Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Roland Peder Andresen er født i Kibe den 22. februar 1819(?). Han var 79 år, da h*ns æventyr blev skrevne op. Han har aldrig kjendt sine forældre og er opfødt på sognet. Først tjente han som høvre og siden som karl på Baggesvogn i 3 1/2 år. Per var en gammel mollersvend ved vandmøllen, som hørte til gården, og han hed Søren, han kunde en masse historier,...
Kirsten Marie Jensdatter er nu 72 år og født den 17. juni 1830 i noget, der hedder Lottesminde i Nørre-Sncde. Faderen hed Jens Lavrsen. Hun blev gift og boede forst i et lille bus oppe i Snede og kom siden til huset ved Rørbæk sø, hvor hun har boet omtrent 50 år. Hun bar været enkekone næsten 40 år. Manden døde i 1S65. Hun var en snes år, da hun blev...
Dernæst kommer søsteren Ane Jensdatter, der er fodt den 12. maj 1830 i Sonderbjærg, Gjellerup sogn. Hun har altid været hjemme hos forældrene og blev ved dem, til de blev puttet ned i kirkegården, og så beholdt hun stedet efter dem. Den 6. juni 1856 blev hun gift med Kristen Svendsen, og de fik da et lille sted i Lund huse nord for byen. Han døde for 4...
Ole Melkiorsen Uglkjær er født den 19. december 1822 i Vester-Skovlund, Sale sogn. Han var hjemme, til ban var 13 år, og kom da i skrædderlære. Der var han så, til han var 24, blev da gift og kom til Tyrre hedehus i Borbjærg. Der var det. jeg traf ham, og her fortalte han mig sine historier. Men 1893 flyttede han til en datter i Kyllinglund og boer nu...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Der var en stor stærk karl her i sognet, der hed Markus, op han faldt af en vogn en da ir ",r knækkede hans hals. Da han så blev begravet, holdt præsten sådan ligtale over ham: Her ligger store Markus. Han kunde lotten, og han kunde klingen, og han kunde kjøre parablyen in stand. Sådan blev han ved en tid. Markus havde jo været noget fingernem, og det...
Præsten i Kværs kunde ikke sandse at holde op igjen, når han forst fik begyndt at præke. Til sidst når han trak det alt for længe ud, måtte konen til at sidde og true ad ham, og det hjalp for det meste, men dog ikke altid. Han hed Delphs. N. Gammelgård, Varnæs.
da.etk.JAT_06_0_00438
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
Aksisen for kvæg, som blev ført fra landet ind til byerne, var usædvanlig høj. Som følge deraf forsøgte slagterne stadig at smugle kvæg ind om natten. Enhver, som kom forbi boden ved nattetid, havde ordre til at kalde på betjenten, som for det meste sov. Kunde han ikke få betjenten kaldt op, skulde han skrive på porten, hvad han havde at fortolde, og så...
To rakkere fra Sønder-Resen var i Skive for at kjobe glar. Den ene hed Daniel, og den anden Aksel Tallehals. Daniel fik hans glarkiste fuld hos kjøbmand Knot, men selv blev han også fuld, og det blev Aksel for resten også. Så skulde de ud af byen. Den gang var der ingen bygninger på højre side af vejen ned efter banegården, men der var en dyb grob, og...
Til fattige folk leveredes fattigkorn. Anders Svendsen i Klosterlunch der var sognefoged og havde tilsyn med de fattige, byggede ved århundredets begyndelse et fattighus nede under bakkerne ved Bølling sø. Det var meningen, at de fattige selv skulde bjærge det meste af foden ved fiskeri i soen. Hans hensigter var gode nok, men opnåedes ikke, da kun ét...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Atten hundred å åt da kom min oldefa'r ind til soldat. Det er et gammelt rim, og deraf kunde vi huske det. Han var det i fem år til 1813, og da han kom hjem i en udlov (orlov), blev han skreven for stedet, og så behovede han ikke at ligge bestandig som soldat. Så kom det slag ved Sehested, og da hk han ordre og skulde ind. Han havde en hel del søskende,...
Hvor vinden er påskemorgen, der vil den holde sig det meste af den kommende sommer. Kristian Andersen, Kj. påsken. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00301
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
