Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
Der er en pold i Trudsholm kjær, de kalder Skrødstruppolden; det kommer af, at i fordums tid da gik folkene fra Skrødstrup (i Hem sogn) til garden Trudsholm til hove, og nar de så skulde sla ho eller bære torv, lagde de dem altid Først på den pold og ad deres meldmad, før de begyndte på arbejdet; derfor blev det til et mundheld: "De tager hvilen forud...
Når Ajstrupper og Kastbjærgere var sammen til hove, drillede disse hine med, at de spiste deres tørre brød. Men de svarede, at de havde dog et godt stykke rugbrød, hvorimod Kastbjærgerne sad og gnavede i deres bygkage. Karen Marie Rasmussen, Linde.
I Dalbyovre sogns hede er der en temmelig stor tragtformig fordybning i jorden, hvor der altid vogser frodigt græs, den nævnes Fægraven. Om den horte jeg i mine barneåren gang fortælle: Der udbrød smitsom sygdom mellem Dalbyovre bys kreaturer, så at de døde alle sammen så nær som fire, det var de bedste, de havde, og da sygdommen begyndte, byggede de et...
Min Bestemoder fortalte mig en Gang, at en gammel Mand tidt sang en Vise for hende, mens hun var ung Pige; men hun kunde aldrig lære den, for den var så gruelig. Den var om en Brud, som Fanden vilde have, men han kunde ikke få Magt over hende, så længe hun havde Brudekransen på. Så narrede han en lille Dreng til at tage den af hendes Hoved ved at give...
Der var en gammel Kone, der tjente hendes Føde ved at spinde for Folk; hun spandt for mange og da også for Præstekonen. Hende kom hun en Gang til at klage sig til, fordi hun var så fattig, at hun intet Jordlinned havde, og heller ingen Udvej kunde se til at få noget. Præstekonen mente, at det kunde hun da sagtens få, eftersom så mange flyede hende Hør at...
I Maskedal ved Tørslev går en Præst. Også en hovedløs Tyr. Opt. af Karen Marie Rasmussen, Linde.
En frugtsommelig Kvinde må ikke stryge Knive på Dørtræet, for at Barnet ikke skal tilføjes nogen Skade af Knive. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
En frugtsommelig Kvinde må ikke hænge Tøj op i Træer eller gå under Reb eller Strikker, for at Barnet ikke skal hænge sig eller komme til Skade ved sligt. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
En frugtsommelig Kvinde må ikke gå uden Forklæde, hvorfor véd jeg ikke. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
da.etk.DSnr_04_0_01240
Blodpølse Staffensmorgen for ikke at få Blodsygen. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
da.etk.DSnr_04_0_01177
Man skal sørge for, at et lille Barn kommer til at røre ved en Hund, forend det rører ved en Kat, så vil det få godt Kjød at læge. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
Der var en Gang Ufred her i Landet, og så kom der en Flok fjendtlige Byttere til en Karl, som var fra Lemvig-Egnen, og tvang ham med Sværdet over Hovedet til at vise dem Vejen til Lemvig. Han sprang da på Byggen af en Hest og red i Spidsen for dem i Nattens Mørke. Det gik rask og i susende Fart red de ned ad en Brink og lige ud i Fjorden, hvor de alle...
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
Gale-Kragen så Ellekj ællingen med Barnet. Jørgen Podemand så to Ellekj ællinger i Lunden ved Gjesinggård. »Mæn a fæk Fanden tá-mæ Bien å måt te å a Stæj.« Karen Marie Rasmussen, Linde.
Et sted i Hastrup var det blevet galt med køerne, de gav ikke noget mælk. De tik da også fat i en klog mand, han opboldt sig nogen tid ene hos køerne. Hvad han tog sig for, véd jeg ikke, men da han kom ud igjen, pålagde han manden at våge over, at byens karle ikke kom og holdt sjov med pigerne, mens de malkede, og så skulde han lade dem malke køerne...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
