Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Knud Gjermand, der boede ude på Lindet i Skjærup, ban var til molle i Børkop, for den gang var der ingen mølle i Lindet, Det var netop den dag, slavekrigen skulde været brudt ud. Mølleren fortæller ham, at han lige havde fået et redskab lavet til det, og nu skulde han afsted ud imod dem. Ja, så vilde Knud også afsted, for han skulde da med. Han får i en...
Pastor Ingerslev i Ørting var slem til at skose folk. Hvis de havde nogle øgenavne, skulde det nok komme i de taler, han kom til at holde til dem. Der var en enke, de kaldte VibeJohanne, og hun skulde giftes. Så begyndte han brudevielsen sådan: Når bonden ser vibe, stork og stær, så tror han fast, at sommeren er nær. Det rim gik han så ud fra. I en...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
De havde en skoleholder i Veerst, de kaldte Bovs-Hans. Ved et selskab havde han fået for meget at drikke. Så trængte han til at komme ud, mon gik fejl og kom ind i spisekammeret. Der lod han så gå i en meltonde, og melet stod op på klæderne af ham. Da han så kom ind til selskabet igjen, spurgte de: lHvordan er vejret, Hans? Han svarte: Det er et...
I Højgård i Give boede en gammel hestepranger, der hed Mikkel Filskov. Det var"en forfærdelig karl. En mand fra Ullerup havde været i Vejle efter tømmer, og så løb læsset ned på bæsterne ned ad Lerbæk banke, og de tog selv og løb imod rækværket ved broen nede ved møllen, og manden fik hans hoved flået, så det måtte syes sammen af doktoren. Så træffer...
Min moder skulde hen at vaske i Søbyvad kro og skulde gå derhen tidlig om morgenen. Hun boede i Klintrup og kunde nok gå tværs over. A var den gang en lille pige og fulgte med hende. Da vi kom over Lyngby hede, hvor de fortalte, der gik noget spøgeri, siger hun: Se, der går nu spøgeriet, nu vil a hen og se, hvad det er. A var ræd og rykkede i min...
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
Da jeg en gang på en fodrejse kom til Norup, gik i'- ind et sted og vilde bede om noget at drikke. Konen var eanmiel, og hun var just ved at dejne, men det var ikke noget smukt BJB, for næsen dryppede uafladelig ned i dejtruget. Jeg lik nok af det og betakkede mig for at få drikke der. C. Kolstrup, Ravnkilde.
Folk lavede rugmelsgrød, når de fik fra molle. De brugte en purre af træ til at røre i dem med og en sped til at ose dem op med. Den var jo bred på enden. Så fik de lidt tyndt øl at due groden i. Niels Hansen Li, Drostnip.
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
Om foråret, når tattetiden begynder (d. e. når ellerne begynder at springe), så begynder ålene at skride og er lettest at fange. Det gjør ikke noget, om det end fryser så hårdt, at der er is på pulmestagou. Den rigtige tattetid er dog om sommeren, når havren begynder at skride igjennem (skydes). Men kommer der så en frost-ur, så bider ålene ikke den nat.
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
I Smollerup var der en gang en karl, som al tid brovtede af sin dristighed og sit mod. Nu traf det sig, at han vilde til en af nabobyerne i besøg og forst kunde vende hjem sent om aftenen. Dette havde et par af byens karle fået at vide, og derfor gik de op på Smollerup kirkegård, tog hver en skjorte uden over klæ lerne for at forestille spøgelser, og gik...
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt...
