Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
En karl skulde hente jordemoder. Det var Nille i Tø>slev, og så blev han gnaven på hende, for det han ventede for længe. Da han så kom til Gjerlev, hvor der var en rendesten tværs over vejen, gav han hestene et smæk af pisken, og i det samme råbte ban om til konen: Hold balians, madam! Men det var jo for sent, hun lå allerede bag i vognen med benene...
Hans Kristensen Lund er fodt den 25. november 181 7 i Store-Brøndum. Faderen var fra Skindbjærglund, og moderen fra A'olsted. Han er bleven konfirmeret i Horsens og har tjent i Brøndum i 17 år. men tjente ellers rundtomkring, indtil han bosatte sig henne ved Madam so, og har nu boet derhenimod 40 år. Det var det næst usleste hus jeg nogen sinde har...
I pastor Kjærs tid blev begravelsen ryddet, der er under gulvet i Skjødstriq) kirke, og ligene blev jordet på kirkegården, men nogle knogler af ligene tog præsten ned i præstegården og gjcmte på loftet. Siden brugte madammen ligkjælderen til at gjemme hendes æbler i, og så skulde en pige, som hed Karen Koldbæks, gå op om aftenen og hente af æblerne, når...
Pastor Harpøth talte altid om den menneskelige forfængelighed. Hans kone var døv, og for at hun ikke skulde være forfængelig, skar han hendes krøller af. Hun spædede vinen, han drak, men han tog tit nøglen til fadeburet fra hende og gik ned og hentede mere. Han sagde en dag til mig: Vil du have et glas vin. Ja tak. Hvys, vær stille, at madammen...
Den præst, der har konfirmeret min moder, han hed Christensen, og han havde en tjenestedreng, som hk nogle skjænd en dag af præsteu. Det tager drengen jo helt rolig imod, men så siger han klynkende, da de var færdig: A ska no åsse ha skyld får åldteng, no sæjer di, madammen æ tyk, de skal a wal åsse ha skyld får. Præsten loftede fingeren med et lille...
da.etk.JAT_06_0_00513
Der boede en mand i Knude i Hvejsel, de kaldte den gale murmester. Han var fuld af spilopper. Han gik omkring og kalkede for folk. Så kom han også over til præsten i Hjortsvang og skulde kalke der. Da siger madammen, te når han nu vilde passe på og ikke spilde, så skulde han få en rigtig god frokost. Ja, når hun vilde det, siger han, så vilde han love,...
En præstemadam sagde til en mand, der gik i haven: Hvordan kan det være, Anders Jensen, De går ikke i kirken at høre Guds ord? Jaja, madam Råsted, svarer han, det var netop Hvims-Anders, man skuld' jo så (snøvser) til kirken gå, for der Guds ord at høre (sn.), og så derfra og hjem igjen (sn.) og ej derefter gjøre (sn.) Så løb hun og vilde ikke...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
Pastor Harboe i Fjaltring var i besøg i Dybe præstegård, og fortalte der, at beboerne i hans sogne var så pæne og dannede. Min fader sagde ^å: Ja så mænd, i vakancen gik Kræ Kokholms datter i Trans til konfirmation hos mig, og hun kom den sidste dag med noget rav i en papirpose til madammen. Her var en bitte gran rav til hende, sagde hun. Hvad skal jeg...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Etatsråd Rambusch i Korsør holdt examineret gartner, og så havde han én, der hed Jensen, som min fader var kommen i lære hos. Han havde desuden en dreng til i lære, og det var en enkes eneste barn. Nu skulde deher drenge om aftenen sidde i et gartnerhus nede i udkanten af haven op imod kirkegården og binde kurve for at bestille noget. Så en aften sad...
En gammel præsteenke i Gjerrild, madam Velling, boede i en lille gård i sognet, som hun ejede eller havde fæstet. Hun var tunghør og meget overtroisk. Nu havde hun jo en karl og en pige, og så kom der tit fremmede til karlen om aftenen dor ude. i folkestuen, hvor de da lo og snakkede, og det kunde hun høre, men ikke så tydelig, at hun kunde forstå, hvad...
Hvins-Anders her i Tilsted både snøvsede og hvimsede med hovedet. Så kommer han en dag op til præsten og mælder, at lærer Damgårds kone er nedkommen med en lille, og det var helt morsomt både at se og høre. A skulde hilsne (her snøvsede han) hr. pastor (snøvs.), at Vorherre har gjort godt (sn.), at madam Damgård har fået (sn.) en bitte knop (et stort...
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. Hvad er din søsters adresse?...
I gammel tid var det sådan her i Lime, at de gamle skulde til alters hen på sommeren. Min bedstemoder, madam Kolling, og så én, der hed Gamle-Kirsten i Nørhede, de fulgtes altid ad til alters. Min bedstemoder var tunghor, og da præsten kom noget hen ad i prækenen, så sagde hun helt højt, som de dove jo altid gjør: Jeg kan ikke vide, om han ikke snart...
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
