Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De æ fæfærdelig mæ dæd glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
Drikke på dorke: drikke over evne, på trods; ylte ep: vinde et nogle af: våsle: om vand, der strømmer lun tig ud af en tud. Bårso ved l'ricstø.
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Jeg fik i min forste plads som vinterlærer 6 rigsdaler i lun og kosten på omgang hos beboerne. Lierer Madsen Vid' hak, l'ldum.
Knud Vad boede i Karstoft i SkarrUd, og han kom en dag ind til hans nabo, der var en lun broder, og vilde have en tår øl. Men han klagede sig ved, de havde intet øl, for de skulde lige til at brygge. Så sagde Knud: Hav a sad for æ gård, da havde vi katten ta' mig altid to slags drikke på æ bord, vi havde altid mælk nok og altid noget godt øl. Så siger...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
For omtrent 30 år siden var det skik, at tjenestefolk fik skjøn (et brød og en ost), når de flyttede af deres gamle tjeneste, hvis folkene havde været godt fornøjede med dem. Brødene var bagte for det samme og omtrent dobbelt så store som ellers og vejede henved 40 mark. Brød og ost var almindelige for enhver, som havde opført sig ordentlig, men traf det...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Efter 22. Remse om pigerne i Gassum by. Der begyndes ved den østre ende af den, og der gåes solret om. Jeppes pig' hun bærer så møj wand. Mikkel Lassens pig' lober gal for mand. Lad'fogdens1) pig' hun riier i såel. Per Lassens pig' bagger pandkagger te djer ka el. Jesper Bolses pig' hun skider i hende hows. Ilanses pig' hun bærer et ud i en pows. Mads...
Sættes efter 17. Remse om bymændene i Gassurn v. Kanders. Begynder ved byens østre ende og går solret om. Skipperen mæ hans lànng paryk, Jepp han sidder så hårdt i betryk, Mikkel Lassen1) med hans hviid lun, Gravers han sætter hans kiel i gruu, Per Lassen han ud af vindevet så, Jesper Bols han i lorten lå, Hans Madsen han røger sig lidt tobak, Mads...
Blæser det stærkt Mikkels dag fra morgenstunden, men bliver lunt hen ad dagen, skal man sælge sin sæd forst på året o. s. v. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_00802
Hvis det blæser på Mikkels dag, det hjørne vinden da er i. det hjørne skal den omtrent blive i hele vinteren. Når det blæser hårdt om morgenen, skal det blive dyrtid, og falder vinden hen på dagen, skal kornet også falde i pris. Er det lunt om morgenen, og vinden stiger, skal prisen også stige. Mors.
I Sonderup var en pastor Host, og så havde de en gammel degn, Hansen, der var en lun fyr. Præsten gik med briller på og skød dem somtid op i panden. I hostens tid, det var vådt vejr, og folk døjede med at få kornet ind, kom de en søndag ud af kirken, og da ser præsten i vejret, om det ikke snart tegnede til tørvejr. De er en gammel mand og vel noget...
Anders Rørbæks klokke var bleven gal og vilde slet ikke gå. Så vidste han nok, at Klokke-Jens i Skårup hede kunde gjøre den i stand, og så rejste han af hen til ham. Jens boede inde i en høj, rigtig lunt og godt, og der var indgang til søndre side, samt lige et enkelt vindue i stuen. Der skulde jo brændevin til, og Anders tog så en halv pot med og kom...
Ane Trøglborgs Fader, Jens Pedersen fra Amlund, han har fortalt efter hans Fader, der boede i Sebberup ved Løsning Station, at han en Dag kom til at se ud af Vinduet ud i Haven, og da så han en Krage sidde i et Træ. Så tog han sin Bøsse og skød efter den, men ramte ikke. Han kommer da ind til Konen, som sad i Stuen, og hun siger: »Nu sidder der en Hare...