Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
Vindens retning juleaften giver vejret i det kommende år. Krogh, Hjerk.
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
En Kone, der lige havde gjort Barsel, var bleven forhegset og havde ingen Steder Ro. Hun havde den største Lyst til enten med Ildtangen eller med en Øgse at slå sit nyfødte Barn i Hovedet, og hun måtte anvende al sin Energi for at modstå Lysten. Der blev så hentet en klog Mand inde fra Fyen, og han var strags klar over Hegseriet. Der blev signet og målt...
Ligeledes har man også her en gammel Tradition om en Spådom, som jeg ved samme Lejlighed så meget mindre kan efterlade at anføre, som den synes at flattere Vilslev med en stor tilkommende Lykke og Velstand, men ominerer derimod ikke Ribe By meget godt: at Ribe nemlig skulde blive til en Landsby, og Vilslev til en Kjøbstad. Om samme Spådom nogen sinde...
For at sikre sig mod Nissernes Tyverier måtte man ikke forsømme at tegne Kors på Korn dyngen i Laden og at feje ret om, når Kornet skulde fejes sammen til en Dynge. Men Nisserne gik undertiden på Akkord med Tærskeren om, at de ikke skulde anvende sådanne Beskyttelsesmidler. I en Gård i Kindstrup lovede de Karlen en Skindkofte, når han ikke vilde...
Fremmede skal ryste smørret af sig, når de kommer ind et sted, hvor der kjærnes. Særlig heldigt er det, når vedkommende først har gået over et markskjel. Går den fremmede uden at ryste smørret fra sig, er det meget vanskeligt at kjærne smør, om det forøvrigt så lader sig gjøre. Tåniug.
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
Der var en mand henne i Hornstrup, der hed Niels Jensen, han havde frisnit. Når nogen havde skåret sig, skulde de komme til ham med det egtøj, de havde skåret sig med, og så smurte han det ind, og han beholdt det så længe, til vedkommende var kurerede. Det hængte inde i et lille lukaf, han havde, og materien flød ned ad det. Det så miu fader, og han...
Ved skjellet imellem Vorgod og Brejning sogne ligger en lille sø, som kaldes Sohn. Hvor søen nu er, har i længst forsvundne tider ligget en bondegård. Manden, som boede i gården, var uvenner med præsten. Slagter en fed so, og hans kone syg. Præsten gik hen til sengen, slog lagenet til side, så svinet og blev højlig forbavset. Da begyndte gården at synke,...
Ramme kirke er så stor, det er en af de fire fjerdingkirker. Sognet og befolkningen er nu meget lille, og menigheden danner kun en lille klat i den store kirke, men i gammel tid var det ikke sådan. Det var den eneste kirke, der var i lang afstand, og fra alle sider kom de i miles omkreds. Vendelboerne kom rejsende derned ved påsketid. De kogte hestekjød,...
A wa såen omentrændt en snes oer, da a kom te å tien o en mende goer i Awsby. Di hååd kon tåiv boen, de wa tåtc twelengdrænge, å di låå ennd i samm kawer som mæ. Jæn næt, a blow wååoen, æ k\kk wa såen omentrændt jæn, tæ»gker a, da seier a tkiv h/s, dæ bræænd hænn o en lelle bouer, dær wår ennd i samm kamer, di bræænd mæ såen en sceer bio skjaer. Da a...
Min broder Jorgen og en anden knægt, der hed Mikkel, de tjente hver i sin gård, det var to nabogårde i Løsning. Dem var maren slem efter hver nat. Så gik de sammen og lå, for den ene kunde tale til den anden, når det kom. De kunde lige så tydelig høre, når det kom firmende og kravlende op over sengestolpen til dem. De fejede stuen cg rundt om i alle...
