Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
En sypige fra Helium var bleven kjæreste med en ungkarl, der hed Niels Lind og havde hans hjem lige vesten for Madum sø. Så syede hun en vest til ham. Men det blev forbi med dem, og nu vilde han ikke give hende noget for vesten, hun havde syet. Så digtede hun et vers om ham: Den stor' Niels Lind han går så stind, han kan så mægtig prale, jeg syed' en...
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde. Ja, lad os se tiden an, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere. Så må vi...
Farup havde en byhjøvre, der bed Niels Gade, det var en meget dygtig mand. Han havde det sådan, at han kunde stå hjemme og kalde pa fårene, som gik ude i engen, og sa kom de. Han tog sin pisk, slog med den tre skrald, og det havde han en særegen færdighed i, så de kunde mægtig høre skraldene helt til Ribe. Derefter gav han et par råb, og så kom fårene....
Pastor Barfoed i Bjærgby havde en stående text ved brudevielse: Nu lægger I to jeres hænder sammen, og så lægger Vorherre hans hånd ovenpå. (Med de ord lagde præsten sin hånd på deres). I en prædiken sagde han: De fattige og de ringe kan så mænd lige så godt forrette deres gjerning med Vorherre som de store og mægtige, og jeg forsikrer, at den ringe...
Der var en gang en gammel degn i Skader, som forst havde været skrædder, dernæst herskabstjener og blev så endelig degn. Han hed Madsen eller Johansen i den ny stilling. Men omsider blev han atter skrædder. Når han var i sin puds, havde han en høj strikket rød lue med en mægtig dusk på hovedet, var i lang spidskjole af blat vadmel, sådan at spidserne...
Her nord på skete det, at der kom nogle ind en dag og vilde gjøre dem alting mægtige. Konen var ene hjemme og lå med et bitte barn ved hendes bryst. Så bad hun dem da i det mindste at skåne barnet. Men de var hårde, og der var ikke nåde at vente. De svarede, at deres hund det var en stor sort en havde ikke fået noget at æde i dag, og her kunde da...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
Skaffertale ved faddergilde. Da børnene er en Guds gave, som Gud forældrene betro, så bør de og al omsorg have, forældres pligt er meget stor, besørge de ej deres gavn fortjene de ej fædres navn, kan fædre dem ej efterlade en stor og mægtig arvepart, der tit er børnene til skade og flyer bort med hastig fart, når de kun dem opdrage ret, ej bedre arvepart...
Ovenstående vers lyder og således: Kavelotljeger så te Smæær: So du et en Swisser hæær? i gowr sto a få falden fod, i då stor a o mi æjen rod å er en mægtig herr'. Lemvig-egn. Om dårlige slættere. J. O. Pinholt.
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...
En mand i Ravnkilde vilde have sig et træ i Skovarmen. Han var nemlig træskomand og havde udset sig en mægtig stor bøg. Bade han og karlen var godt kjendte i skoven og kunde godt finde den i mørke. Aftalen blev så, at når træet var fældet, skulde konen og drengen komme med to vogne, den ene med hestene, og den anden med studene for. De kunde tøve en...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Erik Pedersens Kone i Klelund led af Tungsindighed, og under et Anfald af den gik hun ned til Høilund Å og druknede sig. Da de havde fundet hendes Lig og kom med Vognen for at kjøre det hjem, kom der, uagtet det var sidst i Oktober, en mægtig stor Stork til Syne, som stillede sig på Vognens Bagsmække og blev stående der, til de kom helt til Gården,...
