Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
En posekræmmer kommer ind i en gård i Tyvkjar og hører der, at der er stjålet en hest fra dem. Den kan a give oplysning om, siger han, for den står opstaldet i Kolding. På hans ord rejser to mand derud og går ind til herredsfoged Oxenbøll. Det er for sent, I kommer., siger han, i går gjorde to mænd ed for, at det var deres, og nu er den i Vejen....
Når brudetoget i Vestjylland kommer til kirken, venter mændene ved den nordre stette, medens alt kvindfolket drager op til præstegården for at berede sig til den højtidelige kirkefærd, Når de er pyntede, kommer de i en bestemt orden parvis, med bruden alene i midten af toget, og så snart det bliver synligt fra mændenes stade, spiller spillemændene...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
I Karlby har de også gjort vejr. Mændenes dage var for sig, og konernes for sig.
1ste februar begyndte konerne her i Spentrup at have vejr. Det begyndte på præstekonen, og så kom degnekonen, der efter gik det vester ned og oster op. Gårdmænd og husmænd gik med hinanden, for her har aldrig været noget egentligt skjel mellem gårdmænd og husmænd. Markedsløverdag, der holdes i Randers først i februar, var der krammarked, og så kom der i...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Mænds mundheld i Nørre-Snede. A lawer. a lawer te, sa han Bertel Agerskov. De gjør a, de gjør a, så han .... Deri, deri, sæ han Jens Andreas (kromandenl. Tan et om et, tan et om et så .... A trækker fræ, a trækker fræ, sa . . . . C. A. Thyregod.
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
Mads Bonde i Tiilst fortalte, at der var en mand, som var så slem til at stjæle korn fra de andre mænds agre i hostens tid og sætte over på hans egen ager. Men endelig fik de ham vænnet af med det. Folk havde smalle agre, og de var sildig på færde med hosten, for det var knap, de kunde få kornet modent til november. Denher tyv han havde den skik om...
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
Konernes vejr begyndte 1ste februar. Var det godt vejr en dag, kom konerne med deres solhatte på og priste sommer, hen til den kone, der havde vejr. og gjorde hende et besøg. Var det derimod dårligt vejr, kom de i store kapper og med en 2, 3 klæder om hovedet, ja, nogle havde tre kapper om dem, kort sagt, alt det klæder, de kunde få byndslet om dem. Når...
Mænd og koner i Lime har vejrdag. Når de holder keer, har de også lov til at lave vejr. Det går ned i østsiden af byen og op i vest, så gaden gjør skjellet. Den første gård er Bundgården, og den sidste er da selvfølgelig den, der ligger lige overfor på den anden side af gaden. Konernes vejr er fra 1ste februar, og mændenes fra 1ste marts. Er det godt...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Der er en høj ude på Spøtrup søndermark, som kaldes Pejers kirke, der døbte de hostdrengene, og det blev drevet så skrækkeligt, at det var næsten gudsbespotteligt. Hostdrengene lavedes af neg og blev klædt ud med gamle klæder. Den, der bandt det sidste neg, fik hostdrengen, og når det var en karl og en pige. der holdt af hinanden, så var det ret godt....
