Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristine Andersen er født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn. 5 år gammel flyttede ban til Lind. Hendes fader var Anders Kristian Kristensen, og moderen bed Maren Kristensdatter. De døde begge af brystsyge, efter at alle deres børn så nær som Kristine var døde af samme sygdom. Paderen døde før moderen, og hendes sidste vandring var over til Lind...
Jørgen F Jakobsen er født den 21. oktober 1839 i Lind, Rind sogn. Han lærte murerprofessionen og bosatte sig i Klinkebjærg, Gjellerup sogn, 1864, da han var bleven gift. Siden flyttede han til Busk, og kom nu til at holde skole om vinteren for den nederste klasse i Lund oc Busk skoler, som han skiftevis gik til hveranden dag. Om sommeren passede han så...
Vilhelm Frederik Lind er født den 1. november 1830 i Lemvig. Han opholdt sig i sin ungdom i Tim mølle, hvor faderen boede, og læste til lærer-eksamen på Ranum seminarium, dimitteredes derfra 1865 og fik så embedet som lærer i Gullestrup, Herning sogn. Det var for en ugift, og lejligheden var meget indskrænket. Men han gifteda sig des uagtet med en Færing...
Biskop Lind i Ålborg spurgte ved en visitats: Hvad er en vismand? Ingen af børnene svarede. Ja, ser I børn, en vismand er ikke alene en klog mand, for ved en klog mand. forstår man en mand, der har en hel del kundskaber; en vismand, kan altså just ikke kaldes en klog mand, for han er tillige en mand, der er i besiddelse af stort ethisk værd. Nå, børn...
da.etk.JAT_06_0_00708
Sidst i halvtredserne blev en kone bogravet på Gudbjærg kirkegård mellem jul og nytår. Søndagen efter nytår går enkemanden op at afgjore det med præst og degn. Udenfor kirken kommer manden til degnen og sporger ham, om præsten er gået ind i kirken. Nej, han kommer ikke i dag, siger degnen, jeg skal læse en præken. Efter kirketid går han så ned til...
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
De vilde have til, der var bleven slået en kreaturhandler ihjel ovre i Velling, han blev da i alt fald henne, og de fandt ham aldrig. En gårdmand i Velling, der hed Jesper Skraldhede, blev mistænkt for det og sad i arrest en tid. De mente, ban havde brændt ham i ovnen, for naboerne havde set, der havde været ild om natten. Da de var i forhør, sagde...
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
Det var i fyrrerne, da skyldte Jungetgårds bonder skatter for 15000 daler. Så tilbod godsejeren, at han vilde slætte den gjæld, når de så vilde love at betale for eftertiden, men det vilde de ikke gå ind på. Så slog tiden om, så de kunde ikke vægre sig ved at betale, og da kom de fleste af pengene ind. To gårde i Hinnerup skulde svare tiende til...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Der står en lind i min faders gård, den er så lig en persilje, den groer i rod, og den groer i top, den groer i elskovens vilje. [Mette Povels] hjærte ret brænder så hart, slet ingen kan det udslukke, E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 5 for [Per Jensen] hendes hjærte får fat, gid hun boede hos ham hver nat, og gid hun var ham nok så...
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
Gadelamsvise, når man uddelte kjærester ved legestuerne i Ørsted i Kanders amt. Over 100 år gi. Gadebassen forestod ballerne. Der stander en lind i min faders urtegård, jeg frygter, det skal blive en persilje, tilsammen groi rod, tilsammen groi top, tilsammen groi elskovens vilje. [Kr. Nielsens] hjærte det brænder så såre, slet ingen kan det udslukke,...
En sypige fra Helium var bleven kjæreste med en ungkarl, der hed Niels Lind og havde hans hjem lige vesten for Madum sø. Så syede hun en vest til ham. Men det blev forbi med dem, og nu vilde han ikke give hende noget for vesten, hun havde syet. Så digtede hun et vers om ham: Den stor' Niels Lind han går så stind, han kan så mægtig prale, jeg syed' en...
Der var en gammel kone i Lind, Rind sogn, hun lavede kål, og i stedet for gryn skar hun ribberne af kålene i små terninger og kom på, og så i stedet for kjød tog hun håfisk Og kogte dem på. Kristine Andersen, Fastrup.
Når man ved svineslagtning linder læg på milten, betyder det dødsfald i familien, og lige så mange læg, lige så mange dødsfald. Er læggene store, skal voksne personer dø, er de små: børn. J. M.
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den...
