Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
1 morgen tidlig da stod jeg op. jda så jeg solen skinne, eg førte klæder på min krop, hvor jeg da stod alene, jeg tænkte først på kaffe og vin, det var ej at bekomme, jeg søgte straks det tomme skrin og siden til min lomme, men siden alting var omsonst, og intet var at finde, jeg tænkte straks på anden kunst, hvorfor jeg tog til minde. Min almanak jeg...
Swæjen ær snåer tæjen. Når en pige uforvarende svider hul på sit forklæde, bliver hun snart gift, men hændes det en kone, skal hun snart do. Mort, E.
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Den første ejer på Gunderupgård, a véd af at sige, han hed Bjerring, og efter ham kom Kjærulf. Så var hovfolkene nede at blænde mog, men* det gik ikke efter Kjærulfs hoved, og da de nu ikke vilde lystre ret, hentede han ladefogden, og han kom med hans kjæp i hånd(n. Der var en karl, som hed Povl Bødker, han var sendt her fra Risgård. Det traf nu at være...
Medens Frederik den Syvende var kronprins, så går han en dag og spadserer på landevejen mellem Roskilde og Kjøbenhavn; han kommer da til at følges med en stakkels bonde fra landet, som skal til Kjøbenhavn, for at sælge sin eneste ko, for at få lidt til at betale skatter med; ti i den tid, var det noget knapt for bønderne. Frederik giver sig da i snak med...
Der tjente en Karl i Skovshoved Kro. Om Natten var han Varulv og efterstræbte de Fiskerkoner, der ventede Små. En Aften sad mange Fiskere om Bordet, da Krokarlen kom ind. Så sagde en af Fiskerne til ham: »Det var dig, der plagede min Kone i Nat. Jeg kan se, du står med noget af hendes Forklæde mellem dine Tænder. Det er dig, der er Varulven.« Karlen gav...
Jeg var en gang ridende hen med et øg, der skulde hestes af, og på vejen ser jeg så noget, der ligger midt i vejsporot. Det 6å ud som et sammenrullet papir, der kunde forestille at være tabt bag af en vogn. Jeg stod af hesten og tog det op og så det efter, men da det kun var et lost papir, så smed jeg det igjen. Jeg red videre og fik øget hestet af, men...
I en mølle, kaldet Mellem-mølle, begyndte det på én gang hen ad vinteren at pusle og knage i alle huseue, og denne uro steg omsider til den grad, at en vagt af sognets mest behjærtede mandskab ordentligvis tilsagdes til at mede, indtil også disse blev betagne af forfærdelse, og til sidst stod møllen tom for mennesker. I denue tid havde onde magter en...
En fynsk sadelmager har fortalt, at da han for nogle år siden var soldat, ?tod han en gang på vagt i en skov ved Frederiksværk. Da løb en hare tæt forbi ham og lagde sig lidt derfra. Han gik hen og jog den bort med en sten, men den kom igjen og lagde sig på samme sted. Sådan kastede han flere gange efter den, og den kom al tid igjen. Den løb nogle gange...
En gi. afskediget lærer Moller i Homå boede i Brunmose og havde et lille sted med en hedelod til. Lærer Steen i Pindstrup havde en biskole i Stenbjærgholdt. På vejen dertil kom han forbi Møllers sted og kom gjærue ind og passiarede med ham. En dag han kommer ind, sad Mollerved bordet, ogdettevar overfyldt med papirer, overskrevne med tal. Møller ser op...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede...
På Søgård (Søby - Søgård) boede en herremand, som havde så meget mod på jagten. Nu traf det sig en gang, at han blev syg og troede, at han skulde do, og så skulde præsten hen at berette ham, ellers kunde han ikke komme op i Guds rige. Da præsten kom, venede herremanden sig, så det var en stor ynk at hore, fordi han troede, at det var snart forbi med al...
I en gård i Søfiderso boede der en mand, som havde flere voksne born, både sonner og dotre. En aften havde eu af sonuerne været ude at vande heste, og ved at han nu rider hjem, så møder han et hvidt lam. Nu havde han jo nok hørt tale om kirkelammet, og så vilde han se nærmere efter, hvad det var, ja, han vilde ligefrem ride på det med hestene. Men lige...
Stude by og Hemmeshøj by havde også hver sin nisse. De stjal fra hinanden, men det gik tilbage for Hemmeshøj mænd, for Stude-nissen var så stærk, at han kunde koste den anden væk. Så fik Hemmeshoj-nissen en karl lokket til at krybe ind i en sæk, som var fyldt med halm, og tage sit fyrtoj med. Den gang Stude-nissen nu fik denne sæk på nakken og var kommen...
Ude i et hus mellem nogle bakker i Vestjyllatid boede en mand og en kone. Nu hændte det, at konen kom i barnsnød, og hun kunde ikke blive forløst. I denne vånde kom en af højfolkene til manden og tilbod at hjælpe hende. "Hvordan kan du hjælpe, da der slet ingen kan hjælpe af dem, der er kyndige på det?" "Det har sin grund i," sagde den fremmede, "te der...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
