Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Jens Kristensen (i daglig tale kaldet Bitte-Jens) er født den 3. juni 1825 i Ersted by, Årestrup sogn. Moderen var fra Ærestrup, men faderen fra Tveden. Han har altid opholdt sig der på egnen, og han var kun en 8, 9 år, da han skulde til at hjælpe sin fader med at bore i træskoene. Hans fader var træskomand, og han har altid selv ernæret sig derved. Da...
Når en bog vil fange en hare, vader den ud i vandet for at gjore sine fjer våde, vælter sig derpå i sandet og flyver op. Når den så slår ned på en hare, får denne øjuene fulde af sand, og så kan høgen magte den. En gammel mand har Bet en bog bære sig sådan ad. Marie Johansen.
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. Ja, a skal nok komme i land, siger han, men...
Ritmester Halling vilde banke sine karle. Når han stedte dem, sagde han: "De lader, at de både kan være snedker og tømrer og al ting, men når de så kommer i tjenesten, så kan de hverken gjøre klaptræer eller tøjrhæle." Han stedte en gang en Sallingbokarl, og da han så skulde flytte, skrev han i hans skudsmål: "Tak skal da ha', du Salliughomand, dæ tavt a...
Præsten i Købelev var i Færd med at mane to Djævle ned i Glostrup-Skoven, men han kunde ikke magte det, for det han havde stjålet en Toskillingskage fra en Hvedebrødskone, og den skyldte han endnu; derfor kunde han ikke komme nogen Vej med det. Pastor Schlegel i Karleby stod netop på Stolen i Herredskirke, og så siger han til Menigheden, at der var en...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
Der var en Herre på Palsgård, som var så slem, og da han døde, kunde de ikke være på Gården for ham. Så skulde han manes væk, men hverken Præsten i Bårup eller i Skjolde kunde magte ham. Men så kom Præsten i As, han kunde. Han var kj ørende ud til det Sted, hvor Gj engangeren skulde manes ned, og da han stod af Vognen, sagde han til Kusken, at der vilde...
Den gamle Anders Karl Teilmann på Nørholm var slem med Hoveri, og mens han byggede Gården, sagde han altid til Hovfolkene, at de kunde komme i Morgen igjen. Han sagde også, at dem, der kom efter ham, de vilde kanske have værre ved at holde Gården vedlige, end han havde haft med at få den bygget. Han kjørte en Dag ud med hans Husholder, og da de kom hjem...
Den Gang No Kirke slulde brækkes ned, vilde ingen begynde. Så tog Herremanden og hans Folk selv fat, og han kjørte selv det første Læs væk. Men da han kom en halv Fjerdingvej derfra, så støvt begge Heste. Det var et Par store sorte Heste, og de kunde ellers nok magte Læsset. Jens Kristian Brink, Lem Bjærg Mark. No S., Hind H.
Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm. Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, så Folk kunde ikke komme i den. Så blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre År. Derefter trak de ham op på Kirkegården, og han går imod Lindormen, men kan ikke magte...
Fra Mellem-mølle i Tømmerby sogu på Hannæs blev eu karl i begyndelsen af dette århundrede indkaldt til kongens tjeneste i Kjøbenhavn, og medens han var borte, holdt man skifte i hans hjem, hvoived man nok forurettede ham en del. Da han havde fået dette ac vide, gik han en dag mismodig på hovedstadens gader. Da kom en fremmed mand hen til ham og spurgte,...
Min første mand han var en dag ude i marken at plove, og han havde stude for. Så tykte han, der gik så meget en grov stor lus på den ene, og han vilde da prøve at prikke den ihjel med et halmstrå, men det kunde han ikke. Så tog han noget jærntøj, men a kan ikke huske, enten det var hans træsko eller noget af ploven, og slog den ihjel med. Ved han fik den...
I Vester-Kejlstrup var en gang bryllup, og der var nogle præster og store forsamlede. Bruden vilde ikke være hendes faders navn bekjendt, og han var død. Han hed for resten Lavrs Kristoffersen Bager. De andre store vilde drive lidt spas med præsten fra Kragelund (?) hr. Mikkel. Men så kom der en stor soithundud på aftenen og lagde sig under bordet. Den...
I en præstegård i Himmerland var spøgeri. Præsten kunde ikke magte det. Der var et kammer, hvori de spiste og drak og dandsede hele natten og gjorde en forfærdelig allarm. Endelig fik folkene fat på Ufødt-Bærtel. Han fik ikke magt med spøgelserne den første aften, heller ikke anden aften, men tredje aften slog han en kreds med hans kjæp, og i denne...
Der var en mand i Losning, han og hans datter havde noget sammen, og børnene skulde de have begravet i dølgsmål. Den gang han var død, blev datteren gift, og så gik han igjen og vilde ligefrem gå i sengen til ægteparret. Manden havde dog sådan magt over gjengangeren, at han formelig kunde drive ham ud. Så en dag i aftningen, de stod og forkede hø af,...
Mette Kirstine i Elling gik og slikkede hendes svinetrug, citer at hun var død. Hun havde to mænd, forst én, der hed Niels fra Hårby, han var god nok, og med ham fik hun mange børn, men ikke et af dem var levende. De havde doktor hver gang, og når hun var i den højeste barnenød, kunde hun endda ikke tåle at se hendes piger gå ledige, men kommanderede dem...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
Præsterne i Krageland og Gjødvad og Sejling skulde hen til Laven Hovgård og forsætte en herremand, der gik igjen. Præsten i Kragelund, Hr. Carlsen (?) hed han, var så fattig, at han kjørte med sivviflættet tomme og med stavtøj. Så vilde de andre præster, der var af en bedre egn, ikke godt følges med ham, og de vilde kjøre fra ham. Han sagde til karlen om...
