Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En dag havde min fader været i Vejle og red hjem om aftenen sent med en løs hest ved siden. Denne sidste var gammel og kunde ikke rejse sig selv, når den lå ned. Da han kom i den mørke allé, der går fra vejen op til gården, vilde hestene på én gang ikke et skridt længere. Han vilde drive dem af sted, men så kom der noget og kastede både ham og hestene...
Hr. Tode var så umådelig stærk. Når han stod på hans mødding med en tagkjærv i hver hånd, så kuude han slå til den ene med den anden, te den fløj over huset. Han hjalp stadig sine karle, når de var ved at sætte stendiger, med at bakse med de vældig store sten. En gang var han nede på sin mark, hvor et føløg var falden i en groft. Her var en mand, der...
På Gjedserodde sees endnu voldstedet og rester af gravene ved den gamle borg Svinehave. Mens slottet var i sin velmagt, kunde man sejle fra Ostersøen gjennem en rende ind i Sviuehavesøen, som nu er omtrent tilgroet med rør og græs. På denne borg boede en gang eu frue, som var meget forfaren i lægekunsten og hjalp navnlig mange fattigfolk med sine...
Henved aftenstid i slutningen af april 1869 stod to mænd af Vester-Oruin mark, Jens Jørgensen og Kasper Kristensen, begge troværdige mænd, og talte med hinanden ude på deres markskjel. Lige med et ser de en hest i fuld galop komme med vejen fra Ørum efter Vejle og i sådan fart, at både hale og manke struttede ud fra den. De talte om det sære syn, for i...
En aften, da eu mand og en kone fulgtes ad fra Taftebjærg til Onsbjærg, sked de gjenvej over en sti på Østerby mark om ved et sted, som kaldes Gammelskov. Da de kom der om ved, så manden, at der skred noget ligesom et kalvehoved foran konens ben, og hver gang hun trådte frem med det hojre ben, var hun nærved at træde på det. Han gav nogle ryk i konen for...
Per Hjulmand mente, at menneskets sjæl kunde forlade legemet i skikkelse af en mus eller sådant et dyr. Det kaldte han for en mare, og den foer på mennesker eller heste, redte dem ilde til, og filtrede hestens manke. En anden skulde slå en spand vand over hovedet, så stod den i menneskeskikkelse og jamrede sig og havde ofte mange mil at gå hjem. (Se :...
En gang kom en staldkarl i Åker ud i stalden, og der står en hoppe og springer og er meget urolig. Han står og ser på den lidt, kommer så i tanker om at gå op til den og føler i manken. Da er der ved at danne sig en marelok. Han føler i den og mærker noget ligesom en stoppenål, men den var så blød, at han kunde boje den. Så trak han den ud og gik tilbage...
En mand i Hennetved havde en rød hoppe, som undertiden hvinede og skreg og gjorde stoj om natten. Når karlene kom med en lygte, var alt forbi. Men så snart de igjen kom i seng, begyndte det påny. De mente, at maren red hoppen, hvis manke om morgenen var så sammenfiltret, at den kun med stort besvær blev ordnet. c. M. L.
Når hestens manke bliver i wattet (når de watrer) eller i lænkeboww og i knuder, kaldes de mareknuder, og så er deu marereden. Det er stor skade på den. Vinke).
For at hindre, at maren rider hestene, skal man blot tolde en lok af manken ind i bæslingen (o: skillerummet mellem hver bås), så rider den der. p. L. J.
En gammel mand har fortalt mig, at når en hest var slemt plaget af e nattnål, skulde man skjære manken af den og hænge i et træ, ti så vilde e natmål komme og flette manken der, og så blev hesten fri. Marie Johansen.
Hestene kan også få e natmål, og da bliver mankerne, somme tider kun noget af dem, men somme tider også det hele, sådan snoet og Altret sammen, at det næsten ikke er muligt at få dem rigtig redt ud igjen. Vor hest havde for kort tid siden en nat således fået en del af manken snoet og filtret sammen. Det er for resten pudsigt at se en sådan manke. Marie...
En mand har fortalt mig, at en aften, han var kommen i seng, syntes han, der kom noget hen til sengen; han vilde tale, men i det samme var det, ligesom der blev lagt en tønde korn på brystet af ham, så det var ham umuligt at sige noget. Han vilde støde til én, der lå ved siden af ham, og kalde på ham, men han kunde ikke, og således måtte han ligge i...
Folk, hvis ojenbryn er sammengroede, kan få mareridt. Det kommer af, at man har en kjæreste, som man ikke véd af at sige, og når denne da tænker på den anden, kommer hun og trykker ham. Men hun kommer kun om natten. Heste skal også være plagede af mareridt. Manken kan være rullet sammen i små lokker, så man ikke kan trille dem tilbage igjen. K. Kr....
I egnen tæt ved Grenå boede der en mand, som hed Peder Sjællænder. Han træffer en dag en hjordedreng, som gik med en hesselkjæp i hånden, og så siger han, det gjor Peder Sjællænder : «Hvor har du skåret den kjæp, min dreng ?> Så fortalte drengen, at han havde skåret den derhenne i en skov, som lå ikke så langt derfra. Peder bad nu drengen om at følge...
En mand i Silkeborg-egnen fandt en gang en hugormekonge. Det var en forskrækkelig stor orm med manke som en hest. Han slog den nu ihjel og tog den hjem og kogte fedtet af den. Det fedt kom han i en skål og satte ind i et skab, for han vidste nok, at den første, som spiste af det, blev så grantsynet, at han kunde se meget, som andre folk ikke kunde se....
En karl fra Tåning, der tjente her, han kunde binde hver orm og tage den i hans hånd. De blev ved at komme, indtil endelig også kongen kom. Han havde både hale og manke. Når han var kommen, skulde karlen jo til at løse dem igjen, for så var hele familien kommen, og så skulde han passe på, at de ikke kom til at gjøre ham fortræd, når han løste dem. Ane...
En pige var ude at samle bær, og da så hun en orm lige så tyk som en arm, og med en manke langs hen ad ryggen. Ry.
Enkelte snoge kan træffes på fire alens længde og så tykke, som en arm. De har en tommelang manke helt ned ad ryggen og et hvidt hjærte. De kaldes hæslinger.
Her på øen (Moen) findes så mange slags orme oc sådanne, at der næsten intet steds i riget findes enten flere eller sjældnere. Der kryber herfra ikke blot snoge og små i-langer, men også store. Jeg har selv for to år siden set en grå eller askefarvet, to alen lang, med en stor manke. Og sidste forår så bonderne i Hune sø et slangehoved eller hovedskal af...
