Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da Ørsted kirke (Fyen) blev bygget, kunde man ikke få tårnet til at stå. Til sidst blev der nedgravet et ungt, kridhvidt levende lam under tårnet, og nu var der intet til hinder for bygningeu. Det kirkelam kommer for det meste hoppende på tre ben, og da vil der ske en stor ulykke for tlen, som ser det. p. K. M.
En gang kom en staldkarl i Åker ud i stalden, og der står en hoppe og springer og er meget urolig. Han står og ser på den lidt, kommer så i tanker om at gå op til den og føler i manken. Da er der ved at danne sig en marelok. Han føler i den og mærker noget ligesom en stoppenål, men den var så blød, at han kunde boje den. Så trak han den ud og gik tilbage...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
Det er somme tider tidlig om foråret, at man kan se en hel mængde snoge hængende hen ad gjærderne, der kan endog være flere hundrede. De går da på råd, kongesnogen sidder for det meste på sin hale midt imellem dem, men det skal ikke være så meget let at få oje på den. Men hvem der ellers kunde komme til at slå den ihjel og spise fedtet, han vilde blive...
Ved Dame er der to hoje, som ligger på én mands ejendom. I de hoje har der en gang været en lindorm, og den har en præst, som hed Anker Bork været i lag med. Denne her Anker Bork har min bedstefader tjent for karl hos. Folk der i Dame vidste ikke, hvad det var, der boede i hojen, men de kunde se, at det havde fast bo i denne og havde sin gang over i den...
Nisserne skulde især passe heste. De yndede visse farver mere end andre, og hvilke dyr de fik nag til, blev aldrig gode mere. For deres tjeneste skulde de have visse klæder og visse måltider. De tålte i regelen ingen irettesættelse og gik for det meste under navnet Lille-Niels. Karlene i en gård i Lyndelse var kjede af, at de aldrig kunde blive færdige...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
Det var ovre i min egn, det meste bjærgfolk var. Der var nogle høje på Bislev mark, de kaldte Rishøje, og på Lundbæk mark var Nedrehøje. De to hold bjærgfolk gik sammen om natten. Så var der nogle drenge, der lå med deres øg, for den tid gik de og stjal græs med dem. Dem kommer bjærgfolkene til, og de råbte og sagde : "I ligger på vor' palladser!" Så...
Der ligger en stendysse (et gammelt gravkammer) tæt ved siden af vejen fra Dalbyovre til Tørslev, dens overligger vender sig hver gang, den kan lugte nysbagt brod. Der er også noget pusleri på færde ved den i mørke. Den gamle Niels Juls fader i Dalbyovre var en aften i hostens tid gået ud for at flytte øgene, som stod der i nærheden. Så syntes han, at...
Oppe i Grynderup skal der have været mange bjærgfolk, og til sine tider skal de have været meget slemme til at tage mennesker ind i deres høje og beholde dem der en tid. Piger beholdt de somme tider i flere år, men karlfolk slap for det meste snarere ud. Nogle var der så længe, at de var unge, da de blev tagne ind, og gamle, når de kom ud. De kunde både...
Herremanden på Stubbe/yard kommer ind en aften og siger til hans karle, om der var ingen af dem, der havde lyst til at komme til bojel i aften. Der var én, der sagde jo. Så måtte han tage den bedste hest, manden havde, at ride på, og så vilde han sige ham besked. Der var bryllup i en høj, der kaldes Dagbjærg Dojs, og den var der fire mil til. Men når han...
Der var én her i Farso, der var fodt stum, og han fulgtes med hans fader en aften i et julebesøg. De går hjem igjen om natten, og som de nu går, kommer de forbi en høj, der kaldes Ætruphøj, den ligger på søndre side af vejrmøllen, men er nu næsten split ad. Drengen kunde være ved en ti år. Så begynder han at gjøre så mange tegninger, og han hviner, og...
I min fødeby, Kjolby, er der et stort rundt bjærg, Vårbjcerg, og oppe på den højeste pynt er eu høj. Al det første om foråret, fårene kunde komme ud, da søgte vi fårehjorder op på det med fårene, det horte ellers til herregården, men lå for det meste udyrket. Så sad vi der oppe ved højen for at sidde lidt i læ, og da kunde det give sådanne skrald i...
Ost for Li ude, ned mod Lindbjærg skov, men på denne side af Linde mollebæk og kjæret, ligger Lindegarde. Det er to gårde, der før har ligget tæt ved hinanden, men for nogle år siden blev den vestlige flyttet nærmere til byen, så nu ligger kun den ene på den gamle plads. Der er eller har været ellekjælliuger i Lindegårde ; der er et næsten sløjfet bakke...
