Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
23 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: lommeklæde
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
da.etk.JAT_04_0_00375
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
da.etk.JAH_06_0_00142
I julen gjorde karlene legestue, og nytårsdags aften eller anden nytårsdag fik vi nytårsgaver. Der var en alderet karl, som delte dem ud, og han stod for det al den tid a var i Gimming. Alle karlene sad hen ad en lang bænk. Så havde den gamle karl et lommeklæde, og det tog der cn pige i. hun havde også et klæde, og det tog der en anden pige i, og sådan...
da.etk.JAH_04_0_00006
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
da.etk.JAH_03_0_00313
Min Bedstefader og min Bedstemoder skulde en Dag til Alters. De boede i Skjellerup Sogn. Så gik de jo hen ad Vejen i deres Højtidsdragt og med deres Lommeklæde om deres Salmebog, og de skulde lige forbi et Hus, hvor der boede en Mand af holstensk Slægt, som var meget overtroisk. Han havde beskyldt min Bedstemoder for, at hun var en Hegs, og så var det...
da.etk.DSnr_06_0_00641
Der var en Kvinde i Nørre-Bindslev, hun hed Kirsten Kristensen, den Kone hun kunde gjøre mange Ting til Rette med Kreaturer og Folk, der led af visse Sygdomme, som Lægen ikke kunde hjælpe. Min Fader hed Frederik Pedersen, og han fortalte, at en Gang de sad i Alterdugen sammen, og Præsten kom og gav hende Brødet, da holdt hun hendes Lommeklæde for Munden...
da.etk.DSnr_06_0_00504
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
da.etk.DSnr_06_0_00473
Hans Hjulmand har oplevet følgende: I et af Karlekamrene i Jørgen Mortensens Gård var noget Spøgeri. Han var den Gang konfirmeret og tjente i den Gård som Dreng. Mads Thorsen var Karl der, og Drengen lå ved ham om Natten. Nu var Mads slem til at gå i By om Aftenen, og så en Aften kom han hjem, og da var det helt lyst i Kammeret, og der var endda ingen...
da.etk.DSnr_06_0_00129
En ung Mand havde overtaget sin Faders Gård efter at den gamle var død. Så var der nogen, der sagde til ham, at de havde set hans Fader gå både der og der. Ja, han kunde da ikke tro, det passede. »Da skal du selv prøve, om du ikke kan få det at se,« siger de. Han skulde gå ud i Marken lige ved Middagstid, og så fik han ham nok at se. Han gjør det også og...
På Baggesvogn boede en Junker for mange År siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han så døde, kunde han ikke få Ro til at være i hans Grav på Bindslev Kirkegård, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gården og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. På Gården foer han ind af én Dør og ud...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
da.etk.DSnr_05_0_00330
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
da.etk.DSnr_04_0_00573
Der var mange, der rejste over på Gjøl for at kjøbe Sild, og iblandt andre var der to Brødre, som også tog over på Gjøl at kjøbe Sild, og den ene af dem blev forlovet der ovre, og han blev også gift og blev en velstående Mand. Nu levede han i nogle År et skikkeligt Levnet, men så blev han syg og faldt i en farlig Sygdom. Han skikkede da Bud til hans...
Der boede en Mand i en lille Gård østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven så syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« — »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have...
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en...
da.etk.DSnr_01_0_00931
De, der ønsker at opdage, hvem der befatter sig med hekseri og trolddom, behøver blot at lægge nøje mærke til folk, når de går til alters. De, der straks tørrer munden, når de har fået brødet, kan man mistænke, for de gjør blot dette for at få lejlighed til at komme brødet i deres lommeklæde, vinen drikker de ikke af. Det er et ufejlbarligt kjendemærke....
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
da.etk.DS_06_0_01302
Et par fiskere havde været oppe vestpå, og da de skulde hjem, var det helt stilling. Det var de kjede af, for så skulde de jo ro hele vejen. Så kommer der en gammel kone forbi dem, og hende kom de i snak med, og den ene siger sådan i spøg, om hun kunde ikke skaffe dem lidt vind. Jo, det kunde hun jo nok, og så tog hun et gammelt lommeklæde og slår tre...
da.etk.DS_06_0_01223
Mine forældre har fortalt, at kammerråd Adler, der ejede Sohngårdshohn. kunde stille ildebrand. Der var kommet ild i Oster- Utrup, og det begyndte at brænde fra søndre ende og blev ved nord på, for den var så tæt bygget sammen. Så kom han ridende, og så foi tæller folk, at han red tre gange rundt om ilden, og så kylte han et hvidt lommeklæde ind i den,...
da.etk.DS_06_0_01186
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« — »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
da.etk.DS_06_0_00722
3