Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Tyregod eller der omkring tjente en karl i en gård, og han holdt at datteren, men måtte ikke få hendo for manden, der ikke holdt af karlen, og han var da heller ikke noget rart menneske. Til sidst jog han ham bort; men så sagde karlen: »Ja, mig kau du jage bort, men a skal nok sende dig én, du ikke kan jage bort.« Fra den dag af blev der sådan...
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
Allervestligst i Bedding ud imod fjorden ligger Strø'mhuset. Før om sinde måtte folkene der flytte bort om juleaftenen, da de ikke kunde være der for troldtøj. Så en juleaften kom en fremmed mand og bad om husly. De sagde, at de måtte selv flytte der fra for spøgelser den aften, og så kunde han jo ikke være der. Han sagde, at han var ikke ræd for...
To gamle piger i Tise. Den ene kunde gjøre frem, og den anden tilbage. Men præsten vidste det ikke og holdt med dem. Han havde ladet gjøie en vogn til dem, eom de hver søndag kjørte til kirke på. De havde fattet had til en bondemand og skadede ham på alle måder, hans kreaturer blev forarmede. Han gik da til herremanden og talte med ham derom. Denne lod...
Der var en kone i Skjødstrup, hun hed Puust-Maren og kunde hekse og gjøre så mange kunster. Manden ved Vosnæsgård havde spurgt det, og en dag hun kommer ned til ham og stod og snakkede med ham, siger han: "Hør, Maren, er det også sandt, at du kan så mange kunster og kan hekse?" Ja, det var. "Dersommetid du nu kan få alle mine plove til at stå, så vil jeg...
En gammel Nordmand har haft sin gang i Salling. En aften i slutningen af Avgust, netop i den tid da ålene begyndte at falde (drive ud i fjorden fra søer og og åer), kom han til Nymølle i Rødding, medens folkene sad og spiste stegt ål. »Giv også den gamle Nordmand et stykke stegt ål til hans brød«, bad han. Det havde de imidlertid ikke sind til, hvorover...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Der var en bondemand, som kun havde én søn, og han havde i hele sin opvækst sådan en lyst til at blive præst med tiden, hvorfor faderen, straks efter at sønnen var konfirmeret, sendte ham til Kjøbenhavn for at studere. Det gik ham imidlertid ikke så heldig, som han havde tænkt, for hans evuer til at lære var ikke de bedste, og det kom til at ligge ham...
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster faldt i krigen, og da han kunde forvise kuglerne, måtte man lave kugler af arvesølv, dem kunde han ikke stå sig for. Han blev ramt af ialt 3, og samme 3 kugler kom den samme aften, han var skudt, og lagde. sig i bænkekrogen i folkestuen på gården. Her lå de, indtil hans lig kom; ti vel forsøgte man på flere måder at...
En meget fattig karl i Avlum gik en dag og grublede over, hvorledes han skulde få sit udkomme. Da kom en mand til ham, som spurgte, hvad han sørgede over. Karlen fortalte det så. Manden lo ad ham og sagde, at han kunde gjøre en akkord med ham. I en del år vilde han forsyne ham med penge, og når tiden var omme, skulde han tilhøre ham. Det gik han ind på,...
En mand fra Randers kjøbte en gård i Nørre-Hald, og jeg fulgte så med ham dertil. I den gård var der noget skidteri, og det ytrede sig på forskjellige måder. Men om end skjøndt jeg ikke så noget, var jeg dog sikker på, at det var der alligevel. I vognporten kunde det lyde, som en vogn fuldt belæsset med sten blev aflæsset, idet de tog haverne af, og...
Der er en gård i Søfelde, som nu tilhører Jens Hansen, hvor man især tidligere har mærket en hel del til spøgeri og sådan noget. Det gjorde støj der i gården på mange måder, men især har man ofte hørt nogen kjøre i gården, så det buldrede efter. For resten har det aldrig nogen sinde gjort folkene i gården noget. p. jensen.
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
Da Slanter-Lavst gik ude i Århus og var student, gik han op til biskoppen en aften, te sådan og sådan var det, der var tre præster i lag med Fanden der ude ved Studsgård skov, og han skulde se efter at komme ud og redde dem. "Ja, Vorherre skal redde dem, jeg kan ikke." - "Da er det ikke des kjønnere gjort." - "Kan han da, Lars, så vil jeg levere ham...
Jeg er fra Gjesing mark, Hylke sogn. Der tæt ved ligger en lille herregård, de kalder Sofienlund, forhen Rendelevgård, og der neden for gården skal have ligget en kirke. Der fortælles, at der ikke kan være rolighed på den gård på andre måder, end at kirkenøglen og pandeskallen af et vist menneske skal være Indmuret over stuehusdøren. Så var det en gang,...
I Underup var det galt med spøgeri i en gård, og det var nok ikke endda i små måder. Så blev gården solgt og kom i fremmede hænder, og der skulde nu lægges nyt gulv gjennem stuerne. Da de brækkede det gamle gulv op, lå dér under et menneske. Han så både hel og holden ud som i levende live, men aldrig så snart rørte de ved ham, så faldt han sammen. Så...
En karl, som tjente i Lars Larsens gård i Lunde, skulde om morgenen tidlig ud i Skovhaverne ved Pavegården og flytte heste, men da der intet ur var i karlekammeret, var han en morgen kommen noget for tidlig op, og da han så nåede leddet ind til Skovhaverne, står der en sær lådden tingest, som han var uforsigtig nok til at tiltale først. Aldrig så snart...
Har man fået naversbor, må man gå til en mand, der har et fornavn, som ingen andre har i denne by. Han kan helbrede bylden på to måder, enten ved at lægge en spån på den og derpå dreje et naver visse omgange på spånen, eller ved at bore naveret ind i et stykke egetræ så længe, indtil man kan smælte smør i dens kop. Det er en art blodbyld og fremkommer...
