Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
173 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: made
De æ fæfærdelig mæ dæ”d glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
da.etk.JAT_06_0_01091
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
da.etk.JAT_06_0_01085
Gamle Dalgård i Tim havde bispevisitats. Så havde børnene skrivning, og bispen vilde have dem til at skrive efter dobbelte linier. Det kunde Dalgård ikke komme af sted med. Da bispen så var gået ud et øjeblik, sagde Dalgård til skolekommissions-medlemmerne: “Det er noget Satans noget med det bisperads, maden går jo helt fra mig”. Dertil svarede Jens...
Der var en præst i Sode>-up, der hed Becher, han var meget distrait. Således viede han en gang en gårdmandsdatter fra sognet, men tog fejl og spurgte: “Hvad er barnets navn?” Det traf sig netop så uheldig, at der var noget i vejen med hende. En gang var han på sygebesog og samlede stort oplob, da han gik. Han havde nemlig kun taget sin ene handske af...
da.etk.JAT_06_0_00585
Pastor Ileinsen talte en dag med sine konfirmanter om, at alt i verden må have luft. *0gså I, mine børn må have luft”. Dette oplyste han så ved et eksempel. Den gang jeg som dreng var hjemme hos mine forældre der ude i Ditmarsken, gik de om dagen på arbejde, og jeg måtte blive hjemme og lave maden til dem. En dag havde min moder sat mig til at koge grød,...
da.etk.JAT_06_0_00549
Østergàrd blev Bisteds efterfolger i Husby. Han stod på samnio troesgrund som Jæger i Vedersø, så de to kunde godt siiiinien. Dog kom der nogen kjolighed imellem dem på følgende made. Ostergård var af den slags, der sparode på en skilling, men godt kunde undvære en daler. Han havde derfor ord for at være gjerrig, og flere — deriblandt flere præster —...
Pastor Steenfeldt i Lørslev på Mors gik i en bestandig frygt for at blive forgivet, og hans husholderske måtte stadig spise noget af maden først. Pastor Fibiger, Harring. Hr. Hans Eiler Steenfeldt i Løvslev-Ørdiug 1852—1862.
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En gammel bonde her fra Gjenner, de kaldte ham Nis Kromand, han og hans folk var ude at slå græs på (Jjenner made. De Løjt karle var også ude at slå græs ovre på den anden side af mølleåen, altså på Løjt made. Så kommer de til at blive uens, for de Lojtboer pukkede de Gjennerboer. Så sprang Løjtboerne over til dem. Men nu var der en Gjennerbo, der tog...
da.etk.JAT_06_0_00083
“Prik i lort”, et øgenavn til Samsingerne, udrundet fra deres made at samle tørrede kokasser til brændsel, da de med en pind eller kjæp løsner dem fra jorden og kaster dem på hjulbøren. H. Brøchner.
da.etk.JAT_06_0_00079
En gammel mand i Strellev var så vanskelig med maden, for enten var den for varm eller for kold. En dag sagde han til konen: “Nu er det for varmt igjen, du skal minnede om til Ane Jørgens med det”. Han mente jo, hun skulde gjore et vend om til naboens med maden, så blev den nok afkjølet. “A du er da også så aparte med det”, sagde hun, “en kan aldrig...
da.etk.JAT_06_0_00047
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
Gammelmadsfad er et fad. hvorpå ved påske- og juletid, især om julen, man fremsatte kjødmad (det var af porcollæn eller ler). Derpå var saltet og røget kjød, flæsk, pølse. Maden kaldtes gammolmad. Lodderup. K. .1. Lyngbys sand.
da.etk.JAT_04_0_00410
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
da.etk.JAT_04_0_00187
Ved Bygærdsstrand havde mænd og koner sædvanlig kort efter nytår, undertiden før, et gilde, de kaldte mændgilde. De dandsede til den lyse dag, blev beværtede og fik puns, og derefter plejede de at gå fra det ene sted til det andet og blive beværtede. Det tog næsten hele den næste dag. Så vilde de jo gjærne have nogen afveksling på maden og forlangte tit,...
da.etk.JAT_04_0_00070
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
da.etk.JAT_04_0_00054
Man må ikke synge med maden i munden, så spørger man snart lig. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01618
Nyser man med maden i munden, vil man snart spørge lig. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01617
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01600
3