader fortalte om en Mand, der lod sig leje til at kjøre omkring både med det ene og det andet, og han boede lige tæt uden for Skoven og kjørte tit om Aftenen med den Vej, som går der igjennem. Så en Aften, han kom kjørende og kom lidt ned, da gik alle Hammelrebe af Svinglerne, og han måtte af og sætte dem...
I Stovgård kunde de ingen Porte have for om Natten, for der var noget, der kom kjørende ind i Gården. Nu har de nogle Gitterlåger med Spiler, et Par Alen høje, og imellem hver af Spilerne er der vel et Kvarter eller en halv Alen. Torring S., Vrads H. Jens Larsen Bundgård, Hvolgårds Mark.
Der var en Snedker her ovre i Byen, hans Kone hed Mariane, og hun var en Degnedatter fra Hadbjærg. Hun fortalte mig, te der var en Gårdmandskone der ovre i Hadbjærg, som gik og stjal så meget i Århus; og hendes Mand vidste slet ikke af det. Det blev hende så overbevist, for de tog hende ved det der ude, og der blev fesenteret der hjemme i Gården. De...
Pastor Bruun i Roesholm lånte 2000 Rigsdaler af Stiftsmidlerne til derfor at opføre et eneste Værelse i Præstegården. For de mange Penge, der blev tilovers, kjøbte han en holstensk Vogn og 2 brune Heste, på hvilke hans Døtre red til stor Forargelse for Menigheden. Da Byggearbejdet var færdigt, tog Præsten til Kjøbenhavn, fik Avdients hos Dronningen...
Den gale Grevinde på Gram var så hidsig. En Søndag Morgen pryglede hun en Kammerpige sådan, at hun døde af det. Det var, fordi hun ikke kunde gjøre hende tilpas med hendes Pynt. Grevinden vilde jo til Kirke. Pigen slog sig fordærvet på Kamingitteret, og der blev så en Blodplet på Gulvet, som de ikke senere har kunnet få væk. Det er vasket bort Gang efter...
Da Svenskerne var i Ure, flygtede Folkene ned i Kjærbankerne nordvest for og tog alt deres Sølvtøj og Sager med derned, og så løb de hjem om Natten og så til deres Gårde. Der var så en Pige, der blev kjendt med dem, og hun blev oppe i Byen og gik omkring og så alting til Gode, hvad der var blevet tilbage, indtil Svenskerne drog af. Nok er det, hun havde...
