Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Midtsjælland skal man, når man kommer ind i et hus til en familie i juletiden, huske at ønske glædelig fest eller glædeligt nytår. Den, der glemmer det, skal have af mangleholtet, den runde stok, som man manglede tojet på, inden rullerne blev almindelige; nu er det kun en spøgefuld trusel, da ikke mange har et mangletøj; straffen er dog bleven...
Drengen: "Kål i dag og kål i morgen, og kål all si daww, gid Fanden hajj dæm kål." Manden: "Hvad siger du, dreng?" Drengen: "Supp' i dag og supp' i morgen, Gud lad os aldrig mangle suppe." M. Møller.
Der var en præst ovre på Fnrland, han manglede en karl, og så skriver han over til Salling til en præst, som han var godt kjendt med, om han kunde ikke stede en karl til ham. Nå, præsten i Salling han steder jo og en karl og sender der over, og da tiden nu kom, han havde udtjent, får han, hvad han skulde have, og så skriver præsten et brev med ham hjem...
Manden i Kjællinghøl var en gang taget til Randers og opdagede forst, da han var kommen til byen, at han havde glemt at få sit halsklæde om. På gaden kommer han til en mand fra Hjorthede, der havde en sort hose på det ene ben og en hvid på det andet. "Hvad, hvordan er det, du går?" siger Kjællinghøl-inanden, "du har jo umage hoser." "Tu det har a også,...
Der var et sted, de skulde have landmåler. Konen skulde have mad lavet til ham, og hun kom da i tanker om at give ham plukfisk. Da han nu sidder og spiser efter at være kommen hjem, og var næsten færdig dermed, siger konen: "Ja, der er ingen ben i det, for a har gjennemtygget det.< Hun manglede nemlig en hakkekniv, og derfor havde hun tygget fisken....
Der boede en grevinde på Gram gods. Så skulde der opføres en ny tærskelade, og en snedker blev tilkaldt for at udføre arbejdet. Da han havde naglerne færdig, spurgte grevinden, om han nu var sikker på, at han havde nok. Hertil svarede han, at hvis der skulde mangle én, eller være én for mange, vilde han ikke have noget for sit arbejde. Grevinden syntes...
Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Om Hesselnied lade fortælles den almindelige historie om tommermanden. Han hugger en skjorte til, og så forlanger han, om hun kunde sy ham den uden nål og tråd. Hun siger nej, det kunde ingen. Ja, han kunde heller ikke bygge laden uden nagler, og her var de alle. Men hun havde taget én, og den kom til at mangle. Så måtte hun lade smede en jærnnagle og...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
I en gård i Smidstrup by er et stykke af to øgsenhuse, som har stået i Refstrup. Den store lade der blev tømret i Norge og skibet her over. Men sa var der ingen her omkring, der kunde sætte den op. Nordmændene har vel ment, at folk her nok kunde samle det. men det kunde nu ikke lade sig gjøre. Sa matte de have bud efter tømmermanden i Norge, og han kom....
Der ovre på Fussing gods kjørte de i skoven om natten og kjørte store læsser træ bort. Der var den vedtægt, at dem, der havde stjålet 3 gange, og det blev dem overbevist, de skulde have deres arveskjøde forbudt. Det var en gjængs skik der ovre, at når folk manglede træ, så skulde de i skoven at stjæle. En mand skulde en gang ud i skoven at stjæle træ....
En gammel præstekone i Søby havde en søn, der hed Steffen, og han var stor og stærk; ham fik hun til at stjæle for sig henne i Elkjær skor, når hun manglede brændsel. De kjørte der ud og læssede det, og de så skovfogdens hvide ben imellem træerne, for han gik i Ir. ide knæbugser, men han kom ikke nærmere, for han turde ikke komme til dem. Da de så kjørte...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Der var en mand i Stistrup, de kaldte den gamle bjærgmand", han vilde heller ikke lade sig bukke. Så skulde de levere tienderne i Gunderupgård, men der var lige godt nogen lov for, hvor langt de var pligtige til at kjøre dem. Denne her mand vilde nok kjøre så langt han skulde, men heller ikke en prikke længere. For nu at måle vejlængden fandt han på at...
Peder Larsen kom om til hans nabo Severin, som var kyndig på kreatursygdomme. Hor, Severin, siger Per, kan du følge med mig hjem og se til min ko, hun er så meget syg, hun står og lekker og lækker og ser i vejret og vil slet ikke æde. Severin fulgte da med ham, men da han så koen, kunde han snart skjønne. hvad den manglede. Træk den til Bustrup, de...
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
Der var en her oppe i en Gård her vesten for, der kaldes Lille-Fjembo, ham kaldte de Måne-Jens, og Konen hed Kirsten. Hun manglede aldrig Penge, og der var ikke ret mange i de Tider, der havde det sådan. Men hun gjorde aldrig nogen Fortræd med hendes Kunster. Han vilde gjærne have en Dram, og den vilde hun ikke op med. Så sagde han: »Du kan vel nok...
Der var et Par Folk, der havde levet sammen i flere År, men de havde ingen Børn. Det gik meget tilbage for dem, og til sidst gik Manden ind i Skoven med den Beslutning at ville hænge sig der. Så kommer han til en gammel gråskj ægget Mand, der gik med en Sæk på Nakken. Han spørger ham om, hvor han vilde hen. Ja, det kunde han da ikke sådan sige. »Jo, det...
En Mand i Kysing, der hed Bitte-Mikkel, han havde en Spiritus, den lignede en Tusse og lå i en bitte Æske med Bomuld. Den Mand var rig og manglede ikke Penge nogen Tider, for de lå ved Spiritussen. Så havde han en Pige, hun var en Aften ude at hente Tørv, og da kom der en Hare, som vilde lege med hende. Hun griber efter den, men den smutter væk. Hun...
