Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Vorgård ostre lade er det ikke fri for fussel, det var en led lade at gå i ved nattetid, ja, går der noget nogen steder, så går der. En karl og en pige af hovfolkene blev liggende oppe i det øverste af laden i nogle kjærve. Så kom der en so op til dem med nogle grise. Karlen sprang ned og slog sig ihjel på stedet, og pigen faldt ned og brækkede hendes...
I den sydligste af krogsgårdene boede en mand ved navn Mejer. Mens han ejede gården, var det rent galt med spøgeri. Undertiden hørtes et frygteligt spektakel, navnlig i det østre hus, eller man hørte håndkværnen gå om natten. I hestestalden skal endnu findes en bås, hvor der aldrig kan stå nogen hest bunden om natten. Den afdøde ejer Henrik Gyllings...
I Abild nord for Tønder boede enpræst, som hed Mejer, han havde en kone, som var meget gjerrig, hun var aldrig rigtig glad nogen sinde og talte ofte med pigerne om, at hun vist kom til at gå igjen, når hun var død. Nu traf det sig cn gang, at præsten havde nogle penge til gode, som han ikke kunde få. Konen ærgrede sig derover og gik så hen og tog sig...
Vi gik nogle unge karle i by en aften. Manden sagde til mig, den gang a gik, om a vilde gå hen til Hans Bak og sige til ham om at komme og meje i morgen. A tænkte, det kunde være, til a fik afrøgtet klokken halvtolv, og så gik a sønder og oster på fra Lørslev. Det kunde vare en times tid med at gå hen og hjem. Så gik a, og det var lyst måneskin og et...
Hr. Melchior Evertsen Meyer døde den 20de aug. 1655, og det hastig og meget uformodentligen. Ti han og hans hustru var for lyst skyld i hostens tid gået ud på marken til sine hostfolk til nogle af præstegårdens agre, hvor han, da folkene spiste deres meldmad, tog fat på kornleen og vilde forsøge, hvorledes han kunde meje korn, men havde næppe hugget tre...
Gorm den gamle skal først være begravet i en høj lige i skjellet mellem Tyregod og Tyregodlund, som kaldes Hestehøj, og hans dronning Tyra satte ham ned der på hans hest. Hans søn udforte hans høj i Jelling, men han blev ikke begravet der, for det han ikke var- Kristen. Tæt sydvest for Hestehøj er en stor eng, Tyregod eng, som den gang var en stor so med...
Nim kirke har ligget nede ved Bræstenbro, og da chansseen førtes der igjennem, tog de grus på den plads og fandt en mængde ben samt en døbefunt, der blev gravet ud af grushoben Og ført til Føvling. johan mejer, trebjærg.
Boring kirke har ligget på Kirkebanken, en stor banke lige osten for de to vestre gårde. Klavs Glambek . . . ligger nu der i Hvirring kirke bag døbefunten med en vissen arm, og så kone og to børn. Til visse højtider rider han her ind ad noget, der kaldes Fruens vej, som egentlig er anlagt fra Rask, men Hornum kirkevej stikker i den. johan mejer, trebjærg.
En jættekvinde i Sindbjærg har kastet Havrum søsten i sit strømpebånd (andre: hårbånd) efter Tamdrup kirke, men den faldt midtvejs. Andre siger, at hun stod ved Tamdrup kirke og vilde kaste den efter Sindbjærg kirke. Et kvindemenneske har reddet sit liv på denne sten, idet hun krøb op på den for at undgå en mandvolm tyr. johan mejer, trebjærc.
Der er en hel række hoje, som begynder på Bggko Ims mark og strækker sig over Hornum mark helt ud til Rask skov ved Gudenå. Her har en gang stået et stort slag. Holger Danske var på hojre floj, og han blev begravet i den hoj, der kaldes Holger Danskes hoj, som ligger på Bygholms mark lige oven for Teglgraven. Omkring den hoj stod en runddel af sten, og...
Den gamle pastor Fritz så en aften klokken 11 kirken fuldt oplyst. Så måtte han have bud over efter hr. Engel, præsten i Nim, og de forenede dem om at gå der ind. Da de havde været der inde en tid, blev lysene slukkede. Johan Mejer, Trebjærg mark. Her tilføjes et par stykker om levendes dands på kirkegården.
Dæ wa en piig å en kåel bie fræ Toreng, dæ sku ri ui en åwten mæ njæ baster åp i Kalbe hie; di sku go loos om næten, de wa jo skik i di tie. Da di gek så hjæ?« ijæn, så k?m di te et b<#st åpo Kielsgo mark. Så sæje kålen: <Læ wås ta de, vi ka kom åp å rii, så ka vi snååre kom hjærø.» De blow di så eenig am. No gek di jo mæ bjæsleren åpo årmen, di...
Min moder sagde, at bjærgfolkene dandsede ved Dakbjærg. De kunde sådan se, når solen skinnede, hvordan bjærgfolkene kunde dandse, det var så smukt, for det var ligesom kramdukker at se på. De var ude at mede (meje) om høsten, og så var der en pige, der havde set det, og hun sagde til de andre, da de skulde hjem til onden: Hun vilde hellere blive ved de...
Nede i Oildhøje på præstens mark er der hørt musik. En julemorgen, en mand gik til kirke, hørte han stærk musik der. Langhøj grændser dertil, og kirkestien går tæt sønden for den. Den mand hed Mads Andersen. Hyrdedrengene har hørt tummel nede i de høje om efteråret, når de har vogtet der. Johan Mejer, Trebjærg.
I Panderup bakker boede en mand ved navn Just Pedersen, og ham gik der en dværg hjemme ved. Det var en ussel bitte fyr med en rød lue på, og han var så stærk, at når han satte foden på hjulene af en vogn, kunde karlen ikke trække den. En dag, de kjørte op i marken ved nogle høje, havde de et lille barn med, og det lå oppe ved højene, mens de gik og...
