Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Osten for Sinnerup er der nogle huse, de kalder Tinghusene. Det store tinghus kan æ huske der blev bygget; stenene, de syldede med, tog de ved en høj der sønden for. Der har været noget i gi. dage, de kaldte æ ting, og det var sådan en sær krinds-krands ligesom et tråd at ælte ler i, men det kunde hver da se, at det havde intet æltested været, for ved...
Der er en hellig kilde ved Mariager; den vælder ud på siden af en lyngbakke tæt oven for agrene på klosterets ejendom. I min barndom, mens mine to små brødre endnu var i live men stadig syge og svage, fik mine forældre blandt mange andre' gode råd også det at rejse til den hellige kilde ved Mariager med børnene om st. Hans aften, men det blev ikke gjort....
Der var en mand i Heldum, han boede på en stor gård, der hedder Ballegård, den var omtremt midtvejs mellem Lemvig og Tørring. Den mand ejede syv bøndergårde og to huse og et boelssted. På grund af at der ingen kirke var i nærheden af de syv gårde, gik han til Tørring kirke at høre ordet, men så hørte han også, når han gik ud af kirken, at folk sagde:...
Et gjenskrig kaldes her på egnen et menneske, der er grædt til live igjeu. I byen Gjerndrup i Brørup sogn, fortalte min plejemoder, havde en gang været sådant et gjenskrig. Det var en ung mand, som døde, og da kastede hans kone sig over ham med gråd og skrig, og så vågnede han og sagde: «A, hvi fjorde du mig det, nu havde a det så godt!* Han levede i...
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
Det var en Krabbe, som ejede Tor stedlund, og ban havde en datter, som en gang fik et stykke kjod i halsen og kvaltes deraf. Nu blev hun lagt i kiste og sat op i kirken. En aften efter bører degnen en ynkelig klagelyd inde fra kirken, og da ban nu tog nøglen og hikkede op, viste det sig, at pigen var kommen til live. Hun blev bragt hjem, men var fra den...
På Brejninggård var to søstre, den ene havde sådan afsky for born cg vilde ikke gifte sig, for hun blev over den alder. Søsteren der imod giftede sig. Da hun blev ved de halvtreds, blev hun syg og døde. Søsteren havde altså småborn, og de løb omkring i haven. Så kommer der sådan en gammel venlig dame til dem en eftermiddag og vilde spøge med dem. De...
I én af kirkerne i Odense var der for mange år siden en morgen tidlig froprædiken, og en kone fra byen gik da i kirke. Men da hun kom ind, så hun, at alle de, der var i kirke, var helt hvidklædte, og nu erfarede hun, at det var de døde, der var stået op af gravene. Da blev konen angst; men én af de døde, der havde kjendt konen i levende live, kom hen og...
I det hus, som Dorte Skomagers boer i, havde svalerne et efterår sådan fart ind ad overdoren, og da konen en tid efter kom op på loftet og så i en lob, lå der så mange svaler som eu halv skjæppe, som vilde have vinterkvarter der. De var i dvale, og huu kunde rage imellem dem med hænderne. Så bar hun dem ud i solen, og de kom til live og floj én efter én....
Der har for været adskillige kloge mænd i live, som har kunnet binde orme og slige ting. Således var der en gang en dyrlæge i Lindemark, som havde fundet en snog. På vejen hjemad var han inde hos en anden mand og spurgte, om han måtte slibe sin økse på hans slibesten. Snogen gjemte han med den ene hånd bag ved sig, men drengene så den alligevel og blev...
På Liver åes øvre lob kaldes den også Astrup å. Den vil hvert år have et menneske. Når tiden er omtrent udløben, og den endnu intet menneske har fået, hører man den råbe med dyb, hul rost: « Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen endnu. > Det varer så ikke længe, inden man sporger, at nogen er kommen af dage i åen. T. Kr. Kristensen.
Liver å, som løber en halv mil vest for Hjorring og udmunder i havet ved Tornby, har et slemt ord på sig. Hvert år kræver den et menneskeliv. Man har somme tider fra åen hørt følgende ord: «Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Da varer det ikke længe, inden et menneske drukner, og det menneske, som er bestemt, undgår ikke sin skjæbne, ti...
I Vendsyssel er der en å, som kaldes Liver å, og om den har jeg hort fortælle, at der skal drukne to mennesker hvert år. Der er en bro over åen, hvor folk færdes meget ad, og det træffer da undertiden, at man hører råbet fra bunden: «Tiden og stunden er omme, mennesket er ikke kommen. <> På begge sider af åen er der engskifter, som ejes af folk...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
