Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De tre hekse i Tise. Præsten sagde de to første gange : »Nu kjører vi i Guds navn.« De kunde skabe dem til tusser og til og og alt slags skidt, men ikke til fugle. Da de kjørte hen og skulde brændes, sagde de, at den mand, de tjente, havde lovet dem rødt hår, inden de dode. Ja, det skulde også gå i opfyldelse, for de skulde få det, når den gloende ild...
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
I Tisse var der to gamle søstre, de var og så meget gamle. De gik til kirke hver eneste søndag. Til sidst blev den ene så ringe, te den anden kjørte hende til kirke på hjulbøren. Nu var der jo en herremand på Eskjær, og han siger til præsten en gang, te der ikke var større trolde til end de to. Præsten holdt så meget af dem, for det de gik så flittig til...
Da jeg tjente på Nørballegård på Langeland vilde Køkkenpigen en Aften gå til sit Hjem, der lå en Fjerdingvej derfra. Vi var 4 Piger i alt på Gården, og så havde vi andre tre lovet at gå ud imod hende, når hun skulde tilbage. Vi gik også efter Aftalen, og så satte vi os i Vejgrøften tæt ud for en Kro, der kaldtes Fandens Kro, for at vente på hende. En af...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
En heks drev med en flok gjæs. Da hun havde drevet noget, blev de urolige, og hun havde vanskelighed ved at holde dem sammen. I sin harme herover udbrød hun: »Så gid Fanden gjorde både mig og jer til sten I« Huu havde næppe udtalt ordene, før hendes ønske gik i opfyldelse, men idet forvandlingen stod på,udbrød hun: »O, du falske Satan, længe har du lovet...
En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
Sejer Sørensens køer i Firgårde var forgjort, de kunde ikke kjærne smør o. s. w, og han havde tro til, at Jørgen Fynbos kone var skyld i det. Så henter han Anders Kjærsgård i Vissing, og han skulde så vise ham i en spand, hvem der var skademanden. Anders Kjærsgård hænger en lygte i kostalden og lover manden, at kl. 12 må han komme ud og se, hvem det er....
En mand. der boede oppe på Langballe mark ved Herret skov, han havde været gartoerkarl på ViUvlmsborg, og han havde nu en god ko, der gav så urimelig meget mælk, for han dyrkede meget med roer og grøntsager. Men så blev koen sær, og de kunde ikke kjærne smør at fløden. Så kom de ned til min faders og fik fløde byt, og bag efter fik de lidt blandet...
Min Søster Ester Marie gik omkring og syede. Så var hun bleven lokket og skulde snart gjøre Barsel. Men så havde hun lovet at komme om til Trine Rasmussen og sy for hende også, og det kunde hun ikke gjøre ud, det var bleven for nær på. To Dage for hun gjorde Barsel, kom Trine om til os for at høre, om hun kom, og den Dag var a ved at vaske. A var ikke så...
Der boede for en del år siden en gammel kone, mo'er Skårup, i Kjøbenhavn. Hun gik altid med en sort hue på, og alle anså hende for en heks. Hun var grumme ond af sig. Somme tider jog hun f. eks. manden ud, og ikke nok med det, så bandt hun ham fast udenfor døren, hvor han stod hele nætter bunden, og her så han tit noget fælt utøj kikke ind ad vinduet til...
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
En gi. afskediget lærer Moller i Homå boede i Brunmose og havde et lille sted med en hedelod til. Lærer Steen i Pindstrup havde en biskole i Stenbjærgholdt. På vejen dertil kom han forbi Møllers sted og kom gjærue ind og passiarede med ham. En dag han kommer ind, sad Mollerved bordet, ogdettevar overfyldt med papirer, overskrevne med tal. Møller ser op...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
Mens kirken i Højslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Højslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit ødelæggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans fremfærd. Han svarede, at kirken var...
