Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når de unge gik til legestue, var de slemme her i sognet til at gjore nar af hverandre, for der var nogle, der vilde være de fremmeste ved enhver lejlighed. Dem gjorde de andre så et rim om, der kom til at lyde sådan: Mæ så æ foer, Ann i Limgoer, tow fræ Hærrop å jæn fræ Trærrop, Ann Heje å Mæt Kåk, dæær ær æ flåk. K. Sørensen, Lime.
Det var sådan et smukt vejr den dag, den gamle Jacobi kans kone blev begravet. Så sagde han: De er sågu en plaser mit de liig in de køøn væær. Da kan blev gammel, sagde han: Ja, no gæær de sågu påldunder mæt mier. Pold : bakke, polduuder skal være ned ad bakke. Jacobi var skrædder i Varnæs. N. Gammelgård, Varnæs.
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
Der kom en gang en Jyllandskarl til Forballum, og der fik han surrer at æde, sådan kalder de noget langt græs, som de hoster frøet af og koger til grod. Nej, sagde han, skal æ ha' græs om æ sommer, så skal æ Tel også ha' hø om æ vinter, og så rejste han af.
For bordenden i en gård i Vilslev står følgende indskrift: Når madmoer taller pas vel på, søg strax din mad og spise, det færdig skal på bordet stå, glem ey først Gud at prise. Når du est mæt, tak Gud igjen, din gjerning så forrette med flid og troskab hør min ven, Gud vel behager dette. H. H. S. 1803. M. H. I).
Der tjente en karl på Gjødinggård, som var sådan en grov æder, han vidste ingen måde, og der var ingen kårre på, enten han var mæt eller ej. Han snakkede en gang med min fader, der tjente som skytte på gården, om han kunde ikke lære ham et kjendetegn på, hvornår han var mæt. Jo, sagde min fader, du skal først føle på din pande, og så skal du pikke på...
Amtmanden i Ålborg tog ind til Peder Kjeldsen på Lerkenfehlt, når han var der på egnen, og så vilde han en gang gjøre gjengjæld og bød ham med til et selskab, han gjorde. Forskjellige embedsmænd var med og hele garnisonens officerer af tredje jyske. Da de skulde spise, tog Kjeldsen amtman di nden til bords, og de fik mange retter. Han var god til at...
Man må ikke spise rugkjærner på Rug-Peders dag, ellers kan man ikke blive mæt hele året omkring. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00657
For kartoflerne kom rigtig i brug her i byen, havde de ikke flere kartofler sat i min fodegård end to bede oppe i deres kaigård, ligesom når vi nu såer krøjt. Så kern den gamle kone, der fik aftægt fra garden, ind på gulvet og sagde til den ung'' kime: Nå Mæt. no hår æ væn åp å se din kapæter. Hun mente jo pateter og var nysgjerrig efter at se til dem....
Mæt hun bost ii flæt, hun bad te Gud, den æel skuld læt, sæ læt den æel, sæ drev den dog, så, skint den sol sæ klarlig, mi kow bes i mi haver, bes a mi haver, bes hjem, mi kov, bliv malked. G. Schade.
En gammel kones aftenbon i Ty: No hår a æt bløwen mæt, no ær ed nejer, Gu gi mæ snåer no mejer! E. T. K.
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Den gamle Niels Mortensen i Vejsmark var så gjerrig og grim, te det var magesløst. Han var så gjerrig, at han nænnede ikke til at æde sig selv mæt, og var ret et stykke gjerrigt hoved. Når han kom med præstekorn, var det ikke andet end skidt, og kom han med smedekorn, var der også mak ved det, og han kom i mørkningen, for at de skulde ikke se det. Da han...
Når man spiser det, som var tiltænkt en hund, kan man aldrig blive mæt. C. A. Th. og Chr. Weiss.
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
