Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
45 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: manke
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
da.etk.JAT_03_0_00135
Alen føder levende unger. A traf en gang en gulmavet ål (grødeål) med en ualmindelig stor mave. Da vi sprækkede den, lå der to store poser på lige side i den, og de var fulde af ene hvide orm af tykkelse som en for synål. Når en så dem igjenuem forstørrelsesglas, kunde man se, at de havde manke og øjne. Navlen var stor, så den allerede havde skilt sig...
da.etk.JAT_01_0_01376
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: „Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
da.etk.JAH_02_0_00401
Vi havde en Gang en Hoppe der hjemme, som fik Føl. Det var en Formiddag ved Klokken 9, og hun lod til at være glad ved Foliet, men vilde ikke lade det få Patten. Vi kunde godt få Lov at malke Øget, men Føllet kunde ikke. Det gik så til Klokken tre om Eftermiddagen, da kjører min Fader efter en klog Kone, der boede i en Gård sønden for Try, hun hed til...
Om at signe for Lus på Heste og Kvæg. Gå til og tag en Nap med dine Fingre imellem hans Ører og sig: Jeg forbyder eder I Lus at æde eller skjære i hans Kjød. Tag siden i hans Manke til hans Hale og sig lige så tre Gange: Jeg forbyder eder, I Lus, at æde eller skjære i hans Legeme. I Navn .... Amen. Fadervor. For hver Nap tag en Tot Hår Og kast bort....
da.etk.DSnr_06_0_00590
Niels Mortensen i Hørdum kaldes almindelig Professor Mortensen. Det var Kolby Doktor, der fandt på det Navn. Han siger: »Æ gjør ingen Ting uden af Guds Nåde, men det er en herlig Nåde.« Æ har været i Konflikt med ham, en Gang æ var til Kristenbarsel i \ Heltborg ved min Svoger, og min Svoger af Bedsted var også kjørende dertil. Den Gang vi så skulde...
da.etk.DSnr_06_0_00369
På Juliegård på Skårup Mark var der sådan Ufred af en Gjenganger. De kunde ikke holde Porten i, og i Selekammeret var der Uro, og i Karlekammeret og i Stalden kunde Karlene ikke sove, Pigekamrene måtte de flytte, og i en af Staldbåsene var den Hestes Manke knyttet så fast, at den var næsten ikke til at løse op; Hesten, som stod der, skummede hver Morgen....
da.etk.DSnr_05_0_01020
Under Svenskekrigen var Oberst Krabbe Juel på Hvirringe Officer og havde Overkommandoen langt omkring. Han var umådelig stor og stærk og pantserklædt. Man sagde om ham, at han kunde vise de store Kugler væk, og de små brød han sig ikke om. Når han red ud, kunde de Svenske somme Tider skyde på ham, så hans Støvler var halvt fulde af Kugler, og da sagde...
da.etk.DSnr_04_0_00110
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par...
da.etk.DSnr_04_0_00109
Jeg havde en Broder, ham red Maren hver eneste Nat. Så snart han havde lagt sig, begyndte han at klage sig, for så var den kommen. Den kom først nede ved hans Fødder som en grå Kat og marsjerede på tre Ben op ad ham, indtil den satte sin lådne Ende for Ansigtet af ham. Undertiden sad den og så på ham med sine gnistrende Øjne, og så vendte den sig og gik...
da.etk.DSnr_02_F_00033
Vi havde en Hest, vi kaldte Filip, hun havde jævnlig Mareridt. Manken var flættet på hende om Morgenen. Klaus Pedersen, Mølholm.
da.etk.DSnr_02_F_00022
Jeg er født inde i Lisbjærg Skov, og i Nærheden af mit Hjem var en Høj, de gamle kaldte Hugormehøjen. I den Høj boede Hugormekongen. Han var hvid og havde en stor Manke ligesom en Hest, og det forekommer mig, min Bedstemoder sagde, at han også havde Hoved som en Hest. Han kom aldrig ud af Højen uden i Morgenstunden, og hvem der var tidlig oppe og i...
da.etk.DSnr_02_E_00084
En Karl skulde ud tidlig om Morgenen for at ordre til Hovarbejde. Han var fra Ulstrup, og de gjorde Hove til Boller. Som han nu går over Bjergelide Banke, da kommer der en stor Kongeorm frem fra en stor Stendynge, og den havde en stor Manke, standsede ham og spurgte, hvor han skulde hen. Så fortalte han, at han var udsendt fra Manden på Boller. Så sagde...
da.etk.DSnr_02_E_00077
En Mand i Koldens Mølle ved Adslev har set en Hugormekonge, som havde en Manke ned ad Ryggen. Mikkel Sørensen.
da.etk.DSnr_02_E_00075
Der findes på Møen så mange Slags Orme, at der næsten intetsteds i Riget findes enten flere eller sjeldnere. Det er ikke blot Snoge og små Slanger, der krybe omkring her, men også store. Jeg har selv set for to År siden en grå eller askefarvet to Alen lang, med en stor Manke. Og sidste Forår så Bønderne i Hunø Sø et Slangehoved eller Hovedskal af en...
da.etk.DSnr_02_E_00066
I Borup Bæk i Skjellet mellem Ullerup og Varnæs Sogne trækker frem og tilbage ved Nattetide et stort hvidt Hors med opblødte Hove, slæbende Manke og Hale. Det rimmer svagt og sukker dybt. Når man råber: »Jesus Kristus Kors, sikken et langt Hors«, så forsvinder det. Højskoleforstander P. Andresen, Vinding.
da.etk.DSnr_02_D_00076
Da de jyske Soldater i den engelske Krig lå ude på Langøre ved Harediget, hvor der var en Befæstning, skulde Provst Flemmer ud at præke for dem. De skulde kjøre med ham fra Besser, og Degnen skulde kjøre med, han var Feltdegn og tillige Kusk for Præsten — de kaldte ham siden Jens Degn. Præsten havde Mark øst for Bøgebjærg, og når nu Jens kom hjem med...
da.etk.DSnr_01_0_00060
Min faders heste var blevne syge, også havde vi en smed fra Tarup ved dem, der var noget klog, han hed BondeBanke Per. Han bildte mine forældre ind, at de var forgjorte, men han kunde ikke selv gjøre det i stand, og så fulgte han selv med til den kloge kone i Tjornehoved. Det var en rigtig beskidt so, og hun var så snavset, at det var forskrækkeligt. Han...
Der var en grumme gammel kone i Risgård, hun var da så meget en slemme pulverheks. Så træffer det en morgen, de var komne jævnt tidlig op, at nabomanden ser, hun sidder henne på vejen og skraber og gjør kors over vejen, og det træffer sådan, at det var den dag, de skulde begynde at kjøre mog om foråret. Så kommer manden ind og siger til hans egen kone,...
da.etk.DS_07_0_00729
Mellem Foerlev og Foerlev stampemølle var der noget, der kom imod bæsterne, så de kunde ikke færdes forbi det. A havde en gammelfader, der kjørte meget ad den vej, og han vilde ikke tro det. Det var ved et sted, de kaldte "de røde purrer." Vi sad mange børn hjemme og havde ondt ved at slide skatterne sammen, derfor kjørte han meget til marked med...
3