Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
Af de gamle folk fra Tranekjær slot er der fortalt om en grevinde, som medens hun levede, var så ond, at hun efter døden ikke kunde få ro i graven, men spøgede så grueligt på slottet, at ingen kunde være der. To af Nørreherreds præster, Marstrand fra Snøde og Hansen fra Bøstup, blev da tilkaldte en nat for at mane hende ned i Tuemosen vest for slottet....
I Brejnholms mølle hænger et svinehoved, der er indtørret og så sort som en torv. En af forpagterne tog det og kylte ud i baghøllet. Men så blev der sådant spøgeri og spektakel, at de kunde ikke være der. De måtte tage det op igjen og atter hænge det på skorstenen, og det hænger der endnu. De havde også prøvet på at drukne det flere gange og har måttet...
Der var en ung mand, som blev forelsket i en pige, der på ingen måde vilde have ham. Han svor da på, at hun skulde blive hans kone, og hvis ikke, vilde han ønske, at hans hoved aldrig måtte få ro i graven. Men da hun vedblev at vægre sig, bandt han hendes hovedhår fast til hans hestes hale og red hende således ihjel. På gården ligger et dødninghoved på...
I Ry mølle var der en gang en møllerkone, som hængte sig selv; hvorfor hun gjorde det, vidste ingen, men enhver vidste, at hun gik igjen. Snart lød det midt om natten, som om alle kværne blev sat i gang. Når så møllersvendene kom op for at se, stod alt stille. Snart var det ved sengene, at hun drev sin natlige spøg med at trække dynerne af dem, som lå...
Skræddersvend Christensens hustru mindes, da hun varen 8, 9 år gl. og boede på Blegdammen (13de dam), at hun en aften med en af sine søskende sad udenfor ved vejen og ventede pà faderen, der var tjener i en klub. Da så hun ude på vejen to gjæs gå og trippe, de var hvide, men havde to grønne pletter på ryggen. De gik jævnsides og næbbedes hele tiden, og...
Vejen fra Mariager til Randers går et stykke ikke langt fra Mariager gjennem noget skov, og der bar de måttet bugge et stort stykke op for røveris skyld. Der er en bitte mose tæt ved vejen, hvor de bar fundet 2, 3 benrade, og det var jo nogle, roverne bavde slået ibjel og så put derned, det kunde de så nemt, for det stedet var så nær ved. Men da skoven...
I Vang sogn tæt ved den sydlige side af Vester-Vandet sø ligger gården Ngstriip. Eudnuer den en dejliggård, menerdog kun en sorgelig levning af en overordentlig stor gård, der i ældre tider skal have ligget tæt ved havet, men som er bleven forfulgt af sandflugten og tre gange har måttet flyttes ind ilandet, og sandet har forvandlet de fordum dejlige...
Der var en gang en præst, som havde været ude at kjøre, og han kjørte da hjem sent om natten. Men bedst som de kjører, begynder hestene at puste ogstønne, og de kan næppe trække vognen. Der var nogen, som havde sat sig op at kjøre. Præsten siger til karlen: »Hold stille!« og præsten stod af og gik en omgang omkring vognen, hvorpå han satte sig op igjen...
I Broager levede for mange år tilbage en præst, som i daglig tale kaldtes Pæe bag e lai. En dag han og hans kone kjørte ud, gav han sig, da de var kommen et stykke ud på vejen, såhjærtelig til at le. »Hvad ler du nu af?» siger konen. »Jo,« svarede han, »nu sidder pigerne hjemme ved vintønden og har måttet stikke fingeren i taphullet, da tappen er bleven...
I krigstid flygtede beboerne fra Darum by ud i kjærene der ude i sydost, Hulmosehjær og Kjær spange, og boede der i jordhytter. Men i en gård var der bleven en bitte dreng tilbage, ham havde forældrene ikke fået tid til at tage m6d sig, eller ikke sandset, at han blev tilbage, for de kom så hovedkulds afsted. Da moder og fader nu kom tilbage ved nattetid...
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
Udenfor Uldum ligger mod nord nogle få huse, som kaldes Godrum, men da husene ligger så tæt ved byen og nu regnes med til den, er navnet snart gået bort og bruges nu kun sjældent, og da mest af de gamle. Navnet skal være opstået ved, at nogle tjenestekarle og daglejere fra Rask en gang var bleven uenige, og daglejerne havde måttet trække sig tilbage hen...
Kjelst, som ligger en liden halv mil sydvest for Billum kirke, har taget stor skade af floden både på ager og mest på mærsk-eng, som af vandet årlig i store stykker nedfalder, ja, nogle af gårdene (som ligger langs med fjorden) har af sådan årsag måttet opflyttes, og har jeg selv set henved 40 skar ude i fjorden brønden til en gård, som for omtrent 50 år...
Sandflugten har været hård ved Lodbjærg by og ikke levnet andet end kirken og en gård, Svegård. Kirken har endog måttet flyttes, og man påviser ude i klitterne stedet, hvor den har ligget, og kan finde spor af kirkegården. Da pladsen til en ny kirke med kirkegård skulde udpeges, var man i tvivl om, hvor det heldigste sted var, og besluttede da en aften...
Her omkring ved Linde er der meget, der pusler på kirkegården, og der omkring går kirkelammet; ost for byen, i bulingen ned efter Lindbjærggård, går en hovedløs so; vest om byen, ude over fællesjorden, går en hvid jomfru lige efter det sted, hvor sognefogdens gård nu er bygget, men om det er den samuae hvide jomfru, der går nede i krattet, véd jeg ikke....
I Stevns herred kan ingen fjendtlig krigshær komme, ti ellekougen forsvarer det med hele sin store hær. I krigstid holder han stadig vagt ved grændserne rundt omkring, og da Engelskmændene i 1807 vilde over Prambroen og ind i herredet, var ellekongcn parat ved broen og forhindrede ham i at komme ind usynlig naturligvis. Undertiden faldt hans vej ind...
En lille pige var tagen af bjærgfolkene i en banke tæt ved Skovsgård på Langeland. Da huu havde været der i nogle år, fik hendes brødre at vide, hvor hun var, og vilde have hende ud. De fik sammenkaldt nogle præster, og en del mennesker samledes og slog kreds om banken for at gribe hende, når hun kom. Men da hun kom farende, foer hun ud over dem alle,...
I Smidstrup i Holbæk amt boede en mand, som var rig og højt agtet, men han lod også den gravhøj, som lå på hans mark, være i fred. Sådan var hans søn nu ikke sindet, for han lod højen ødelægge, men fra den stund blev han syg og fik værk i lemmerne. Lykken gik ham imod, og efter at han havde måttet sælge jord og gård, døde han i stor armod. V. Boye.
