Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
I Solb jærg var jorderne ikke udskiftede for i E. Kristensens minde. Byen var indhegnet, og ingen matte kjøre ind med korn. før alle kornhæssene holdt uden for leddene, og der blev lukket op af oldermanden. Agrene var omtrent en 78 favne brede og høje i midten, da den gode jord der blev sammenpløjet, for at den ikke skulde komme for nær ved de andre...
Når der blev sagt: Mændene har været samlede, var det med en tone, så man kunde folde sine hænder over det, sådan så småfolk op til mændenes (o: gårdmændenes) bestemmelser. Tørring r. Randers.
Ved et Markskjel imellem to Mænds Ejendomme i Lund vest for Horsens gik der Spøgeri om Natten, og det var da nogle, der pløjede om Natten. De havde flyttet Skjellene, og så skulde de gå og pløje tilbage, hvad de havde taget fra Naboen. Der var ingen, der så dem, men mange hørte dem humle med Plov og Heste, og de kunde høre, at der blev råbt både »Hors«...
Norden for Brandstrup ligger tre Gårde, som kaldes Brem. Lidt sonden for Brem står der oppe på et Dige en gammel Tornebusk. Flere Folk fra Brandstrup har ved Nattetid set, at der stod Flammer op fra Busken. En Mand fra Brem skal en Gang have flyttet et Markskjel. I det Hjørne af Diget, på hvilket Busken står, støder fire Mænds Marker sammen. Man mener,...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
På den 100 Tønder Land store Eng, som ligger mellem Voldtofte, Kjøng og Hårby, har for 100 År siden hver af de 26 store Bøndergårde i Voldtofte haft flere Parceller. Lige inden for Indkjørselen til Engen havde fire af Mændene deres Eng liggende samlet; og det var vedtaget, at disse fire Lodsejere skulde slå deres Eng Dagen før alle de andre, sådan at de...
Når Gravsoen kommer efter én, så skal man sørge for at komme hen til et Sted, hvor fire Mænds Markskjel støder sammen i et Hjørne. Der kan den ikke gjøre én noget. H. P. Hansen, Halskov.
Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
Der er nogle Gjengangere, der er sat ned i tre Mænds Tid. Når de så kommer op igjen, er de Natravne og giver nogle slemme Skræv. Kan de nå at komme til den hellige Grav inden Solens Opgang, er de frelste. Der var en Gang én, der var nær ved at have nået det, men så kom Solen, og så måtte han tilbage. Maren Primdal, Navtrup.
Enkefru Kofods Fader fra Lindesgård havde en Aften silde kjørt ad Vejen til Rø med to Vogne. Han selv var Kusk på den forreste Vogn, og hans Karl på den bageste. Karlen så da Underjordsfolkene holde Begravelse. De kom kjørende som et Ligtog og drejede pænt til Siden for de to Mænds Vogne. Men da Karlen opdagede dem, kjørte han også til Siden. Det skulde...
En Tømrer fra Silkeborg tilligemed to andre Mænd der, hvoraf den ene også var Tømrer, og den anden Smed, blev enige om at udgrave Bredhøj, som lå ved Landevejen mellem Kejlstrup og Kjærsgård Mølle. Det var, før Landevejen efter Viborg blev lagt over Silkeborg Sø. De begyndte at arbejde med deres Værktøj og kunde flytte Stenene så nær som én, men hver...
Vor Herre Jesus Kristus gik ned af bjærget og læste over vrejt i tre mænds navn. Fadervor. Gud hjælpe dem, der trænger til Guds hjælp i de tre mænds navn. Tamp.
For skarn. Én stryger på det sted, der er er hovent, og siger: Hjorten går på vilden hed' med bildt og boldt og mil i tømm', og der kom Jesus gangende frem: Og hjort, hvi står du her så længe. Jeger så hårdt med jedder bespændt. Da skal du ej længere være med jedder bespændt, end jeg kan sætte min højre hånd ned til den signede jord. I tre mænds navn....
For Fang. Krist og Fang de red over land. Fang bad ned slå, Krist bad op stå. I tre mænds navn. De vulgi.
Hr. Hans Jakobsen kom efter hr. Jens. Om ham findes dette optegnet af M. Jakob Madsen: A« 1596, d. 4. december lod velb. frue Margrete si. Haus Johansens berette for mig ved sin tjener, Anders Henriksen, skriver på Oregård, at Jørgen Ibsen, fordum foged på Ore, og hans hustru Karme havde for tingdom udlagt hr. Hans Jakobsen, sognepræst til Ore kirke, at...
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
Når man vil binde en snog, så siger man: Suogen vreder, busken breder tre mænds favn i Jesu navn. P. L. .1., Jelling.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Æ tattere gik jo omkring og tiggede, og så havde de en gang læt dem hus henne i Hindborg. Den gang de var komne til sengs, så rejste folkene i gården af. Så vilde tatterne have at vide, hvor de vilde hen. Ja, de vilde hen at finde deres får, de var bleven henne. Om morgenen spørger tatterne konen: "Fond I æ skåbbere, mo'r?" De sagde jo ja, de havde...
