Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det...
Fuglene tager sig en mage frue dag (24. mart.-), da storken skal over det rode hav. Bingkj. O. Jensen, Højernp.
St. Pers nat skal gassen fra gjæssene, for ellers vil den mage sig med den ene af dem, og så vil den siden ikke mage sig med de andre, når der er flere. Alle fugle skal nemlig mages den nat. Mors.
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Mens Daugård var her som præst, tog han en søndag ned i Horne nørresogn for at berette en syg. Da han kom tilbage, var han inde i kroen og ser nogle sidde der. Hvad, jeg tror, at der sidder nogle endnu, som var i kirke i dag, jeg har virkelig aldrig set mage. Så er der en gammel knægt, der siger: Ja, har De ikke set mage, så har De heller aldrig set...
Hr. Niels Bentson Curtx var en dygtig, men stræng og noget plat mand. Han prædikede efter gamle folks sigende, så skummet stod ham om munden, og han måtte ofte holde op for at puste og tørre sveden af. Under en pavse så han en gang ud af kirkevinduet og sagde: No trower æ, dæjnens kow wel te å bees. Nogle til løjer, at han under den næste pavse råbte:...
En man i Hajjbjøre wa it ålti tåsit. De wa jen gon han wa i Rajjs, så kam han en te en moodehannler. Han ha et pa stue træskow opo. Da han så lot daren åp, så sat han dæn jænn fue en mæ træskowen opo. Så sæjer moodehannleren: "Uha, nu har jeg aldrig set magen". Så steke han dæn åån fu en åse mæ træskowen opo. "Hær æ me såli måågen". Kirsten Marie...
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Der var to præster, der kom til at snakke sammen. Så siger den ene til den anden: A har en karl, det er sådan en sær en, du kan spørge ham om otte ting, og du skal aldrig få et retten svar af ham. Det vilde han endda prøve, sagde præsten. Så kommer han til karlen en dag, han stod og tarsk. Han siger: God dag! Derfor er det lyst! siger karlen....
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Der var en kræmmer, som gik og handlede ovre ad Føvling ad. Så kom der en til ham og vilde have hans penge, men kunde ikke få dem på andre måder end ved at slå ham ihjel. Kræmmeren hjamrede og bad for sit liv, men kunde ikke blive fri. Drabet foregik i nogle sandgrave. Idet han så skal dø, siger han: Her er ingen, som vil hjælpe, og ingen, som er...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
For mange ar tilbage tjente hos herremanden på garden Irup i Hassing herred en karl, som var meget magelig af sig. Herremanden havde et stykke eng, som lå langt borte fra gården. En dag blev karlen sendt hen at slå engen, og han fik mad med for hele dagen. Da han nu kom ud til engen, vilde han hvile sig lidt, men faldt uheldigvis i søvn og vågnede ikke...
Kongen var en gang i Allinggård. Der havde de en skjøn gårdklokke, som han fik at se. "Det er da en dejlig klokke," siger han, "hvor er den lavet?" "A," siger manden, "den har vores præst lavet." "A, vil De ikke få bud til ham, jeg vilde nok have ham til at lave mig én også." Strags sendte de bud efter præsten, at kongen vilde have ham til at lave en...
Folk i Klim var nogle hjemfodninger, der ikke kom ud. Der var kun en eneste, der rejste. En ældgammel kone havde en søn, som gjorde rejser til England. Når han så kom hjem om efteråret i hans dyffels-frakke, gjorde han megen opsigt hos Klimboerne. Nu havde han ikke noget at fordrive tiden med, og så en helligdag indbød han et par af byens mest velhavende...
Lars Sællænder trak selv læsset op af Lillelund mødding, da han havde forlæsset hestene, men træskoerne revnede også på fødderne af ham. Niels Holm bar ikke kornet op på loftet, men kastede sækkene op, tønde for tønde. Han læssede smør på ved at løfte fjerdingerne i én bånd op over havefjælene. Han væddede en gang om, at han skulde bære en hest, og hvis...
