Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Herop, herop, din dovne krop Maj ere velkommen. li lus og lopper de æder dig op. Glæd os Gud og så den sode sommer. Ras Pedersen, Tåstrup.
Folk bruger mange inventioner, for at deres drømme skal blive visse, én binder en loppe under sit hoved, en anden lægger et lidet ben i harelåret, kaldet harespring, under hovedet. J. B.
Når børnene tager mange smukke sten hjem fra marken at lege med, da vil det blive dyrtid. Lærer Bech.
Man må ikke kaste vand ud om aftenen, som man har vasket fødderne i. A. Smith.
Pors er god at lægge i et korngulv for mus og i sengen for lopper, men fulfod er også god at komme i sengen.
For lopper og lus i sengene er pors god. Ovstrup. Påbøl. Chr. Møller, Riugive.
Når karlfolkene havde været ude at plove den forste dag i foråret, og de så kom hjem, blev alle dørene lukket for dem. Når de så stod og ruskede i dem, blev der spurgt dem, hvor de vilde vise deres lopper og deres lus hen. Så svarte de gjærne: Vi viser dem i pigens seng. Men så måtte de ikke komme ind, for der skulde utøjet jo ikke vises hen. Endelig...
Lavningerne mellem remmene her i egnen kaldes (lopper. Andre kalder dem luner. Hans Andersen, Jerup.
da.etk.JAT_01_0_01541
Når der kommer en loppe på ens håndled, er delen god ven, der gjærne vil tale med én. Postb. Pedersen, Fr.
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
Min bedstemoder fik en gang af hundepisken, fordi hun ikke vilde tage en karl fra Østrup. Hun var her fra byen og sådan en dygtig pige. Men nu var det jo herrens skik, at hvor der var en stærk karl og rigtig slider, der skulde han se at have en dygtig pige, og så skulde de have en øde gård. Der bliver altså sendt bud efter hende, hun skal komme ned på...
Den første dag vi var ude at pløje om foråret, havde vi den skik her, når de havde kaldt på os til onden, at de stængede dørene for os, så vi ikke kunde komme ind. Så råbte de der inde: Har I vist jere lopper hen for i sommer? Svarede vi nu nej, sagde de: Ja, så kommer I ikke ind. Vi spurgte dem da om: Hvor skal vi så vise dem hen? Somme gav nu...
Den Gang a tjente i Gammel-Vrå, så a en Gang om Natten en stor, sort Skruel, der kom fra Laden og skred lige forbi mig, den Gang a loppede Ladedøren mellem Hestestalden og Laden. Den blev væk lige med det samme. Ajstrup S., Kjær H. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel.
da.etk.DSnr_05_0_01031
Min Fader fortalte om en Fisker, der en Dag var ude på Havet. Så hører han en Røst, der siger: »Huu, det tuder i Nør, det ruer i Nør, huu, a fryser om min' Fædder!« Det sagde han sådan flere Gange. Så sagde den ene af Fiskerne: »Da kom hjem til mig, så skal a min sæl nok give dig et Par Hoser.« Om Aftenen kom der også én til Vinduet og bankede på. Han...
I Agersted havde de en Pige, der var forbyt. Hun skulde være kommen fra en Høj, der lå lige op ad Gården. Det var sådan en Fjolter og meget tunghør. Da hun var en 30 År, døde Manden, og Enken vilde så giftes igjen, ellers kunde hun ikke blive ved Stedet. Hun bejlede ad én, men han tykte ikke rigtig om det, for det var jo en grumme Tvang med den Pige,...
