Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
180 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: mangle
Marie Pedersen er født den 17. maj 1849 i LilleYissesbjang. der hører til Pederslund, Tern sogn. Da faderen døde, var hun 9 år, og kom så her hen til hendes broders godeforældre for at passe deres kreaturer. De manglede en hjorde, og hun havde lyst til pladsen. Så blev hun her på egnen med det samme. Hun har siden tjent på Tovstrnp mark i 6 år og i...
da.etk.JAT_06_0_00923
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: “Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
da.etk.JAT_06_0_00593
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
da.etk.JAT_06_0_00570
Den gamle Lars Saddelmager, der forst boede i Gislev og siden i Ryslinge, har fortalt mig, hvordan det gik til ved en begravelse i (Jislev, mens pastor Colding var der. Han var ko ns iitorialråd og en rot sær mand. Da en gammel mand, der hed Klavs Steffensen, blev begravet, holdt præsten sådan en ligtale over barn: “Denne mand var af de stille og do...
da.etk.JAT_06_0_00489
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
da.etk.JAT_05_0_00444
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
da.etk.JAT_05_0_00443
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, “og den gang a kom til hende så trykte...
da.etk.JAT_05_0_00374
Huset her er blevet opført af den rige Knud Knudsen, der senere kjøbte Trøjborg. Det var den gang en meget anselig bygning og blev bygget af en snedker fra Drengsted, der hed Hans Outsen. Han var rask i vendingen og dygtig til sit håndværk. Kort i forvejen var der blevet opført et hus henne i Borg i Brede sogn af en anden tømrer, og der var bleven et...
da.etk.JAT_05_0_00367
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
da.etk.JAT_05_0_00236
Gården Skrolde er sammensat af to gårde, den ene er hovedparcellen og har altid hedt Skrolde, men den anden hed forst Strutstedet og hører til Ostcr-Hassing sogn, medens Skrolde hører til Vester-Hassing. En del af Strutstedet har hørt under byen Gandrup, og den blev lagt under gården på følgende måde. Sælgeren vilde have sin søn fritaget for kongens...
da.etk.JAT_05_0_00174
På grevskabet manglede en soldat, og Peder Hovgård i Farre, tillige med tvende andre mænd kom da og bankede på hos Svenske-Jens i Tovstfup. Men denne, som mærkede uråd, krob fra sengen op på loftet og gjenneni taget og lob så barfodet og halvnøgen over til Øvslrup, hvor han skjultes. Hvad gjorde så hans forfølgere? De tog en anden. Dette er efter min...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler •— de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
da.etk.JAT_05_0_00050
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
da.etk.JAT_05_0_00040
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Vi siger om den pige, der kan strø sandet på gulvet smukt, at hun også dandser smukt. P Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00357
Når én drikker lærkeæg, bliver han god til at synge, det forstår sig, de må ikke va re kogte eller rådne, og det må helst være på fastende hjærte. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00356
Man hikker tit, fordi ens gode venner taler om hannem, men når man tænker eller gjætter på den, da holder det op. Petr. sept. De vulgi erroribus.
da.etk.JAT_03_0_00355
Når én hikker, siges: No mangle di en ståwwpiig te å go fa bue få djæ swin.
da.etk.JAT_03_0_00354
Gårdmændene i Tyrsted skulde levere skattekorn i Horsens. De vidste hver især, hvor meget de skulde levere, og så målte de det sammen for hele byen, men de vidste nok, de skulde have rigeligt mål. Min bedstefader og sognefogden skulde levere det og have kvittering for det. De kommer så til Horsens med det, og får det op på et loft i en kjøbmandsgård,...
da.etk.JAT_02_0_00222
3