Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bisgård var før præstegård, og den sidste præst der var Kragh, den næstsidste var Svane. Fru Moth, der mageskiftede Bisgård med to øde gårde i Besser, og fik den efter Griffenfeld, har sikkert hjulpet Kragh til at blive biskop i Trondhjem, for at han skulde blive Griffenfelds plageånd, da han sad som fange på Munkholm. pastor meulencracht, onsbjærc.
Lidt osten for Voldbjærg og nogle få alen nord for, hvor banen går over Ringkjøbing-Holstebro landevej ligger en forhøjning i terrainet, hvor der undertiden findes murbroklinger, og nogle mener, at den gamle herreborg Olufsb/ærg eller Olebjærg, Vollebjærg, nu kaldt Voldbjærg, har ligget der. Men der er ikke spor af volde eller grave der. Tomterne af den...
På et andet epitaphium i Trandbjærg kirke står: Anno 1711. Da ott og tiv år regnis Kand, Hans Mouritsen har været forvalter Her på Samsøe land og Sig og sine næret. I Nitten År Hand levet Har Med Kierlig Egte-Mage, Kierstine Andersdåtter var Idisse År og dage, Med femten børn velsignet alt, Gud det i Nåde giver, Ideris tal de bliver talt, som vel...
For en snes år siden hængte i Hvidbjærg kirke en meget stor klokke, som nu er støbt om. Den sagde, når der ringedes: "Dinng danng, min mag' ligger i Oddesund bund bund." Magen til den skal nemlig ligge i Oddesund. Båden, som skulde føre den over, sank eller kæntrede med den. Klokken i Hvidbjærg var så stor, at den kunde skjule en tønde rug, og da den...
Da Bjærgager kirke skulde forsynes med klokke, var der to på vej her op fra Tyskland, men den ene forliste i Vesterhavet; den anden blev hængt op i Bjærgager kirke, men har en underlig længselsfuld klang, og de gamle her i sognet siger, at den kalder på sin sunkne mage. Andre hører den stadig sige: "Mi måg er henn!" Nogle fortæller, at der var tre...
Min fader sagde: "Kirkeklokken i Vellev er gravet ud af et bjærg, der hedder Busbjærg." Den klokke var mage til og havde samme lyd som vor gamle klokke her i Vinkel. movst jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_00498
For et par år siden vågnede jeg en nat med den følelse, at der stod noget forved min seng, som absolut skulde og vilde tale med mig. Jeg både så og ikke så, og der var som et brunt gevandt om det, akkurat af den farve, som jorden har, og så vidste jeg, at det var min moder. I det samme ser jeg et skin i samme retning over ad væggen til, så blændende...
Da to soldater efter endt felttog fulgtes ad til deres hjemstavn, kom de på vejen til en kro, hvor de overnattede. De lagde sig hver på en bænk, og den ene faldt straks i sovn, hvorimod den anden slet ikke kunde sove. Han blev imidlertid liggende helt rolig. Efter at have ligget i nogen tid, så han en lille mus .... Rendesten. Myretue .... Da den sovende...
En kone i Madam har fortalt mig, at hendes fader havde kjendt en mand, der en dag gik og hostede korn i nærheden af en å, og der kom han af vanvare til at såre en hugorm. Om middagen lagde han sig til at sove, men aldrig så snart han havde lagt sig, kom en hugorm og vilde slå ham. Han skjonnede nok, at det var dens mage, han havde såret, der vilde hævne...
Lidt uden for Lyndelse ligger en mose, som kaldes Sortelung, nu er der en del huse og teglværker der ude, og noget af jorden er allerede pløjeland. Men i gamle dage var det anderledes, da var der en stor skov, hvori der levede en hoben orme og alle slags giftigt kryb, som gik og fortærede kvæget på markerne om natten. Til sidst blev det så grovt, at...
Der var en gang en sømand fra Borre, der var ude at sejle ved Sobjærg. Her fandt han en stor vante, som han tog og lod forfærdige mage til i Borre, og lagde dem så begge, hvor han havde fundet den første. Da han så nogen tid efter igjen sejlede ud fra Borre, hørte han, i det han kom forbi Søbjærg, en stærk stemme råbe : »Hør du, vantevennen min, læg...
Der var en gang en fisker ved Vesierliavet, der fandt en vante på stranden. Han tog den hjem til sin kone og lod hende sti ikke mage til den, gik så hen og lagde begge vanterne på stranden igjen, og tog derefter ud at fiske. Så var der noget, der råbte : c De' råber i naer (nord), å de' suser å taer, draw i land, du mand, som wånten band.« Så skyndte...
Der boede en gårdmand i Dybbøl, som hver aften plejede at sætte et fad grod med smor i ud på kværnen til en lille nisse, som havde sit ophold der på gården. En aften havde pigen sat s morret underst og grøden ovenpå...... Ikke andet at gjøre, end at han måtte se at finde en ko, som var helt mage til den, ban havde slået ihjel. Men den var ikke så nem at...
I Agersbcek i He var der i gamle dage kuns én gård, og på gården var en nisse. Han plejede hver juleaften at få smor i groden. En sådan aften fik pigen det indfald at narre nis ved at komme smorret forneden.....Fortrod nu, at han havde dræbt koen. Men nis var ikke rådvild. Han vidste, at på Hindo i Stadil fjord, der hører ind under He sogn, havde de mage...
Henne i Sæddov ved Mellerup havde de lige sådan en nisse, og han var god til at fodre. De havde kun én ko, der havde fået kalv, men den kuude lige godt holde dem vedlige med mælk. Nissen fik smor i hans grød, men en aften fjælld pigen det, og så blev han vred og vred halsen om på koen..... Der var ingen ko mage til nærere end i Hald. Så fik han den døde...
Der har været nisser her i Odsgård, og der var i Vinkel. De vilde stjæle havre til hestene. Kom imod hinanden her henne ved Kjællingbro osten for enden af søen. Folk kunde se, at der havde været slagsmål, for havren lå der. De nisser fik deres potte sode grød hver aften. Han her i Odsgård drejede halsen om på en sorthjelmet ko, fordi . . . Bar den over...
Jens Hårby på Hestliave stod sig svært godt med gårdboen. Det var skik at sætte sødgrød med dygtig smor i ud til ham juleaften. Men nu var der noget kunster i Jens Hårby, og han stopper da smorret ned til bunden af fadet. Ud ad aftenen kommer gårdboen hen til grøden, og han bliver vred, går op i nødset og slår den bedste ko ihjel. Derefter går han...
I Kjong præstegård og på gården Filstnip havde de byttet piger, så at der var kommen en lillepige til Kjong. Da nis om aftenen kommer ind for at se til pigerne, synes han, at den ene er mindre, medens de i forvejen var lige store. Han tager i benene på den lille og trækker hende ned, hvorfor der kommer til at mangle et stykke ved hovedgjærdet. Derpå...
En mand gik igjennem en skov, og uden at han vidste hvorfra, kom en dejlig jomfru hen til ham. Hun var så nydelig, at han aldrig havde set hendes mage. Det var omtrent midt på dagen, og da manden havde hørt tale om ellefolk, så tvivlede han ikke om, at det måtte være en ellefrue. Hun talte godt for ham og sogte at lokke ham ind i skoven, men manden var...
En gårdmand havde en eng, som blev slået en gang hver sommer; og hver gang den skulde slåes, kom nissen og hjalp gårdmandens karl dermed. Men nissen var nu karlen helt overlegen i kræfter, og han gik så rask, at karlen havde ondt ved at følge med, så at, når de var færdige med at slå engen, duede karlen ikke rigtig til arbejde mere, sådan havde nissen...
