Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To tjenestekarle vilde prøve at hænge sig for morskabs skyld. De trak lod om, hvem der skulde hænge sig først, og den, som loddet traf, stod op på en malkeskammel, bandt et reb om en bjælke, lagde sin hals ind i løkken og sagde til sin kammerat: "Nu sparker jeg skamlen bort, men når jeg begynder at sprælle, skal du sætte skamlen under mig igjen." Den...
En mand i Selsinggårde havde tre svin, som han holdt særdeles meget af. Nu døde han, og da dagen kom, at han skulde begraves, og folk var i færd med at bære liget ud, kom svinene styrtende ind i stuen, og det var ikke muligt at få dem ud, og da liget blev kjørt til kirken, fulgte de med. Der blev vel prøvet på at få dem jaget tilbage, men forgjæves; de...
En ejer på Julskov havde solgt sig til Fanden. Men så fik en præst i Kullerup det lavet sådan, at handelen skulde gå tilbage, og Fanden ikke have lov til at tage ham, så længe der var et grønt træ i haven. Så blev der plantet et taxtræ, og det er nu meget gammelt. For en del år siden brændte gården, og da blev der stillet to sprøjter i nærheden alene for...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
En karl i Ørding på Mors troede, at Djævelen kom i skikkelse af en sort hund, og til sidst blev han syg og sendte bud til provst Sørensen i Karby, der var anset for en troende mand. Det lykkedes også provsten til sidst at herolige ham, så han døde i fred. Nogen tid efter blev provsten syg, og efter et par års forløb døde han også og blev begravet. Nu kom...
Der var en rig Mand på Frederiksværk, der gik under Navnet den rige Marskandiser, men han hed Alfred Larsen. Ingen Mennesker vidste, hvordan han var bleven så rig, eller hvor han havde sin Rigdom fra. Men der gik almindelig det Rygte, at han havde forskrevet sig til Fanden. Det hed sig, at han havde Skibe på Søen og mange Penge i udenlandske Banker. Hans...
I en gård tæt ved Bavn i Ræær havde man en Cyprianus. Da en nabomand en gang sendte bud derom for at låne en bog, fik han af en fejltagelse udleveret Cyprianus. Han gav sig, uden at tænke derover, til at læse i den, og jo mere han læste, des større lyst fik han dertil. Men kort t:d efter at han havde begyndt, kom der en stor sort puddelhund ind og lagde...
En af de første kristne, som hed Cypri, havde en kone, som hed Ane, og hun var en hedning og et rigtig ondt asen, samt klog på alle sorte kunster. Hendes mand og andre søgte ofte at overtale hende til at blive en Kristen, men det lykkedes ikke, og hun øvede sine kunster, når lejlighed gaves. Hendes mand gjorde al skade god igjen, som hun øvede, for han...
På Sinding Østergård tjente en karl, som havde den vane at sige: Panden ride mig, og så gik han og pralede af, at han ikke var bange for Fanden selv. Da traf det sig en aften, at han på vejen foran sig så en mand gå, og han råbte da til ham, at han skulde bie ham, de kunde følges ad. Men manden foran blev ved at gå. Karlen råbte flere gange, og til sidst...
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
For nogle hundrede År siden har der ved Brede Å i Skjærbæk Sogn ligget en By, der hed Misthusum og bestod af 12 Gårde, hvoraf der endnu er Spor. Fra Skjærbæk gik der en Vej ud til Byen gjennem Engene, og Skjærbæk-Folkene sagde, at Vejen hørte dem til, men Folkene i Misthusum sagde, at den også hørte dem til. De trættedes meget om det, og Sagen kom for...
Der hvor Gården Søgård i Kliplev Sogn nu ligger tæt ved Landevejen imellem Flensborg og Åbenrå, var i gammel Tid en Borg af samme Navn med Volde og Grave om. Den ejedes af to Brødre, hvoraf den ene var så god af sig, men den anden derimod så hård imod alle dem, der stod under ham. Folkene på Gården kunde naturligvis bedst lide den gode Broder, og derover...
Der var to mænd fra Endelave, som skulde ud at fiske. Forend de gik ud, blev de enige om, at den af dem, som kom først i land, skulde veute efter den anden. I mørkningen kom den ene af fiskerne i land, og han ser da på strandbredden et stykke fra sig én sidde og slå ild med sit fyrtøj, og i den tanke, at det er hans kammerat, som er ved at tænde sin...
Her nede i Dal var der en gårdmand, de kaldte Kræn Hægtemager, han sad i små kår og kjørte med skudtørv sådan til kjøbstad. Det var små kræmmerlæs, han kjørte med, der var jo ikke ret meget på vognen. En morgen helt tidlig kjører han til Ålborg med et læs, og da kommer der én til ham og sporger ham, om han vil ikke lade sig leje til Ålborg. Nej, det...
En aften efter solnedgang red nogle drenge ud for at søge efter losgående heste, som skulde bruges næste dag. Det var i den tid, da folk lod kreaturerne gå vårløst (o: hvor de lystede), som det hedder på bornholmsk. Da drengene kom til Haglebjcergsbakkeme, red de derop for at se sig om. Her traf de en mand, som de ikke kjendte, han spurgte dem, hvor de...
da.etk.DS_01_0_00555
Der var en præst, der havde den vane at gå op i kirken hver løverdag aften og holde prækenen, han skulde op med for menigheden næste dag. Det kunde hans kone ikke lide, og hun fik deres tjenestedreng til at svøbe et lageu om sig og gå op på kirkegården en aften, da præsten var i kirken; han tænkte, at han skulde blive så forskrækket for det formentlige...
Der var en mand og en kone, der havde en nispug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mærkend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
