Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sleegfis: én, der snakker godt, men ikke mener af det; fissibroer, fissibråk, fiissihowes: af lignende betydning; liddiwaww: urede; slæfnæ?d: høvl til at glatte af med. også om mennesker; dyste: stente lidt vand på strygetøj, de hå ves ræjnet. Ja, dær æ kommen lissom en dyst, andensteds: å drost; han æjre: tager godt fat; bøwwarbed: arbejde, man skal...
Jeg kom en dag til at tale med en gammel kone i Visby, der i sin tid har været noget tumpet, og hun sagde til mig: Ak næj, lelle baen, vi hår engen ting få vå bekomringer, Våhæær jælpér vos jo ålldtiens. Vinner vi no tænker o de gang æ sat no hæær mæ ålld di manne bøen å fåståj it, vodan æ skuld fo dæm dræjen. Mæn så jålp han vos, ja tænk dæ, lelle...
Peder Mollers kone Pikke i Forballum hun sagde om hendes sygdom: De æ min tro, lissom æ ku ha en kårre tørresmol ennd i mi hiv, å så ær et, lissom æ lo ennd i æ pissel i æ soeld. å di hældt mæ åp å nier a mi ryg mæ gluend saend. Hun havde en blomst i vinduet, som hun kaldte æ fiisblomm. Hun var mange gange henne at røre i den, og så sagde hun: Æ skal...
Peder Moller i Fnrhallum han havde en kone, der md Kikke, og hun var tit syg. Sa skulde manden gå over til pastor Hass i Mjolden, der var homoopath. og tale med ham om det. Idet han nu går, siger konen: Husk nu at sige ham. hvordan a har det. Det er, ligesom mit liv vat fuldt af høvlspåner, og æ lå med et sold over mit hoved, og med æ krop i æ bagetrug,...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester. Efter at den...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
De war en måår, æ gik ne/er te æ hait', som æ gjør da så tit, å så gik æ naer o en stod. Dæær korner en feesker te-wæ, å wi føles aj. Så liig mæ jæt, så se/er vi de næ/est å en hus o æ straeri både tr<* å lejr å ste/en, dæn håj wat sat åp mæ ljærrwæge, å fårwe æ hus dæær war pe£et mæ hawwste/en som en o wal, æ tænt jo, de war fårwe æ uderdaer. Dær war...
De fik intet hostgilde på Spøtrup, men når de fik det sidste eng slået, fik de ølgilde, og da dandsede de ude på marken ved haven og fik brændevin og øl alt det de vikle drikke. De sidste ar fik pigerne vin og mjod, 5 flasker til hver lod. Spillemanden skulde de selv betale, og de dandsede på en grøn plet sonden for ladegården, men regnede det, kom de...
Dæ war en Goorman i Såltom, som di kålt Nils Juensen, han hå en stuer Går, mæn ålteng jik tebåg få ham, få han hå alitier såent en stuer Wånnhæld. Han war fææsted te Longår, å så trak han i hans pææn Klæer jæn Da å wild go dæråp å sæj sæ Gårren frå. Lissom han sto å wa farre, kam dær en Fenlap en, han wild ha Låw te å leg dær om Nætten. Så seer han te...
Dæ wa jæn, dæ hi Sukane, han stad po Skendebåre markend å låwet hunde dåle de wa i dænd ti, vi håd di gammel Pænng ud te dænd, dæ ku slå ham øwerennd. Mæn så wa dæ jen, dæ hoor et, te dæ wa klooge end som så. Han gik ålld rolle hæn å slow luen åw Sukane, å så so di, te dæ fløw lissom en lelle fowl ud åw en. Se no ku han læg Sukane nåk så pænt te...
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
Et Sted var der en Gårdbonisse, han sad og løskede sig ved Måneskin i en Kvist, der stod åben, og der havde han fået sig stilt an. Så drev der somme Tider en Blåne for Månen, og så mørknedes det jo for ham. Da siger han: »Lys højt.« Men i det samme står Karlen bag ved ham med en stor Skavender og giver ham et godt Nakkedrag med. »Jaja,« siger han så,...
For hundrede År siden, ja for meget længere siden, da stod der to Gårde her østen, de kaldte dem Dalgårde, og de var bygget så nær sammen, te Taget på det ene Hus nåede næsten sammen med Taget på det andet, og ingen kunde gå imellem Husene, uden de skulde ikke gå krum. Nær ved Sønderenden af den Smøge lå der en stor Sten, den var så stor, te et Menneske...
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
Der førtes proces mellem de Kare mænd og grevinden på Gammel Estrup om Kareholm. Til sidst gik hun ud på holmen og gjorde ed på, at hun stod på sin egen jord. Hun havde fyldt sine sko med jord fra Gammel-Estrup. Til straf for den mened farer hun hver nat mellem Kareholm og GI.-Estrup. Flere arbejdere fra Stenalt har fortalt mig, at de har hørt eller set...
Gudhjem kirke ligger på en stejl klippeknold, hvor det derfor ikke var så let at komme op, og når folk skulde gå til kirke, måtte de gå bag efter hinanden; derfra har man det ord: "Di gå ætte værandra lissom Gudjemmaboona, når di gå te kjerke." Den gang kirken skulde bygges, vilde de have den på en stor åben plads nord i byen, og de begyndte også at...
I æ smæjjgor i Lendtrop dær æ et et regde. Di sæjer, te hwær næt æ klok tøl så æ der lyst uå a en vender, dær æ i æ law. Jæn awten i law vi kam fræ æ ænge å kjor jærø, da så vi et, mi hosbond, æ kael å mæ, å da vi kommer lig dær tid får, så sir vi, æ venner æ lyst, å så stæjer æ hosbond a æ vttn, får han vil hæn å sie. va de var, å ha de åpdawet. Da han...