Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
18 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: luse
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. “Jo,...
da.etk.JAT_06_0_00110
Når man ryger blåmands-tobak, bliver man luset, Fra Vendsyssel. Bruges mest som skjæuit til den, der vil spare og uøjes med billig tobak. A. E. Jakobsen, Ørritslev
Ser man viben flyve, bliver man flittig, ser man den stå, bliver man doven. Horer man den, for man ser den, bliver man arrig og vredagtig. Fra Høeg-Høyer.
da.etk.JAT_03_0_01213
Hører man første gang storken knæbrende, bliver man luset.
da.etk.JAT_01_0_01428
Når man kommer til Luset med det forste læs hø, lægger husbonden den forste favnfuld ind selv. Th. .!.
da.etk.JAT_01_0_00245
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. “A har så ringe anstalter til sådan nogle,” siger han, “der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
da.etk.JAH_06_0_00104
Æ kloge Dreng han døde nede i Kvavlund, og han blev så luset til sidst, te Lusene formelig sværmede i Rygbenene af ham, og han døde da af det. Søren Madsen i Tistrup og så ham de havde siddet og sviret ude i Varde, og så var de komne til at prale af hverandres Klogskab. De blev til sidst uklare over det, og så siger Soren Madsen, te han skulde gjøre ham...
da.etk.DSnr_06_0_00325
Spillemanden Søren Madsen kom tit i mit Hjem i min Drengetid. Min Fader var nemlig også gammel Spillemand. Han kunde aldrig blive så fuld, at han ikke kunde spille. Kunde han ikke sidde på en Stol, satte man ham ned på Gulvet i en Krog, og der sad han så og spillede lige godt. Han boede en Gang i Horne Sogn, og han har også boet i Ølgod. En Gang mødtes...
da.etk.DSnr_04_0_00668
En Gang var der bragt en Del Brædder til Gjorleo Kirkes Reparation. Der var da en Gårdmand, som syntes, han havde Brug for nogle af disse, og han gik derfor op på Kirkegården, hvor de lå, og fik et Par på Nakken, men som han allerbedst stod, begyndte det at gjøre Allarm indo i Kirken. »Nå nå,« sagde Manden, »jeg har vol ikke fået for mange endnu.« Han...
da.etk.DSnr_02_G_00128
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?«— Jo,...
da.etk.DS_06_0_01300
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og...
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
da.etk.DS_06_0_00867
Æ kloge dreng var født i Horne, og han tjente på Lunde rup ved Varde. Der var det en aften, da pigerne var ude at maike, at han fik det til at se ud, som hele gården var fuld af vand, og pigerne gik og samlede deres skjorter op for at vade gjennem det. Så havde han nogle bøger, dem tog forvaltereu og rejste til Varde med, men inden han var kommen hjem,...
Den gamle Sander var smed på Lønborggárd, og alt hvad der var foi hekset, kunde han kurere. En gang kom han ind til en kone, der havde forfærdelig ondt i tænderne. Huu spurgte, om han kunde ikke give hende et råd. »Jo, giv mig forst en puns.« Så drak han den. »Giv mig éu til, så kan a ikke vide om det går ikke af dine tænder.« Det kom til at sæde. Eu...
da.etk.DS_06_0_00807
Når en klapper æ snavs afæ karter, og en frugtsommelig kommer til at træde på eller gå over det, bliver barnet luset. Verst. Mette Marie Hansdatter.
Man må være forsigtig med at smide lus ned på jorden, for den, som går over en lus, får vandsot. I min skoletid sad jeg ved siden af en dreng, der var slemt luset, og var meget bangefor at komme til at gå over et sådant dyr. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02245
Man må ikke sætte et sold over bovedet, for så bliver man luset. Sønderjylland. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02230
Når et barn får et sold på bovedet, skal det deraf kunne blive meget luset og skurvet. c. Schade.
da.etk.DS_04_0_02229
3