Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Efter at pastor W. i P. var bleven afskediget fra embedet, og pastor B. kaldet, havde den første en søndag påtaget sig at prædike i kirken, idet pastor B. netop den dag havde fået forhindring. Men da han så skulde på prækestolen, går han hen til degnen og siger: Jeg går ikke på stolen, inden De lover mig, at jeg må få erstatning for den ko. Degnen var...
Det var almindelig bekjendt, at der gik spøgeri i et bus her inde i byen, og folk var rædde for at komme derind ved nattetid. Det stod så og var ubeboet, og til sidst blev det solgt og revet ned. Der blev så et nyt bygget op, men troen på spøgeriet blev ved. Så en aften der var bryllup i byen, var jeg med blandt gjæsterne, og gik hjem ved 12 tiden...
I ældre tid brugte de i Ballerup at sætte gjærder om deres tofter, og de stavere, der var blevne for gamle, skulde fornyes hvert år. Men der vai mange, der vilde stjæle af disse gamle stavere. Hans Pedersen i Dallerup turde do dog ikke stjæle fra, for det han havde Cyprianus, og den var de jo bange for. Der var nogle, der søgte råd hos ham for det...
Inger Katrine Pedersdatter er født den 9. juli 1825 i Torp, Lovens sogn. Hun har lært sine historier dels af en karl, Niels Bødker fra Grynderup, der tjente ved hendes forældre, mens hun var en bitte tøs, dels af en anden af deres karle, Store-Jens fra Fovlum, men Nieis Bødker var dog den bedste. Hendes moder kunde også lidt. Hun tjente først et par år...
Niels Kristensen, der almindelig kaldes Niels Josef, er født den 3. juli 1813 i Lovens. Josef er for resten et stamnavn, da faderen hed Kristen Josef og var fra Lille-øre på Harboøre. Han har først været bosat i Morum, som var konens hjem, i et fæstested til Lerkenfeldt. Det var et dejligt sted, men da han havde mest lyst til at bruge fjorden, kjøbte han...
Jens Nygård i Ajstrup han havde en søn Kristen, der var så vag til at læse. Han pik i tre år til konfirmationsforberedelse, og det kneb ham endda det tredje år, han var ved at skulle have været vist fra igjen. Præsten hed Both. Sa kommer manden i tanker om at kjøre op til præstegården med en gasse og noget mere. Han kommer ind i kjokkenet til madammen og...
Der boede en mand i Knude i Hvejsel, de kaldte den gale murmester. Han var fuld af spilopper. Han gik omkring og kalkede for folk. Så kom han også over til præsten i Hjortsvang og skulde kalke der. Da siger madammen, te når han nu vilde passe på og ikke spilde, så skulde han få en rigtig god frokost. Ja, når hun vilde det, siger han, så vilde han love,...
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
En arbejdsmand gik over kirkegården, når han gik til og fra arbejde. En aften, han kom derover, syntes han, der stod en mand ved kirkedøren.^ Nu vilde han jo til at snakke ham til, men syntes i det samme, han rørte sig, og blev da bange og stak af. Så kom han om ved smedjedøren, og der fortalte han, hvad han havde set. Smeden spørger så, om han havde...
da.etk.JAT_06_0_00260
Det var et år, der var knapt med foden, og der gik mange stoddere. De fleste af dem var nede fra Ejsing. Så kommer en af dem til Tørring præstegård og beder om et stykke brød. Pigen sagde nej, lian fik intet. Nej, han vilde ikke gå og bad nok en gang. Hun siger, te han måtte helst gå, for ellers kom provsten, og det var en stor, stærk mand. Ja, han vilde...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Hans Dus i Nørup var med i krigen som dragon. Så lå de indkvarterede på Fårupgård, og der krigede de jo lidt havre, og hvad de kunde, til bajsterne, men røgteren agtede det og sladrede til manden på gården. Da tog Hans Dus sig den bestilling på at straffe ham. Han trak i al hans mundering, da røgteren var kommen i seng og lige var bleven varm, 0£ triner...
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
Det var i fyrrerne, da skyldte Jungetgårds bonder skatter for 15000 daler. Så tilbod godsejeren, at han vilde slætte den gjæld, når de så vilde love at betale for eftertiden, men det vilde de ikke gå ind på. Så slog tiden om, så de kunde ikke vægre sig ved at betale, og da kom de fleste af pengene ind. To gårde i Hinnerup skulde svare tiende til...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Der boede for mange år siden en kone på Kraghede, som havde for skik af og til at give noget korn bort uden sin mands vidende, sådan en skjæppe eller to. En aftenstund kommer en kone til gården, som også skal have noget. Nu kan du gå osten til huset, der står loftslemmen åben, så skal a kyle det ud til dig. Men nu træffer manden at sidde netop der i...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
