Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
På porthammeren på Chr. Gyllings gård i Stavns står følgende indskrift skåren meget smukt: Går ind ad den snevre port Mat. 7 v. 13. 1706. Men den, som hereder alting, er Gud Ebr. 3 v. 4. Den øverste linje med omtrent dobbelt så store bogstaver rom den nederste. På den porthammer, der vender ind i mod gården, står: Jesvs leed vden porten Ebr. 13 v. 12....
Der var en gang en gammel degn i Skader, som forst havde været skrædder, dernæst herskabstjener og blev så endelig degn. Han hed Madsen eller Johansen i den ny stilling. Men omsider blev han atter skrædder. Når han var i sin puds, havde han en høj strikket rød lue med en mægtig dusk på hovedet, var i lang spidskjole af blat vadmel, sådan at spidserne...
Tirsbæk har ikke Navn af Tyr, men efter Dronning Tyra, fordi dette Sted var Kong Gorms og Tyras Badeslot. Den Gang var der ingen Jord til Gården. Men en senere Ejer, der hed Linde, fik Lov til at erhverve sig så megen Jord af Vejle Bys Grund, som han kunde omride på et 8 Dage gammelt Føl, mens Vejle Præst var på Stolen og prækede. Han red nu, og bag...
En Dag kom der en gammel Tigger kj ælling, som de kaldte gamle Gjertrud, ind til mine Forældre for at tigge. Hun gik med en lille Kurv på Armen og bad så, om hun ikke måtte lade Kurven stå et Øjeblik, i lav hun gik om til Naboerne. Aldrig så snart hun var gået, så var a jo til Rede for at se i Kurven, og da a var konfirmeret sådan en 15 År, så kunde a...
En Søster til den Jul, hvorefter Jullingsholm er opkaldt, var gift med en af Slægten Strange og boede nede i Ditmarsken. Under Stormfloden 1624 gik deres hele Gård og Grund i Havet, så de tabte alt og reddede med Nød og næppe Livet. De tyede nu ned til Jullingsholm, og der gav Jul dem en lille Bondegård, som kaldtes Lundager. Slægten blev nu ved at bo i...
Efter Knuth kom Gården Gyldensten til Bernstorfferne, som der har været 2 af. De havde et underligt Fløjtesignal, og så snart de fløjtede, skulde deres Folk og Tjenere møde dem, hvor de var. I 1848 troedes der, at den gamle Hertug af Avgustenborg opholdt sig der, og Militaire slog en Linje om Gården og undersøgte hvert et Hul, men fandt ikke Hertugen....
Efter Sagn skal Anders Bilde på Vindum-Overgård have sat Skjellet mellem Gården og Vindum By. Han stod oppe ved Markens sydvestre Hjørne, der hvor Fårupvejen støder til Sognevejen, og pegte så ad Bjerring Kirke og sagde: »Her skal Skjellet gå.« Det kom så til at gå i en lige Linje, og hele Vindum By ligger endnu lige sønden for den Linje med al dens Mark...
I gammel Tid har der gået en Fodsti fra Frederikslund i en omtrent lige Linje over Bakker og Dale til Frederiksgave, og den blev naturligvis brugt af Herskabernes Løbere. Der er somme Steder endnu Brudstykker af den, og imellem Parcellerne er der også gamle Stenstenter i Steden for Hegnene. Den har gået ind over Grandebjærg, Glamsbjærg, Alenbæk,...
I Ringenæs By ved Chansseen og syd for Kirken ligger en Gård, som hedder Benniksgård. Den tilhørte en Bennik, som 1488 blev adlet af Kong Hans, efter Sigende, fordi han havde hjulpet ham imod Svenskerne. Den Gård har før været omtrent dobbelt så stor, idet Nabogården har hørt dertil og en Mark, som kaldtes Buskmose. På Buskmose blev oprettet et...
På Sommersted Kirkegård har været en hellig Kilde. Den var lige nord for Kirken. Diget gik uden om Kilden, men da denne var lige så langt ude, som i den Linje den øvrige Del af Diget havde, måtte dette gjøre en Bue uden om Kilden. Den blev vanhelliget, da en Mand vaskede sit skabede Helmis i den. Sommersted S., Haderslev Øster A. (Rodding).
Kalbggård var i gamle Dage et Herresæde. Der levede tre Søstre, .lomfruerne Dal, Bjar og Lin. De byggede hver sin Kirke, som lå i lige Linje, den ene lige for den anden: Dallerup, Bjarup og Linå Kirker. Hver Søndag besøgte Søstrene Bjarup Kirke og sejlede da i en Båd over den skjønne Bjarup Sø tæt ved Kalbygårds Mark. En Dag tabte Jomfru Bjar sin...
På Hvejsel Kirkeklokke står i 3 Linjer: Anno Christi 1601 den 16 Jvlii lod erlig oc velbyrdig Mand Palle Fasti til Mindstrvp støbe denne Klock til sin Sognekirke Hveysel Kirke af mig Adam Nielsen. Kolding. Psallam deo. Nedenunder to Våbenskjolde og Bogstaverne: P. F. K. I. Indskriften står nær ved den øverste Rand. Mellem hvert Ord er en Prik, og hvor...
Der ligger tre store Sten i en ret Linje, den ene i Rettestrup Banker (Vejlø S.), den anden på Nestelsø Mark og den tredje tæt ved Nestelsø Kirke. Dem har en Troldkvinde, der stod på Samsø og var bleven vred på Nestelsø Kirke, kastet efter den i sit Hårbånd. Den sidste kom nærmest og ligger tæt op til Kirkegårdsdiget. En stor Sten, der ligger i Vejlø...
Det var en Gang (i Trediverne), da vi boede i Vejen, da så' vi tit et Lys i Retning til Syd for os nede i Vorup Mose til Øster for [N. N.].... Krolis. Vi har tit set efter det Lys, så vi slog Linje efter det: Vi satte 3 Pæle i lige Linje fra Gården efter det, så kunde vi blive ved at forfølge det længere ud. Det stod altid på samme Sted, altid i samme...
da.etk.DSnr_02_J_00114
I D. S. I 927 er aftrykt en Præsteindber. til O. Worm, og dermed skulde have været sammenlignet Resens Atlas III 337. Den sidste Linje skulde have været sådan: »Frist imellem hver Barn en Måned, før hun (atter) blev frugtsommelig«. Sagnet skal henføres til Ibsker.
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
Esben véd godt, at hver anden linje i Cyprianus er rød, og han véd også, at Hans Smed, der boede på Svinø, men senere flyttede til Kjøng, havde den. Folk fra alle kanter søgte til ham for at få råd. Esben kom en morgen usædvanlig tidlig forbi smedjen, hvis dør var lukket, og da han i frastand havde set røgen stå op af skorstenen, og nu hørte en...
