Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: Det er min. Hun kastede...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Jens Jensen Murer er fodt den 15. januar 1819 i Mjesing. Hans fader hed Jens Olesen, og moderen Maren Jensdatter. Faderen var god til at fortælle, men har ellers lært sine fortællinger rundt omkring. Han var hjemme i Mjesing næsten bestandig og har ikke tjent uden ét sted, efter at han var konfirmeret. Han tjente kongen i 12 år, men så kom hans ene lår...
På det nordvesthjørne af Daler kirkegård er en gravsten over en gammel pige, og hun har selv digtet den. Den lyder således: Herunder hviler liljevand. som var så træt af møje, hun borte i verden aldrig mand, mens hun kund' se med øje. Derover har jeg sukket mangen gang og fældet mangen tåre: O, gid jeg havde mig en mand imellem........ Ak nej, ak nej,...
Pastor Momme sad og spillede kort påskeløverdag. Præsten havde sådan forfærdeligt uheld og svære beter, og da han troede, at han kunde oprette sit tab, blev han ved, men det blev stadig værre. Omsider sagde medspillerne: Hvis De vil nævne trumf tre gange i prækenen i morgen, skal beterne blive Dem eftergivet. Han gik ind på forslaget og sagde sådan:...
I den gamle* krig havde pastor Stegmann i Ulfborg en karl, som han ikke gjærne vilde af med, men ban var jo ræd, han skulde blive tagen, og så siger han en dag til ham: Her har jeg skrevet en kontrakt, der lyder på, at du er forpagter af præstegården, nu vil jeg have dig til at underskrive den, så bliver du fri for at komme med. Det gjorde a med...
Mellem Højrup og Ferup i Lejrskov er der en lille skov, der hedder Risbøge. Her fortalte' folk, at de tit havde hort noget rasle med en lænke, og det kom fra, at en mand med urette havde flyttet skjel der. For nogle år siden gik en mand fra Ferup der forbi, og hørte også den raslen. Han blev noget ængstelig, men gik dog efter lyden og vilde have det...
Der har en gang på Boller levet en grev Otto, som var berygtet for sin hårdhed imod sine undergivne, og længe efter hans død gik det sagn, at han ikke kunde finde fred i graven, men red om natten på jagt på sin sorte hest og med sine jagthunde. Alle folk var bange for at møde ham. En aften sidder der fire unge karle i en gård i Ut, og da kommer grev Ott...
I Tamårup gik det sagn, at der til højmesse blev sunget i kirken midt om natten. En nat ved midnatstid gik huslærer Frantsen på Bisgård over kirkegården og hørte da tydelig sangen. Når han var på søndre side, hørte han den, men på den nordre side hørte han ikke noget. Han var bleven noget ængstelig, da han selv var kirkesanger, idet han vikarierede for...
da.etk.JAT_06_0_00275
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
En husmand i Ikast, der hed Anders Ure, brugte meget den trafik at gå om og tigge. Det var i de tider, da tiggeren kunde få en seddel fra præst eller sognefoged, der lydede på, at de var fattige folk. Sådan en seddel havde de med, når de kom på fremmede egne. Da pastor Blicher kom til Ikast, skulde han jo prøves af, og så kommer altså Anders og vil have...
Et par halvgamle folk i Bælum havde forgrebet sig og stjålet et får. De blev overbevist, og herredsfogden Selmer hed han. og en galsindet karl var han holdt forhør over dem og afsagde dommen, der lød på, at manden skulde have 25 stokkeprygl, og en husmand i byen blev betalt for at tildele ham dem. Konen skulde have en fåreklokke bunden om halsen og...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Bindelsbrev. I morgen jeg op sted, jeg da i sinde fik, at vi dig vilde binde, som og må have skik. Sylvester er dit navn, i almanak det står, som lyder dig til æren og os din ærens skåle får. Hermed så vi dig binder, med hvad som skrevet står, og bunden skal du være, indtil dette så tilgår, indtil modet løven sviger, indtil haren hunden griber, indtil...
Her på egnen har vi dyrket "meget hor, og når det så skulde skages, samledes en del karle og piger fra byen, og de stillede sig an parvis, og karlen skagede så forst det groveste af, og derefter smed han hans lok over til pigen, som så renskagte det. Bag efter havde do megen morskab for og vel også lige i tiden. En skagevise, som a har hørt, lyder sådan...
Når der ringes sammen til gudstjeneste, tager mange gamle og en del yngre mænd til hatten, så snart det første klokkeslag lyder. Forhen bøjede de gamle i kirken altid deres knæ, når Jesu navn blev nævnet. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
