Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Imens pastor Wulff var præst i Njær, kom der mange i kirke fra andre sogne. Samtidig var Jakob Jensen degn i Sal Han stod gjærne i kirken og sang i regnfrakkke og med stort mundklæde for. Han kunde ikke lide de mange fremmede folk i kirken, og så fik han klokkeren sat ud på at fortrædige dem på flere måder. En dag han kom ind i kirken, sagde han helt...
En mand og en kone havde flere børn, både drenge og piger. xYlle pigerne var velskabte i alle måder, men drengene var døvstumme. Forældrene var meget fortvivlede herover, og omsider gik manden til præsten og forklarede ham, at han troede, det var en Guds straf, at hans sønner sådan allesammen var døv stumme, fordi han som barn havde skåret tungen af alle...
Min fader var kapellan hos sin fader ovre i Røg ind og boede i et enkesæde, der lå højt over præstegarden. Det spøgte der oppe på to måder. Om aftenen, når alt var blevet stille, kunde man høre folk gå udenfor på stenbroen og undertiden høre folk slæbe med kornsække på loftet, hvilket spektakel altid endte med et dumpt slag. Degnen, som ofte besøgte...
Min moder hun slog æg i stykker for os tre piger en nytårsaften for at se, hvordan det skulde gå os. Glasset må være godt halvt fuld af vand, og der må ingen blomme komme med. Så danner det sig på flere måder. Den ene af os lagde det sig for i en fire klumper. Du skal få en gård men ingen skov. For de andre to var der ranker op, og de fik også gårde...
da.etk.JAT_04_0_00276
Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: Metf, kan æ låne din store gryde? Hvad vil du...
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
I Nimtoft ligger gården Batrupholt, der har fri hovedgårdstaxt, fordi den har hørt til Hevringholm. Der boede i forrige århundrede en mand, som hed Pejter, og han har efterladt sig et minde om at være en i alle måder klog mand. Han kunde både spå og vise igjen og helbrede sygdomme, overhovedet vide råd for alt. Så traf det sig, at der var en sølle fyr,...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Her har de særegne måder at give folk navne på. Der er en mand, de kalder Madsi-Niels. Hans moders moders fader kaldte de Bitte-Mads, han hed nu da ellers Niels Kristensen. Han havde en datter, der hed Karen, og så blev hun kaldt Madsi-Karen. Hendes datter hed Sidsel, og det blev så til Madsi-Sidsel. Endelig har vi så hendes søn Madsi-Niels. Pole-Jens,...
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
Der var en kræmmer, som gik og handlede ovre ad Føvling ad. Så kom der en til ham og vilde have hans penge, men kunde ikke få dem på andre måder end ved at slå ham ihjel. Kræmmeren hjamrede og bad for sit liv, men kunde ikke blive fri. Drabet foregik i nogle sandgrave. Idet han så skal dø, siger han: Her er ingen, som vil hjælpe, og ingen, som er...
Der var et fruentimmer i Vester-Lem, der hed Ane Horby, hun var nok ikke gift, men havde lige godt en søn. Ham tog hun livet af, da han var en halv snes ar. Om morgenen, den gang skolebørnene de kom og vilde tage ham med til skolen, siger hun, at han skulde blive hjemme, for han skulde hjælpe hende at slagte et lam, og så slagtede hun ham i steden for....
En mand her i Tåning kom i med en jomfru Lam fra Skanderborg, og hun havde så mange gode sager, som han pilkede fra hende. Der er ikke et sted her i byen, uden de bar noget af hendes sager, for alle folk her er af hans familie. Da hun var bleven pillet ren, vilde han ikke have mere med hende at gjøre, og hun kom så til Horsens og døde der i sølle måder....
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Der var en kone, der kom med en potte sødsuppe til min moder. "Her har a en potte sødsuppe til Dem, madam," sagde hun, "men a vil bede Dem om at tage lidt varlig oven af, for det er ikke fri for, at der er et gran skidt på æ bunde. Der er nu så mange måder at stande sødsuppe på, men a kjender nu ikke noget til det, a bruger min gamle måde. Nogle tager...
For et hundrede år siden boede på Vorgård en mand, som folk kaldte Obersten. Så skulde hans køer have foderet med kjærnen i, men da hittede røgterne på at tærske kornet lidt, inden de gav kreaturerne det, for således at tilvende sig en smule korn. Nu traf det sig så uheldig, at obersten kom og så det, og han spurgte, hvad det skulde betyde. De var ikke...
Imens a tjente i Såby, horte a en historie om en mand fra Saby, der kjørte til Horsens, og da han nu var pa vejen hjem om aftenen, og han kom til Staww-Skov (Stubber-Skov), så kom der en ulv op af skoven og satte sig oppe pa Ståww-Høj og gav sig til at tude, og det signal kjendte manden fra oldtid af. Sa sprang han af vognen og skar rebene af det...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
