Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
120 datasets found
Danish Keywords: mål
Når man måler sig selv, skal der snart tages mål af én til ligkisten. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01564
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
da.etk.JAT_03_0_00524
En mand, der skulde måle sin kakkelovn, tog målet med udstrakte arme, mens han råbto: “Litk op, moer, nu har jeg den!” Men hun kom ikke lige straks, og da hun endeligkom, havde han taget armene ned. “Æ, fy for Fanden, moer, nu had jeg den”. Jfr. Ohlrnann, Brauderup.
Gårdmændene i Tyrsted skulde levere skattekorn i Horsens. De vidste hver især, hvor meget de skulde levere, og så målte de det sammen for hele byen, men de vidste nok, de skulde have rigeligt mål. Min bedstefader og sognefogden skulde levere det og have kvittering for det. De kommer så til Horsens med det, og får det op på et loft i en kjøbmandsgård,...
da.etk.JAT_02_0_00222
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
Der var en herremand inde i Salling, der var så stærk. En af hans hovbønder kom en vinterdag og forlangte noget korn af ham. for han havde intet til foden, og så befalede herremanden også en karl at ga op og male ham sa meget korn op. som han kunde bære hjem. Da han havde målt en halv tønde, siger karlen, om han kunde bære mere. Jo, han kunde godt blive...
da.etk.JAT_02_0_00167
I hundedagene blostrer æ mål. Mål: regnbyger. J. H. Riis, Barsmark.
da.etk.JAT_01_0_01706
Hvis man har vanskeligt ved at fa tillægskalveim lil at leve, skal man fa en kvinde til at lade sit vand i det forste mål mælk. spm gives kalven. P. J.
da.etk.JAT_01_0_01198
Det sidste mål mælk, en ko giver, inden den bliver sen, det giver a altid katten. Uglbolle.
da.etk.JAT_01_0_01051
Her i egnen bruger man for at få koen drægtig at give den det første mål mælk (o: al den mælk), man malker af den første gang efter kælvningen. Midlet er godt. Chr. Weiss.
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
da.etk.JAH_06_0_00884
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: “I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
da.etk.JAH_06_0_00722
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
da.etk.JAH_06_0_00666
En pige sagde en aften, at hun skulde hen til en skrædderpige og have mål af en ny kjole. Sa tager karlen ordet og siger, at hun skulde blive bange, inden hun kom igjen. Nej, der var ingen, der kunde gjore hende bange. Nu skulde hun over en bro på hjemvejen; men da var karlen gået derud og havde puttet sig under broen, og han havde en stor kjole over...
Den gamle Niels Snedker her fra Gylling var ovre i Lerdrup at tage mål af kisten til en gammel degnekone, der var død der. Da han gik tilbage, fulgte liglammet ham helt hen til kirkegården. Der kom han til at gnide i sit ene øje, og da var det et snefnug, der havde sat sig der. Pastor O. Møller, GyUing.
da.etk.JAH_06_0_00233
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: “Kan du sy mig et par lange støvler, Povl?” — Ja tak, han blev jo svært glad over det. “Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
da.etk.JAH_06_0_00194
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham „den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: „Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
da.etk.JAH_06_0_00144
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
da.etk.JAH_06_0_00096
I Kvong blev enhver beværtet, der kom i præstegården. Endogså når de kom og fik skrevet på et skudsmål, fik de blød og kaffe. Ligeså fik præsten også altid svær beværtning, når han kom ud. Et sted, hvor han undskyldte sig, slog manden i bordet, så det knagede og sagde: “De skal spise.” En gang præsten kom ind at se til en barselkone i Smollerup, blev der...
35