Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
218 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: maade
Soren Thomsen i Sillerup var ufrivillig kommen til at høre, hvad der skulde siges for at stille Blod, men han vilde ikke have med sådant at gjøre. En Dag var han til Stede i en Familie, hvor en lille Dreng kom til at skjære Pulsåren over med en skarp Kniv. Drengen hed Jens Lauenborg, og det var i Sillerup, det skete. Da Søren Thomsen nu ser det og ser,...
I Henne Kirke findes indmuret en Tavle, som beretter, at en Præst der blev brændt, fordi han gjorde Trolddom. En Gang han kjørte til Mølle og var langt bag efter en anden Mand, kom han dog på en mærkelig Måde foran. Han mente jo, at den, der kommer først til Mølle, får først malet. En anden Gang fik han et Skib til at forgå for at berige sig ved...
da.etk.DSnr_06_0_00748
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter — og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
da.etk.DSnr_06_0_00670
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
da.etk.DSnr_06_0_00669
Min Bedstefader og min Bedstemoder skulde en Dag til Alters. De boede i Skjellerup Sogn. Så gik de jo hen ad Vejen i deres Højtidsdragt og med deres Lommeklæde om deres Salmebog, og de skulde lige forbi et Hus, hvor der boede en Mand af holstensk Slægt, som var meget overtroisk. Han havde beskyldt min Bedstemoder for, at hun var en Hegs, og så var det...
da.etk.DSnr_06_0_00641
I Lønborg boer der en Kone, om hvem jeg har hørt fortælle, at hun har fået sin Mand, der også lever endnu, ved Hjælp af Hegseri. Hendes Moder kunde nemlig hegse, og hun gav sin Datter Anvisning på, hvorledes hun skulde bære sig ad. Min Kilde til dette — en ung Pige der i Sognet — vilde ikke fortælle mig, hvori Midlet bestod, for det var sådan noget grimt...
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
da.etk.DSnr_06_0_00624
Da jeg tjente på Højbjærggård, havde de der en gammel tysk Røgter, og han var bekjendt for sin Klogskab. Så var det en Gang, de på ingen mulige Måder kunde få Smør, de kjærnede en hel Dag forgjæves. Fruen (det var Fru Faber) var fin på det, men ellers praktisk og rask på det. Så siger hun til denher gamle Rogter, om han ikke kunde gjøre noget for det....
da.etk.DSnr_06_0_00583
Uheld ved Smørkjærningen skyldtes i Regelen Skarnsmennesker, der var i Besiddelse af overnaturlige Evner, og jeg husker, at man altid kom lidt Salt i Potten for en gammel Mand, som man holdt for mistænkelig, når han kom og bad om en Dråbe Mælk, så var han magtesløs i det onde. I Regelen skulde Ophavsmanden jo opdages ved, at en klog Mand eller Kone viste...
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
da.etk.DSnr_06_0_00568
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Der var en Herremand på Hersomgård, der hed Høg, han kunde nogle Kunster. En Dag sagde han til en Dreng, der tjente ved ham, om han vilde have et Par Duer. Ja, det vilde han jo giærne. Manden kom så Duerne i en af deher gamle høje Hatte og bandt et Klæde over dem, og så gik Drengen hjem til hans Forældre med Hatten. Men da han så løste Klædet fra Hatten,...
da.etk.DSnr_06_0_00548
En Hegs havde en Datter, som hun også vilde lære at hegse. Først skulde hun kikke ind i en mørk Stue gjennem et Noglehul, og så skulde Moderen nok lære hende, hvad hun siden skulde gjore. Da Datteren nu kikkede derind, opdagede hun et Par store ildrode Øjne. Derover blev hun så forskrækket, at hun råbte: »I Jesu Navn! Så blev den gamle vred og gav hende...
da.etk.DSnr_06_0_00547
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
Min Oldefader og Oldemoder boede i Gammelby, og a var ved dem. Så en Aften kom vor gamle Degn, som havde holdt Skole for mig, og sagde, om a ikke vilde gå op til Kroeret og hente en halv Pot Brændevin, ham og min Oldefader vilde have en Puns sammen. A gik jo, men lav a så gik tilbage, da sidder der en stor sort Kat på et Toftedige, og den havde så store...
da.etk.DSnr_06_0_00488
Gjøgeurten kaldes hos Almuen »Jærnurten« eller »Fandens Hånd og Vorherres Hånd«, og der fortælles, at man kan lukke Låse op med den. For nu at sikre sig at man får den rette, skal man bære sig ad på følgende Måde: Man opsøger en Digesvales Bede, som man stopper til, medens Svalen er ude, og på Jorden under Hullet udbreder man et ildrødt Tørklæde. Når så...
da.etk.DSnr_06_0_00467
Når der var indhøstet, skulde der en klog Mand til at bevare Kornet for Musene og binde dem. Der blev sat 3 Neg på en bestemt Måde, og det var jo de første, der kom i Laden. Der blev vel også nok brugt en Formular, men den måtte jo ingen høre. Da kom Musene ikke længere end til de tre Neg, som blev fuldstændig opædt. Andre brugte at sætte en Tønde ned,...
da.etk.DSnr_06_0_00449
Er man bleven bestjålen, kan man på følgende Måde udfinde, hvem Tyven er. Man tager et Sold og stikker en Sags fast i Stimmelen med begge Næb, og de begge må skræve noget ud fra hinanden. Derpå stikker to Mænd, som har Soldet imellem sig, Pegefingrene ind under (ikke igjennem) Saksens Øjne og løfter Soldet fra Jorden og begynder at skjændes om, hvem...
da.etk.DSnr_06_0_00431
En gammel Kjælling, der hed Johanne Berendt, hun kunde måle og signe, og jeg er selv bleven målt af hende. Når man fik Skjæver, der ytrede sig ved Ømhed i Siden, og som hidrørte fra, at Milten trykkede, eller man var forvogset eller havde engelsk Syge og ikke kunde trives, så skulde man måles. Dertil brugte hun en ulden Tråd, og så rakte man Armene ud,...
3