Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
114 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: lykke
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Provsten i Malt herred havde bispevisitats, og der var pastor Heinsen til stede. Men ved bordet nød han næsten intet. “Hvorfor spiser De ikke?” sagde provsten. “Nej, tuseud tak, jeg har sådan en dårlig mave, jeg har såmænd ikke haft åbning i fjorten dage”. Så tager lærer Tjellesen ordet og siger: “Dersom det skulde lykkes Dem, hr. pastor, at få åbning en...
da.etk.JAT_06_0_00682
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
da.etk.JAT_06_0_00241
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: “Nu ikke...
da.etk.JAT_06_0_00052
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Min forste mand fortalte, at han i sin ungdom havde tjent i Æst hos en gammel pebersvend, der hed Hans Ast, og ved ham havde de den skik, at alt hvad de spiste juleaften, brød og kage og tilmad, det levnede de en bid af og gjemte det til julemorgen. Så fik hver sit og spiste det, Min mand kjendte jo ikke den skik, og han spiste hans op, men det tykte de...
da.etk.JAT_04_0_00409
Ikke alle har lige godt held med biavl, og ved dødsfald hænder det ofte, at den afdøde tager lykken til bier med sig i graven. 1850—51. J. H. Riis, Barsmark.
Det er bedst for et par folk, når der forst doer et kreatur med fedt i. Ane Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01059
Den, der imellem to fingro kan klemme et æg i stykker efter euden, skal i sit liv enten ondt hænde eller ondt gjore, vist nok enten selv slåes ihjel eller også slå en anden ihjel. N. Kr. Pederseu, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01018
Den, som rejser bort, må ikke kaldes tilbage, ti så får han ingen lykke; dersom en dansk vil rejse og kommer tilbage, det er et ondt tegn. j. p.
da.etk.JAT_03_0_00998
Det er heldigst at sidde under loftsbjælken, når man spiller kort, så vinder man. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00986
Efter måltid skal dugen aftages nedenfra, det betyder lykke og megen mad. • J. B.
da.etk.JAT_03_0_00985
Når stuen skal gjøres ren, skal der først begyndes at fejes fra døren, ti fejer de oven fra til døren, så frygter de for at bortfeje og forjage deres venner. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00984
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
da.etk.JAT_03_0_00982
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
da.etk.JAT_03_0_00981
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_00747
Om en gammel snart hundredårig mand fra Albæk i Lendum fortaltes, at han var født om hosten, da man kjorte korn hjem. Hans moder læssede vognen og kjorte den hjem til laden. Da hun så skulde kjøre ud i marken med en anden vogn, men tovede noget længe, sagde manden: “A tykte, du blev så længe henne, moer.” — “Ja”, siger hun, “a jog til og fødte drengen og...
da.etk.JAT_03_0_00514
Når rumpen klør, så bliver man rost. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00499
Når man har brede knæ, skal man blive god til at lave drenge.
da.etk.JAT_03_0_00493
3