Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en fremmed går bag ind i et hus (ad kjokkendøreu) tager de lykken fra hønsene, der opholder sig i kjokkenet. H. Bering.
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
En mand i Børsmose var noget gudfrygtig og passede hans gård godt, men det vilde ikke lykkes for ham alligevel, og alting svandt, om det så var hans korn på loftet. Det ene kreatur dode efter det andet, og smør kunde de ikke få. Hau troede jo ikke, deher hekse kuude gjore noget, men det var endda én af dem, der gjorde det. Så rådte hans nabofolk ham til,...
Smider man siue brugte træskomåtter uden at spytte på dem, og lader dem ligge hele, og et dyr kommer over dem. kan det hverken lykkes eller trives. A. C. P.
Forend man trækker i et nyt klædemon deu første gang, skal man spytte i det og sige: »Det skal slides og rives, og jeg skal lykkes og trives.« k. m. Rasmussen.
I Lille-Horslund, Give sogn, boede for en 60 år siden en mand, som hed Niels Klavsen. Hans kone, Katrine, havde ikke det bedste ord på sig, man skyldte hende nemlig for, at hun kunde hekse. Der fortælles i alt fald som aldeles pålideligt, at en anden mand der i nærheden, Kristian Klink på Bygsted-Klink i Ringive sogn, aldrig kunde have flere end to køer....
I min gammelmo'rs fødegård, Hidgård i Solbjcerg på Mors, kuude de ikke lægge kalve til. Når de havde haft dem en tid, så sprang de op og ned ad væggene, og så var det snart forbi med dem. Det var nok en gammel kones skvld, der boede i en gård ved siden af, Vangsgård, den ligger ved siden af landevejen fra Vilsund. Hun gjorde sig til eu hare og sprang...
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
Neden for Egtved er der en lille dal, som kaldes Rumlepotten, der går det ikke ganske rigtig til. Ved aftenstid kau man ofte se en hare komme løbende ned ad vejen igjennem byen. Folk har mange gange forsøgt at slå den ihjel, men det vil aldrig lykkes, den ændser ikke, om der end bli ver slået efter den, men fortsætter rolig sit løb, indtil den kommer ned...
Ved den såkaldte Ærbo-smedens ved Trunderup dong sees enduu en jordbauke, som for ikke få år siden skal have været et stående jordhus, der var beboet af en mand og en kone, som skal have været i familie med de samtidige herskaber på Lykkesholm, og som da havde givet dem den lod, hvorpå de græssede deres kreaturer, og som aldrig blev pløjet. Siden, da de...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
Knud Gyldenstjerne var en ugudelig krop og pønsede kun på at gjore ondt. Da han omsider døde, kunde han da heller ikke finde ro i sin grav, men gik hver nat og spøgede der på gården. Egnens præster forsøgte vel at mane ham ned, men det vilde ikke lykkes for nogen af dem. Da lod man gå bud til Sjælland, hvor der boede en præst, som hed Bærtel Ufod. Han...
