Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
59 datasets found
Danish Keywords: måde
Når man har bylder, skal man klemme dem på kryds på begge måder. Påbøl.
da.etk.DS_04_0_01868
Der har været en røverkule i Karlslund skov i ølst. Det var i gamle dage, mens Århus-landevej gik osten for skoven, nu går den jo vesten om. De rovere havde snore fra kulen og ned til Dam kjær, så kunde de høre, når der kom nogen ad vejen, og foer ned for at se, om de kunde få noget. En gang de var der nede, tog de en pige og førte hende med sig hjem....
På Højris på Mors faldt for en 30 år siden i en efterårsstorm en yderside af en del af den søndre gavl ned om natten, og inden for såes da til alles forundring et kammer, belagt med fliser, uden at der kunde opdages nogen slags ud- eller indgang. Der fandtes tvende benrade, og det siges, at de ved nærmere undersøgelse viste sig at være en mandlig og en...
da.etk.DS_04_0_00861
I forrige århundrede var der en præst i Støvring ved Randers, Hr. Hee, som var bekjendt for sin klogskab og sin dygtighed til at mane. Der boede før hans tid en mand på Ladegården ved Randers, som hed Sprechelsen; om ham fortælles der, at han var kjæreste med en kvinde, som hed Bodil Sten. De havde fiere børn sammen, som de dræbte allesammen på...
En herrerånd Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden fortrædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende fløjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin...
På Eskjær har en gang været en herremand, der hed Lange. Denne Lange var en hård og uretfærdig herremand, derpå alle måder forurettede bønderne, og når de skulde betale korn, skulde de narres med målet. Han flyttede også rårkskjellene; derfor fik han heller iuaen ro i graven, men spøger omkring på gården, hvor han slår dørene op og i, tumler med tøndemål...
Der kom en dag eu gammel Nordmand til Dronninglund. Han var vagt klædt og så fattig ud i alle måder, en kunde nok forstå, han gik på en måde og tiggede, flan stillede sig så ved den brede dør og blev der stående. Endelig kom Brigaderen: »Hvad vil du her? vil du gå fra min dør, dit bæst!« — »Nå, så er De mere stor på det, end den gang vi trak plov...
Bynavnet Sillestrup skrives på to måder, enten med "11" eller med "Id". Efter den sidste skrivemåde skulde man jo tro, at byen havde sit navn efter sild, som om her havde været drevet sildefiskeri i gamle dage. Dette synes dog ikke meget rimeligt. Byen ligger rigtignok nær ved Bøtø nor, ja, denne ende af noret har endog fået navn efter byen og hedder...
da.etk.DS_03_0_02098
Gården Bisgård i Besser sogn skal efter folks fortælling have været bolig for en bisp i gamle dage. Da den blev nedlagt som bispegård, boede der en bisp der, som hed Kragh, han var svagelig, og nogle bildte ham da ind, at denne gårds beliggenhed ikke var god for ham, hvorfor de fik ham til at flytte til Besser. Der blev fire bøndergårdes jorder lagte...
En mand i Klithuse vagtede efter ræven, og så fik han fat i et par dode helmisser, som han lagde på den ene side af et dige, og selv lå han og vagtede på den anden side. Nu blev de ådsler jo liggende der, og der blev jo en hel dynge ben. Da kommer det op, at ben kan sælges, og så s-il et par drenge her fra Rodhus gjøre sig en lille fortjeneste. De får...
da.etk.DS_02_J_00027
En dum (o: stum) kom ind til en kjobmand, der lå på hans sygeseng, og det var lige ved, at ånden vilde slippe af ham. Så giver den dumme sig til at huje og klage og jamre sig og skrige. En lille tid efter kom han ind i en kjobstad, og i det samme kom en krigskarl ridende, og det var stærkt. Så styrtede hans hest, og han brækkede hans hals. Lav den dumme...
Kristen Testrup var herredsfoged og meget klog. Så var hans kone hojfrugtsommelig, og han skal da have gået ude og set på stjærnerne, og dernæst gået ind til jordemoderen flere gauge og bedet hende om at opholde tiden. Så sagde hun til sidst, at det var ikke muligt længere. Han skulde da have sagt: «Hvor ulykkelig fødes dog ikte det barn til verden*. Den...
Byen Hjorring er meget gammel. Dens navn har man villet forklare på flere måder. Her er én af dem. Tæt uden for Hjorring ligger en hoj, kaldet Kloonhoj. Der var en gang nogle mænd ved at grave efter en skat, som der var nedsat. De stodte da også på en kiste af jærn med en kobberring. Denne ring tog de fat i, og da de havde kisten omtrent ovenpå, siger én...
da.etk.DS_02_C_00132
En tærskemand, der gik silde til sit hjem, modte natjægeren, der tvang ham til at holde hans hunde. De hylede og skabede dem, rev og sled i lænkerne, men de havde dog ikke magt til at gj'øre manden noget, ikke heller til at rive sig løs. Imidlertid var det dog trælsomt at stå der hele timer. Da manden slap og kom til andre folk igjen, klagede han sig...
da.etk.DS_02_C_00075
En mand i Sonderstrup havde en nisse, der hjalp ham i alle måder. En gang gik de ene to og læssede favnebrænde på fire slæder, som den næste morgen skulde kjøres til Roskilde; men lige på én gang blev de usåttes, og manden, der var noget hastig, sagde: «Nu kan du rejse, hvornår du vil, nu er du færdig her.» — «Itte rejdi,» svarede nissen og gik sin vej....
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
da.etk.DS_02_B_00041
En mand i Hesselager tæt ved Nyborg havde en mose, hvori der var ellefolk. En dag bagede hans kone og lagde brødene uden for huset i et dejtrug; men ellefolkene fik lyst til dem og tog dem alle sammen. En lille pige, som så dette, fortalte det til konen, og hun fortalte det igjen til manden, da han kom hjem. Så blev han meget vred og gav sig til at grave...
En karl, der tjente på Refsnæs, var en dag redet ud til Vildmosegård. Da han kom tilbage, var det aften, og just som han kommer til Kjcellingbjcerg, en stor bakke i Nørre-Kongerslev sogn, stod den på fire pæle, og troldfolket dandste lystig om der inde. Karlen holdt nu stille for at se, hvorledes slig en trolddands tog sig ud. Endelig bad han en af...
En mand på Fur kom en aften om ved troldens bolig der i Rodsten, og der lå en vældig masse guld ude på bleg. Denher Furbo var en fattig mand, og han tykte, dét var rart at få en klump, så kunde han få sin gjæld betalt og blive en rig mand tillige med. Han tager uden videre så meget, som han kunde slæbe, og så kiler han jo af hjem ad. Men den gang han var...
da.etk.DS_01_0_00651
35