Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
120 datasets found
Danish Keywords: mål
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
da.etk.JAT_06_0_01283
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
da.etk.JAT_06_0_01118
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
I farris: i morges, farris: morgen; i strås : i aften; remplier: ungkvæg; buser: halmknipper; skåpper: får; løwwuer: kreaturer; puus: mødding ; krotte: murke over; du skal stå pa2 : parat; vast lidt: vent lidt; akatø: hurtig; mawlet: muggent: de hæwter: vejret bliver bedre; plasnie: tusmørket: polldtræer: bygningstræer på huse; fjeel: skjule: skask:...
De ååndser di endt: læggei ikke mærke til det; er konen hjemme? Nej, a hår søndelet ingen nytte af hende, hun er aldrig hjemme; det er det bedste mål a får om dagen: om davren; de war planet: i mørkningen, sådan midt imellem nat og dag; det holdt a elsk på: holdt af det. Anders Sams, Rostved.
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
da.etk.JAT_06_0_00787
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
da.etk.JAT_06_0_00785
Pastor Jessen han skrev således på en karls skudsmålsbog: Boniældto Niels Kristensen Solsten har tjent mig fra . ... til ... . Han begjæredo 14 daler i løn, jeg hud ham 18, men på grund af dovenskab og uorden har han ikke kunnet opnå det mål. Samme hans onde egenskaber har forvoldt mig mange bryderier og sig selv mange lussinger. Uen husbond, der ikke...
Præsten i Varnæs stod en nytårsdag og læste en kundgjorelse op fra prækestolen, der var som sædvanlig og altså var en årlig beretning. Da ban var kommen et stykke hen i det, blev han kjed af oplæsningen og sagde, idet ban sluttede: “Naja, det bliver ved det gamle”. Så er der én nede i kirken, der føjer til: “Altså 4 skilling æ planke”. Han mente jo, at...
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: “I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: “A er nede på Per Jensens sandagre”. -—”A, du er en døv pranger,— “Syv skjæpper”, Han mente jo, han havde...
da.etk.JAT_06_0_00128
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
Om træskohandel. Ligesom i pottekandelen går der også i træskohandelen mere end 20 til en snes. Når træskomanden sælger træskoene til træhandlerne (tooskmænden) i byerne regnes 20 par fuldtmålstrsesko (mandstræsko, fra 101/ til 11 Va tommer, indvendig mål) for en snes. Af “koltringstræsko” (8 til 9 tommer) og “fruenstræsko (8V2 til 97a) går der 30 par...
En mand fra Hansted, Ravsted sogn, var rejst ud ad Ditmarsken for at få sig en tærskeplads. Da han efter en otte dages forløb havde fået arbejde, skrev han hjem til sin kone, at hun skulde sende ham hans tøj. Til al ulykke kunde hun nkke sende ham det, ti hun forstod ikke hans sprog, han havde bu glemt sit danske mål og kunde nu ikke andet end tysk. I...
da.etk.JAT_05_0_00377
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: “Det skal a nok lægge ham af”. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
da.etk.JAT_05_0_00016
En skrædder her. der hed Jons Dragon, tog ikke mål. Når han kom hen et sted at sy, sagde han f. oks.: “Hvem skal have trøjen?” Svaret lod: “Det skal Niels.” — “Lad ham sa komme herind, a kan se ham”. Han så nu lidt på knægten og syede så trøjen. Anders Pilkjær Nielsen, Vejlby.
da.etk.JAT_05_0_00014
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
da.etk.JAT_04_0_00364
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
da.etk.JAT_04_0_00363
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 10—15 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
Jeg elsker dig så inderlig over hele verdens guld, vil Gud det have, så vil jeg dig have til min brud, vil du mig være tro og huld og aldrig på vor jord en anden give hånden din, det er mit ønskes mål. Lægebog i arkivet i Viborg. C. Christiansen, Hellevad. 1844.
35